Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
25732Visninger
AA

42. Den anden udfordring

Jeg havde været godt og grundigt ond ved Cedric, dog havde han endeligt sluppet for mine drillerier i går. Men det skyldtes nok hans lidt impulsive handling med at kysse mig på læberne foran Ginny, Hermione og halvdelen af hans eget kollegie. Nåh ja, og så også professor McGonagall, som pænt bad os om at holde op med sådan noget på gangene. Selvom hun nu smilede ret så tilfreds, da hun gik sin vej igen.

”Klar?”

Hviskede Cedric, som om at han ikke ville have at nogen skulle høre os. Hvilket var ret umuligt, når vi var omringet af tilskuere til den anden udfordring. Vi manglede kun Harry. Jeg vidste godt at han havde haft problemer med at regne ud, hvordan han skulle holde vejret så længe. Men nu risikerede han at komme for sent, bare jeg dog havde sagt noget. Men endeligt kom Harry da løbende, så jeg lettet kunne trække vejret rolig.

”Helt klar.”

Svarede jeg Cedric, og lagde armene om den badekåbe, som jeg havde lånt af Hermione. Jeg skulle jo nødigt stå i badetøj i det her vejr. Det var ikke just varmt, og jeg frøs en smule. Idet mindste var jeg klar til at smide den i en fart, og springe direkte i vandet.

Selvom jeg ikke rigtigt kunne det. Jeg havde haft meget få chancer for at øve den besværgelse, som jeg havde fundet i den lånte bog fra professor McGonagall. Og jeg havde slet ikke fået afprøvet selve forvandlingen. Jeg vidste bare at det krævede en helt utrolig sindsro og evnen til at forestille sig den hale og de gæller, som jeg havde tænkt mig at fremtrylle. Det skulle fremstå krystalklart i mit hoved, ellers ville besværgelsen ikke virke.

Pludseligt stormede Cedric forbi mig og i vandet. Jeg var så fordybet i mine tanker, at jeg helt havde overhørt at udfordringen var begyndt. Jeg gav dog hurtigt badekåben til Ginny, og nåede i vandet få sekunder før Harry, som lignede en der var ved at blive kvalt. Jeg håbede at det var en del af hans besværgelse. Men jeg måtte hellere tænke på mig sig. Harry ville blive hjulpet, hvis han kom ud for fare.

Jeg var nødt til at være helt under vandet, og jeg kunne knap nok svømme. Men jeg fik på en eller anden måde dykket de tre meter ned til en lille tangskov, hvor jeg kunne kaste forvandlingsbesværgelsen. Jeg trak staven, og tænkte besværgelsen tydeligt og klart i mit hoved. Jeg kunne jo ikke sige den højt under vandet.

Det føltes så ubehageligt at jeg lukkede øjnene. Pludseligt kunne jeg trække vejret, så jeg slog øjnene op for at se på min hale. Den og gællerne var der da også. Der var bare et lille problem. Jeg var kommet til at tænke på en fra dyndfolket, i stedet for kun at tænke på halen og gællerne.

Min hud var blevet helt grålig, og mit ellers så mørke hår var blevet helt mørkegrønt og vildt. Jeg mærkede hurtigt efter i min mund. Jo, jeg havde også fået de skarpe tænder. Jeg lignede fuldstændigt en af dyndfolkene. Mit badetøj var helt væk, skjult af besværgelsen. Idet mindste havde jeg stadigt min tryllestav, så jeg stak den ind i en af de kraftige reb, som prydede min hals med nogle enkelte sten.

Jeg slog et let slag med min sølvskinnende hale, og så for jeg ellers af sted ned i søens dyb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...