Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24734Visninger
AA

51. Harrys synsvinkel

”Jaså.”

Sagde Voldemort, og stirrede ned på Pettigrew. Han vendte sig imod mig med et grumt smil.

”Tro ikke at jeg har glemt dig, Potter.”

Sagde han, og svang let sin stav, så jeg blev frigjort. Jeg sank sammen på jorden. Mine ben sov efter at have været bundet fast så længe.

”Jeg giver dig, personligt, skylden for at vende min egen datter imod mig.”

Sagde han med et tilfreds smil. Han var fuldstændigt ligeglad med Elises død. Han så kun de muligheder, som han var gået glip af. Han følte intet for hende overhovedet.

”Giv drengen hans stav. Han skal død for min hånd, som hævn for min datters død.”

Erklærede han over for sine dødsgardister. Det handlede overhovedet ikke om Elise, men om at jeg var sluppet fra ham. At han nu, endeligt havde chancen for at dræbe mig, efter at have fejlet så mange gange. Pettigrew kastede min stav over til mig, og jeg greb den med en tilfreds bevægelse. Jeg ville ordne Pettigrew, det skulle jeg. Som hævn for Elises død.

 

Jeg kastede mig frem, som jeg netop havde fået besked på af min far. De holdt forbindelsen, så længe de kunne. Jeg greb Cedric, men kunne ikke lade Elise ligge. Jeg fik lige og lige fat i hende, og kunne med min lillefinger gribe pokalen. Transferensnøglen. Voldemort hylede rasende, men for sent. Jeg susede allerede af sted, og ramte så jorden hårdt med et brag.

”Harry!”

Råbte Hagrid bekymret, altså måtte jeg være landet foran publikummet. Cedric begyndte at røre på sig, netop som Dumbledore nærmede sig. Ginny løb dog forbi, og fik øje på Elises livløse blik. Det var tydeligt at se, at hun ikke levede længere.

Ginny skreg hjerteskærende. Hende og Elise var jo gode veninder.

Publikum forstod endeligt at Elise var død, og flere af pigerne skreg. Cedric fik kæmpet sig op og sidde, og fik grebet Elises hånd. Han så fuldstændigt knust ud. Jeg ville rejse mig for at komme over til hende, men Dunder hev mig væk.

”Lad Dumbledore komme til, dreng.”

Sagde han, og trak mig væk fra Elise. Jeg strittede imod, men blev overrasket af Dunders styrke. Han trak mig hurtigt væk, og fik mig helt væk fra gruppen af mennesker, som var ved at blive samlet omkring Elises lig.

”Elise, det må ikke være sandt. Ikke hans datter.”

Hviskede jeg trist, mens at Dunder satte farten op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...