The Sixth Faction ~ A Divergent Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
En 16-årig pige ved navn Celeste lever i en fremtidig verden. Her skal man på sit sekstende år vælge en faktion.

Puritanerne - De Uselviske.
Sanddru - De Ærlige.
Pacifisterne - De Fredelige.
Intelligentsia - De Lærde.
Skytsenglene - De Frygtløse.

Selv tilhører hun en sjette faktion, De Rejsende. Denne faktion har som de eneste i samfundet lov til at rejse uden for det hegn, der ellers omkranser befolkningen.
Hvis Celeste vælger at blive i sin egen faktion får hun muligheden for at føre sin største drøm ud i livet. Hun får muligheden for at komme udenfor hegnet, og se en helt anden verden, end den hun er vant til.
Men en dag møder hun en charmerende og yderst tiltrækkende dreng.
Hun forelsker sig øjeblikkeligt i ham, uden at være klar over at han allerede har valgt en faktion, en helt anden faktion. Nu står hun i et dilemma.
Skal hun følge sin drøm eller kærligheden?

91Likes
19Kommentarer
10071Visninger
AA

9. Kapitel 8

”Velkommen til de Rejsendes faktion” Siger Anwen Green, den eneste kvindelige politiker hos de Rejsende. Hendes stemme er meget lys og minder om en mus stemme. Hvis mus altså kunne tale, hvilket de jo desværre ikke kan.
Hun taler lidt ud og ind. Ligegyldig information, som jeg faktisk ikke gider at lytte til. Derfor lader jeg bare tankerne flyve. Jeg har meget at spekulerer over og det meste drejer sig om Asher. Men så ram-mer noget mere interessant min øresnegl. ”I skal have et 5 dages program hvor i lære lidt om faktionen. For at i kan blive en del af denne faktion må i bestå en slags prøve i enden af forløbet. Hvad det er får i ikke at vide, endnu. I får udleveret et lille skema, sådan omtrent nu” Fortsætter hun og i det samme kommer stikker en tilfældig mand et stykke papir i min hånd. Jeg kigger på det:

Dag 1:  Træning. Pistolskydning. Træning i kamp.
Dag  2: Træning. Pistolskydning. Lær at klare dig uden for hegnet.
Dag  3: Træning. Hvordan overlever man i naturen?
Dag  4: Træning. Opsamling over de tre tidligere dages program.

Jeg kigger overrasket ned på skemaet. Jeg tror ikke at jeg har forventet at vi skal lærer at skyde. Egentligt gør det mig ikke noget, jeg har altid gerne ville lære at skyde, men det er nu alligevel lidt overraskende. Anwen fortsætter med at tale: ”I kan se på skemaet at i skal have træning hver morgen. Derfor har vi hentet lidt hjælp fra skytsenglene. Axel, Storm, Xenia og Asher vil hjælpe jer med træningen”
Og som om at skæbnen vil mig i det mindste en smule godt træder Asher, min Asher, ind foran den lille forsamling. Jeg kan ikke lade være med at smile utroligt stort. Glædes tårer samles i mine øjne, men jeg lader dem ikke flyde ned ad mine kinder, så ville jeg virke svag over for de andre aspiranter. Det har jeg ikke lyst til. Jeg kigger op på ham og møder hans øjne. Han smiler også – han smiler til mig.
Pludseligt er jeg glad for at jeg har valgt denne faktion. Den fører åbenbart både imod drømmen OG kærlighed.
I resten af Anwens enetale hører jeg ikke efter. Jeg betragter bare Asher med et stort smil på læberne. Jeg må se en smule lalleglad ud, men det gør mig faktisk ikke noget. Jeg er lalleglad.

 

Aspiranternes sovesal er kedelig. Den består af et stort rum. Langs væggen står der ti senge i en kedelig metalgrå farve. Der er kun ti senge, hvilket vil sige at der i alt kun er ti aspiranter, når man samler både overløberne og dem der har været Rejsende hele deres liv. Vi er ikke mange, og det er nok også derfor, at der står navne på alle sengene. I nogle af de andre faktioner er der måske 50 aspiranter i alt. Så er der flere sovesale, og man må selv vælge sin soveplads. Men sådan er det ikke her.
Ved siden af min seng står Faith Sparks seng. Jeg kender hende ikke, måske har jeg set hende en gang eller to på skolen, men vi er aldrig stødt på hinanden. Væggene er malet i en grim vissengrøn farve. Det eneste pynt der er, er en eller anden slags gammel loftmosaik. Den er ikke for køn, og gør på en eller anden måde bare sovesalen endnu mere kedeligt. Også selvom at mosaikken er i ti forskellige grimme farver.
Godt at jeg kun skal sove her i 4-5 dage. Efter det får jeg min egen lejlighed, og hvis jeg på et tidspunkt skulle stifte familie, får vi nok et lille hus. Jeg smiler ved tanken og ser Asher og mig selv som gamle. Vi sidder på en veranda og kigger ud over en lille sø.
Jeg bliver revet ud af tanken, af en prikken på min skulder. Jeg drejer hovedet og stirre ind i et par grønbrune øjne. Pigen foran mig er køn. Hun har langt brunt hår, der hænger ned over hende og ser ret normal ud. Selvom der er et eller andet i hendes øjne der fortæller mig at hun er en person der er ude på skrammer.
Hun smiler skævt til mig og rækker sig hånd frem. ”Mit navn er Faith Sparks” Jeg trykker hende hånd og smiler tilbage. Hendes efternavn passer vidst godt til hende!
”Mit navn er Celeste Dawn” svarer jeg smilende. Vi udveksler et par kommentarer. Mest små høfligheds fraser, men jeg finder også ud af, at vi begge to holder af malerier og at hun har to storebrødre og en søster.

En times tid senere har jeg hilst på alle de andre aspiranter. Dem jeg klikker bedste med er helt klar Faith Sparks. Jeg har nu fundet ud af at hun er overløber fra intelligentsia,
Atlas Oswald, en overløber fra Skytsenglene der både er intelligent, sjov og cool.
De to sidste jeg kommer rigtigt godt ud af det sammen med er tvillingerne Jade og Ezra Way. De ligner hinanden meget, samme hårfarve, hudfarve og ansigtstræk. Men mens Jade har lyseblå øjne har Ezra mørkebrune. Deres personligheder er også vidt forskellige. Jade er den vilde pige, der elsker fest og farver. Ezra er mere stille, og det meste af hans liv foregår vist inde i hans hoved. Men alligevel minder de så meget om hinanden at de begge besluttede sig fro at skifte fra Sanddru til rejsende.
En klokken lyder og uret fortæller mig at det er ved at være spise tid. Alle de andre rejser sig fra gulvet eller deres senge hvor de før sad og snakkede. Pludseligt er sovesalen helt tom. Jeg giver mig selv to sekunders stilhed. Så følger jeg efter de andre ud af salen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...