Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24728Visninger
AA

19. Drager?

Tiden syntes at flyve af sted. Min dag bestod ikke af andet end timer efterhånden, og selvfølgeligt når jeg skulle spise eller sove. Jeg spiste oftere og oftere på McGonagall eller Dumbledores kontor. Det var jo ikke særligt smart at spise i eliksir eller botanik. Hermione holdt som regel noget aftensmad varmt til mig, men det blev efterhånden senere og senere at jeg kom tilbage til værelset. Flere gange var jeg nødt til at liste mig ind, fordi at hun og Ginny sov. Jeg havde kun mine flyvetimer sammen med Cedric at se frem til, hvor jeg følte at jeg havde en smule frihed.

”Klar?”

Spurgte Cedric drillende, og var allerede steget på sin kost. Jeg gjorde klar til at følge efter ham, da jeg hørte Harry råbe efter os.

”Vent! Vent!”

Råbte han, og stoppede forpustet op ved os, da vi hurtigt var hoppet af kostene igen.

”Hvad er der galt, Harry?”

Spurgte jeg undrende. For et eller andet var der galt. Han så ud som om at han havde løbet hele skolen igennem for at finde os.

”Den første udfordring, det er… det er drager!”

Sagde han forpustet, og rettede let på sine briller.

”Drager?”

Spurgte jeg, og skulle lige få mig selv overbevidst om at drager altså var virkelige, og ikke bare noget fra et eventyr.

”Til Magisk Trekamp? Den første udfordring er drager?”

Spurgte Cedric, og så ud som om at han ikke ville tro på det. Indtil jeg huskede en lille historie om en vis, meget høj person, som havde en forkærlighed for den slags væsner. Så drager var vores første udfordring. Harry nikkede bestemt til Cedric, og syntes at have forstået at jeg troede ham.

”Ja, drager.”

Sagde han, og forsøgte at overbevise Cedric.

”Men hvor…”

Begyndte Cedric at ville spørge hvor han vidste det fra. Jeg tyssede på ham.

”Det er ikke vigtigt. Pointen er bare at vi har en fordel nu, og at vi skal benyttes os af den.”

Sagde jeg. Cedric nikkede let, og hankede op i sin kost.

”Ja, hver for sig.”

Sagde han, og lød en smule sur, inden at han vendte sig og gik sin vej. Det betød vist, at vi ikke skulle flyve mere sammen, i hvert fald indtil den første udfordring var overstået. Og det brød jeg mig ikke rigtigt om.

”Jeg skal nok hjælpe dig, hvis du altså vil have det. Og jeg selv regner ud hvordan det skal gøres.”

Sagde Harry med et skævt grin. Jeg nikkede, og fulgtes med ham op i opholdsstuen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...