Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24740Visninger
AA

26. Forvandlingstimen

Jeg gned søvnigt mit øje endnu engang. Jeg havde slet ikke kunne sove på grund af alt den spænding. Jeg skulle endeligt deltage i undervisning på Hogwarts. Jeg ville stadig få privattimer hos Dumbledore, men ikke flere hos McGonagall eller Snape. Jeg skulle deltage i deres timer. Det var jeg blevet god nok til.

”Kom nu, ellers kommer jeg for sent.”

Sagde Ron, og gjorde sit bedste for at lyde irriteret. Jeg vidste dog, at han hellere end gerne ville komme for sent til Snapes time. Hverken han, Harry eller Hermione brød sig om at have Snape, men jeg syntes nu ikke at han var så slem.

Jeg nærmede mig klasseværelse, og opdagede forundret at det ikke var første års elever, som jeg skulle have timer med. Det var heller ikke elever på andet eller tredje år.

”Hej Elise.”

Hilste Cedric, og så forduftede Ron ellers. Han regnede vel med at jeg godt kunne klare mig selv nu.

”Øhm… hej Cedric.”

Hilste jeg nervøst. Var jeg gået forkert? Nej, Ron havde jo vist vej. Havde jeg så misforstået hvornår jeg skulle til time? Nej, Hermione havde dobbelttjekket det specielle skema, som jeg havde fået. Bare for en sikkerhedsskyld.

”Skal du have undervisning sammen med os?”

Spurgte Cedric nysgerrigt. Jeg strøg nervøst noget hår om bag øret, og nikkede svagt.

”Det… øhm… det tror jeg. Det er i hvert fald hvad der står på mit skema.”

Forklarede jeg. Han nikkede let med et skævt smil.

”Altså… pladsen ved siden af mig er ledig, hvis det er.”

Tilbød han, at jeg kunne sidde ved siden af ham. Jeg skyndte mig at nikke, for hvem skulle jeg ellers sidde sammen med? Så Cedric viste mig hvor han sad, og hvor jeg kunne sidde. Dagens opgave var vist allerede stillet frem. Der stod en tehætte på bordet, ved hver enkelt plads. Jeg lagde godt mærke til de skæve blikke, som jeg fik. Men jeg gjorde mit bedste for at ignorere dem.

”Godt. Du fandt herhen uden problemer, Liddle?”

Spurgte McGonagall. Jeg nikkede let, og behøvede ikke at nævne at Ron faktisk havde vist vej. Ellers havde jeg aldrig fundet vej.

”Vil du have noget imod at forvandle tehætten til en havskildpadde?”

Spurgte McGonagall. Jeg undrende mig lidt over det, men gjorde det. Hun nikkede let.

”En gryde.”

Bad hun sig, og så gjorde jeg det.

”Og tilbage igen.”

Bad hun. Jeg forvandlede den til en tehætte igen, og McGonagall gik op til sit bord. Jeg forstod ikke rigtigt hvad det havde gået ud på. Indtil jeg lagde mærke til ændringen i de blikke, som jeg fik. De var ikke længere undrende, mistroiske og uforstående, nu var de fyldt med ærefrygt. Et bevis på at jeg hørte hjemme på det her niveau. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...