Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24740Visninger
AA

24. Dumbledores hjælp

Hermione vækkede mig med en ivrig rusken.

”Kom nu, du vil ikke komme for sent vel?”

Spurgte hun, og havde allerede fundet mit pæneste sæt tøj frem. Jeg fik sat mig op, og min børste, som Hermione vist havde forhekset, gav sig til at børste mit sorte hår igennem af sig selv. Jeg gned træt mine øjne, og gabte. Jeg havde sovet meget bedre på værelset, end på hospitalsfløjen.

”Hvor fik du egentligt ideen til det med dragen?”

Spurgte Ginny, og vred sig træt i sengen. Hermione var allerede påklædt, og så ud til at have gjort alle mine ting klar.

”Jeg læste det i dragebogen.”

Sagde jeg, og gabte igen. Jeg trak bogen op fra gulvet, selvom min børste ivrigt hev i mit hår for at rede det igennem.

”Jeg må hellere få den afleveret til Dumbledore igen.”

Mumlede jeg, og gabte endnu engang. Jeg følte mig overhovedet ikke vågen.

”Det står der altså ikke nogen om i dragebogen. Jeg har læst den.”

Protesterede Hermione, og hev mig ud af sengen i armen. Jeg lod bogen dumpe ned på sengen, mens at Hermione forheksede mit tøj, så det selv klædte mig på.

”Jo, det gør der altså. Jeg har selv lagt bogmærket ind, hvor det er.”

Gav jeg igen, og fik hevet bogen til mig, da min bluse nederdel var færdig med at rette på sig selv. Jeg slog op på siden, og ledte efter afsnittet om at synge for dragen. Men jeg kunne ikke finde det. Jeg pladrede endda igennem nogle sider, men opgav det hurtigt. Jeg havde selv lagt bogmærket derind, hvor det var, og nu var det væk.

”Det er væk. Afsnittet er væk.”

Sagde jeg undrende. Hermione smilede let.

”Dumbledore hjalp vist lidt, selvom de ikke må.”

Sagde hun affærdigende. Jeg kom til at grine.

”Det er altså meget normalt at snyde under Magisk Trekamp. Cedric og jeg var de eneste, som ikke vidste noget om dragerne. Havde det ikke været for Harry, så var det ikke til at vide hvad der var sket med os.”

Forklarede jeg. Ginny trak bare på skuldrene, og Hermione fnøs utilfreds.

”Man burde altså ikke snyde, når der står at man ikke må.”

Mumlede hun irriteret. Jeg kom til at grine.

”Lige som man ikke må befinde sig på skolens gange, når lyset er slukket. Ligesom man ikke må gå i den forbudte skov, og lige som man ikke…”

Begyndte jeg at remse Hermiones regelbrud op.

”Ja, ja.”

Vrissede hun, og skubbede min børste væk fra mit hår, så den faldt livløst ned på min seng. Så hev hun mig ivrigt med sig. I opholdsstuen stod de fleste elever, og vinkede og heppede. ”Kom så Gryffindor.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...