Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
25515Visninger
AA

50. Harrys synsvinkel

”Bertus!”

Kaldte han med en skarp stemme af vrede. Dødsgardisten rystede af skræk, men trådte frem.

”Florwena.”

Gentog Voldemort navnet, så alle kunne høre det. Dødsgardisten nikkede.

”Hvordan var det lige, at du sagde at hun døde?”

Spurgte Voldemort vredt. Dødsgardisten sank en klump.

”Hun forlod vores rækker, og jeg blev sendt efter hende, som du bad mig om…”

Begyndte dødsgardisten rystende at fortælle.

”Hvordan døde hun?!”

Spurgte Voldemort truende, og lød ikke til at han ville have historien fortalt endnu en gang.

”En bro, herre. Hun sprang ud fra en bro, og faldt i vandet. Hun kunne umuligt have overlevet.”

Forklarede Dødsgardisten. Voldemort legede tænkende med sin tryllestav imellem sine hænder.

”Og det gik ikke op for dig, at hun netop som den eneste kunne overleve sådan et fald? Som den dygtigste heks, i stand til at transferer over enorme afstande?”

Spurgte Voldemort. Dødsgardisten stirrede chokeret på Voldemort. Det var slet ikke gået op for ham, så det ud til.

”Nej, den kære Florwena overlevede, selvom jeg gav dig klare ordrer på at bringe hende tilbage til mig i live!”

Råbte Voldemort rasende.

”Og som et resultat af din uduelighed, har Pettigrew netop myrdet min eneste datter!”

Råbte Voldemort rasende, og dræbte i ren og skær raseri dødsgardisten. Jeg stirrede lamslået på Elise. Nej, det kunne ikke være rigtigt. Elise, Voldemorts datter? Voldemort udstødte en utilfreds lyd, og så ned på Elises livløse krop. Hun så stadigt anklagende på ham, men det så ikke ud til at røre ham synderligt.

”Åh, de muligheder. De muligheder, en dødsgardist indenfor Hogwarts mure.”

Mumlede Voldemort tænkende, og lød ikke som en sørgende far. Pettigrew snøftede og skælvede, bange for at dø som den næste. Voldemort løftede sin tryllestav, for at dræbe ham for at have slået Elise ihjel.

”Herre, De ville ikke have kunnet brugt hende alligevel! Bedste venner med Potter-drengen!”

Hylede Pettigrew som et ækelt lille kryb. Voldemort så kort tænkende på Pettigrew, og så så på mig.

”Det er nemlig rigtigt! Hun hadede alt hvad du var, hvad du har gjort. Hun vidste ikke hvem du var, men hun hadede alt ved dig. Hun var min ven, og hun ville med glæde have kæmpet imod dig!”

Råbte jeg vredt, selvom jeg ikke var sikker. Jeg var ikke sikker på om Elise overhovedet havde kendt til navnet Voldemort. Hermione, Ron eller jeg havde i hvert fald ikke sagt noget til hende om det. Det havde vi besluttet at skåne hende for, så længe vi kunne. Og nu var det for sent.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...