Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24683Visninger
AA

48. Avada Kedavra

Jeg løb stadigt, fuldkommen panisk, selvom hækken ikke længere jagtede mig. Men kunne jeg nu også være helt sikker på, at hækken ikke jagede mig længere?

Jeg var ved at være godt forpustet, så jeg satte farten ned. Der var ikke noget, som raslede faretruende lige nu. Men jeg kunne ikke vide mig sikker, så jeg gik hurtigt videre. Jeg hørte en mistænkelig knasende lyd, og så mig tilbage. Så jeg i stedet rendte ind i nogen. Han flyttede sig ikke, så jeg væltede tilbage og landede tungt på ryggen.

”Krum?”

Spurgte jeg, og ømmede mig let over min ryg. Han stod som en stenstøtte, og stirrede lige ud i luften. Det gjorde mig urolig, så jeg trak benene til mig, så jeg hurtigt kunne komme op og stå.

”Krum?”

Spurgte jeg nervøst. Han vendte endeligt omkring, og så ned på mig med nogle øjne, som bestemt ikke lignede hans overhovedet. Jeg kastede mig tilbage, da han lynhurtigt kastede en besværgelse. Den ramte jorden og eksploderede, så der kom et kæmpe hul. Jeg kastede mig tilbage igen, og kom på en eller anden måde på benene. Jeg løb om et hjørne, men Krum fulgte efter. Han måtte være blevet forhekset, ellers ville hans øjne ikke se sådan ud. Jeg kunne ikke tro på at Krum kunne finde på at angribe mig på den måde, bare for at vinde.

Men han fulgte nådesløs efter, så jeg overvejede at sende et rødt lys op og give op. Men jeg nåede det ikke, da endnu en besværgelse bragede efter mig. Denne gang fra et andet sted. Jeg fik dukket mig i sidste øjeblik, så den for over hovedet på mig. Jeg rettede mig op, og løb i en helt tredje retning. Og jeg kunne høre Krum, og muligvis den anden, lige bag mig. Bare jeg kunne nå at slippe væk.

Og så skete det samme for mig, som for Fleur. En rod spændte ben og jeg snublede, men jeg fik hevet foden til mig og gjorde klar til at løbe videre. Så dukkede professor Dunder pludseligt op. Nogen måtte have sendt et rødt lys op.

”Professor… det er Krum… Jeg tror, at han er blevet forhekset. Han angreb mig!”

Sagde jeg forpustet, og var overbevidst om at jeg var blevet reddet. Dunder nikkede let, og holdt sin tryllestav frem.

”Det ved jeg.”

Svarede han koldt, og kastede en besværgelse. Jeg forventede en eller anden form for lammende besværgelse, det lød i hvert fald som om at det var det, som om at det var den slags besværgelse, som han kastede.

Men jeg mærkede i stedet den samme slags følelse af vægtløshed, som da jeg blev transporteret fra børnehjemmet til Hogwarts. Jeg befandt mig stående, og nåede lige at åbne øjnene til at se den lille mand, som havde dræbt Maria stå foran mig. Han råbte straks:

”Avada Kedavra!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...