Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24673Visninger
AA

14. Accio fjerpen

”Nej, har man set… Dumbledore! Det er længe siden.”

Hilste ejeren af den tryllestavsbutik, hvor vi var kommet ind. Ollivander havde jeg læst mig til at han hed.

”Ollivander, det er en fornøjelse at se dig igen.”

Sagde Dumbledore, og de to gav hånd, imens at jeg hurtigt kiggede butikken igennem. Der var aflange æsker overalt. På masser af hylder, på hans arbejdsbord. Nogle lå i vinduet, og der lå endda nogle stablet op i en ustabil bunke oven på en kedel.

”Ollivander, dette er Elise og hun skal have sig en tryllestav.”

Præsenterede Dumbledore mig, og skubbede mig hen til Ollivander, som længe så studerende på mig.

”Er din tryllestav gået i stykker?”

Spurgte han undrende. Jeg rystede på hovedet.

”Jeg har ikke nogen tryllestav, sir.”

Svarede jeg høfligt. Ollivander kløede sig undrende oven på hovedet.

”Ingen tryllestav?”

Gentog han, og så på Dumbledore.

”Er det ikke lidt sent at hun først får en tryllestav nu?”

Spurgte Ollivander, og så på mig igen.

”Jo.”

Svarede Dumbledore, men sagde ellers ikke mere. Ollivander trak kort på skulderen, men gik da hen til en reol. Han så kort på æsker, så lidt på mig igen, før at han trak en æske ud.

”Prøv den her. Det er birketræ. Meget blød greb.”

Sagde han, og pilede den lille stav ud af æsken. Jeg tog den i hånden, og svang let med den. Der skete ikke noget et kort øjeblik, og så sprang kedelen i luften og de tomme æsker fløj ud over de hele. Staven blev hurtigt taget fra mig igen.

”Uha, ikke den. Ikke den.”

Sagde han bekymret, og kløede sig kort tænkende ovenpå hovedet. Han trak sin skrivebordsskuffe ud. Det var et underligt sted at have en stav liggende. De lå jo over det hele, så hvorfor lå den her gemt væk i hans skuffe?

”Jeg har haft den her liggende i mange år. Den fik jeg returneret fra en kunde, og siden da har den ventet på en ny ejer. Mange har holdt den, men ingen har den accepteret.”

Sagde Ollivander, og åbnede for den slidte æske. Det var underligt at han talte som at tryllestaven var levende, men jeg spurgte ikke til det, og fik staven stukket i hånden. Den var utroligt smuk. Helt sort, og blank. Den havde ikke en skramme.

”Det er med asketræ, men en pudsig farve som den har fået. For det var bestemt ikke meningen at den skulle være sort. Det besluttede den sig bare for at blive. Indeni gemmer der sig et enhjørningehår, Elise. Den er noget ganske særligt.”

Sagde Ollivander. Men det behøvede jeg ikke at få at vide. Jeg kunne mærke det. Staven var ikke kold i min hånd, som den anden havde været det. Den var varm at røre ved. Det føltes lidt som om at jeg kunne mærke styrken i den. Jeg gentog en besværgelse, som jeg havde hørt Ginny bruge.

”Accio fjerpen.”

Fjerpennen lettede, og landede i min hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...