Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
25520Visninger
AA

46. En tomat

Det var dejligt at kunne gå på mine egne ben igen, og ikke mindste at jeg havde lunger at trække vejret med. Jeg ville dog ikke kunne sætte mit hår op de næste par dage. Jeg havde stadigt gæller, som sad bag mine ører.

”Hej Elise.”

Hilste Ginny, og kom stormende over til mig. Det var første gang, at vi så hinanden, begge to på egne ben. Hun gav mig lynhurtigt en kram, så det lidt føltes som om at jeg blev mast. Hun havde vist været bekymret for at jeg aldrig ville forlade vandtanken igen.

”Godt at se dig.”

Sagde hun med et smil. Jeg nikkede.

”Og på egne ben.”

Sagde jeg stolt, og drejede en omgang på den ene fod.

”Haps.”

Blev det drillende sagt, og så fangede Cedric mig ellers i sine arme og gav mig et diskret kys. Som selvfølgeligt fik mig til at rødme over det hele. Ginny stod jo lige ved siden af.

”Hej til dig også.”

Sagde jeg flovt, men Ginny grinede bare af mig. Cedric var i hvert fald glad for at se mig. Det var rart at vide.

”Hmm…”

Sagde Cedric tænkende, og så meget studerende på mig.

”Hvad?”

Spurgte jeg bekymret for at Snapes eliksir ikke havde ordnet det meste alligevel.

”To ben, to arme, ingen uhyggelige øjne… Jep, du er min Elise igen.”

Sagde han drillende, og så fik jeg et let kys på panden. Han havde vist været rigeligt bekymret.

”Din Elise?”

Spurgte jeg med et skævt smil. Han nikkede, og jeg fik et kys mere på læberne, foran cirka halvdelen af skolen, da dørene til storsalen igen op. Vildt pinligt. Men Cedric grinede bare, og slap mig så endeligt.

”Vi ses ved til forvandling, og en flyvetime efter de sidste timer.”

Sagde han til afsked, og smuttede over til sine kammerater, som så ud til at udtænke en masse drillende kommentarer. Jeg rødmede bare, og kom ikke rigtigt nogle steder. Indtil at Ginny altså skubbede mig hen og sidde mellem hende og Hermione. Selvfølgeligt satte Fred og George sig over for os, og skulle bare drille mig med at jeg lignede en tomat i hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...