Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24674Visninger
AA

17. Den første flyvetime

Det føltes som om at hele mit hoved bare var tungt af alle de besværgelser, som kørte rundt i et væk. Det var som om at jeg ikke havde lavet andet hele ugen. Grundlæggende besværgelser med Dumbledore, forvandling med McGonagall og i fredags var jeg begyndt på eliksirer med Professor Snape. Han var lidt skræmmende, men da jeg først havde fået brygget en sandhedseliksir rigtigt i første forsøg, blev jeg straks hans yndlingselev. Hverken Harry, Ron eller Hermione kunne lide ham, og syntes at det var underligt at han hilste på mig på gangene.

Og nu hvor jeg endeligt havde weekenden, og havde fået to fridage, hvis man så bort fra alle mine lektier som nok ville tage en uge at få lavet færdigt, som jeg skulle nå. Og for at gøre det hele bedre, så havde Cedric hevet mig til side i en af gangene. Folk havde stirret så forfærdeligt, selv spøgelserne som ellers ikke stirrede så meget på mig.

”Hvad siger du til din første flyvetime lørdag morgen?”

Havde han tilbudt, og jeg kunne jo ikke være bekendt at sige nej, selvom jeg ikke havde tid. Så tidligt lørdag morgen, efter at Hermione havde bragt mig min morgenmad. Hun mente stadigt ikke at det var en god ide, at jeg kom ned til morgenbordet. Harry gjorde det, og han fik ikke mange venlige blikke, fordi at han ikke var gammel nok til at deltage i turneringen. Idet mindste kunne han forsvare sig, og sikkert et dusin andre besværgelser til alt muligt, hvor at jeg næsten ingenting kunne.

Men i hvert fald så tog jeg min Nimbus 2000 under armen, min tryllestav i lommen, det havde Hermione sagt var en god ide, og så skyndte jeg mig ellers ned på Quidditch-banen. Cedric stod allerede og ventede på banen. Sikke noget møg, jeg var sikkert helt vildt forsinket.

”Undskyld, jeg er vel ikke for sent på den?”

Skyndte jeg mig at undskylde. Han rystede let på hovedet.

”Overhovedet ikke. Jeg er for tidligt på den… hov, er det en Nimbus 2000 du har?”

Spurgte han interesseret, så jeg rakte ham kosten. Han så undersøgende på den, og nikkede tilfreds.

”Hvem har givet dig den?”

Spurgte han nysgerrigt. Jeg tøvede lidt med at svare, men endte med at sige det alligevel.

”Dumbledore. Han mente at en god flyvetur ville gøre mig godt, når jeg har så mange ting jeg skal nå. Også skulle jeg bruge en god kost, så jeg ikke styrter ned.”

Forklarede jeg, og rystede på hovedet. Jeg mente stadigt at det var alt for mange penge, som Dumbledore havde brugt på kosten.

”En ringere model kunne også have gjort det.”

Mumlede Cedric, nok mest for sig selv. Men jeg hørte det alligevel, og det fik mig til at føle at jeg havde gjort noget meget forkert, ved at tage imod kosten fra Dumbledore. Jeg så flovt ned i jorden, og Cedric rømmede sig utilpas. Han havde vist opdaget at jeg havde hørt ham.

”Nåh men… skal vi komme i gang?”

Spurgte han, og gik over for at hente sin kost uden at vente på mit svar. Men jeg nikkede da trist for mig selv. Hvad angik med at få de venner, som McGonagall havde snakket om, så gik det vist ikke for godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...