The Sixth Faction ~ A Divergent Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
En 16-årig pige ved navn Celeste lever i en fremtidig verden. Her skal man på sit sekstende år vælge en faktion.

Puritanerne - De Uselviske.
Sanddru - De Ærlige.
Pacifisterne - De Fredelige.
Intelligentsia - De Lærde.
Skytsenglene - De Frygtløse.

Selv tilhører hun en sjette faktion, De Rejsende. Denne faktion har som de eneste i samfundet lov til at rejse uden for det hegn, der ellers omkranser befolkningen.
Hvis Celeste vælger at blive i sin egen faktion får hun muligheden for at føre sin største drøm ud i livet. Hun får muligheden for at komme udenfor hegnet, og se en helt anden verden, end den hun er vant til.
Men en dag møder hun en charmerende og yderst tiltrækkende dreng.
Hun forelsker sig øjeblikkeligt i ham, uden at være klar over at han allerede har valgt en faktion, en helt anden faktion. Nu står hun i et dilemma.
Skal hun følge sin drøm eller kærligheden?

91Likes
19Kommentarer
10045Visninger
AA

8. Kapitel 7

Rækken af unge foran mig svinder langsomt og mine øjne fyldes med tårer. Jeg siger til mig selv at jeg ikke må græde. Ved viljestyrke lykkes det for mig at holde tårerne inde, så de ikke flyder ned ad mine kinder. Jeg vil ikke virke svag. Jeg er en stærk ung pige. Eller er jeg?
Samtalen jeg havde med Asher for omkring 20 minutter siden står klart i mit hoved.
Vi stod i et af de lokaler der ligger lige bag den sal jeg er i nu. Der var støvet og det så ud til ikke at have været brugt i utroligt lang tid. Han fortalte mig at han er skytsengel. Jeg har nok vidst det hele tiden, men min skøre hjerne har fordrejet det, så jeg håbede at han var en af de Rejsende, lige som mig.
Han fortalte mig også grunden til at han har været på skolen, den har jeg dog kendt hele tiden.
Hans ord står stadig tydeligt for mig. ”Tag det valg der vil gøre dig lykkelig, vælg ikke efter kærligheden. Det vil glæde mig” Sagde ham. Som om at kærlighed ikke er det vigtigste i verden!?
Jeg havde sagt ham imod, men han fortalte mig bestemt at jeg skulle vælge den faktion der vil gøre mig lykkelig og ikke alle andre.
Så derfor står jeg nu her. Mit valg er truffet. Ikke imod kærligheden, men imod mine drømme.
Egentligt kan jeg godt nå at ændre mening. Jeg kan stadig nå at vælge hans faktion. Så kan vi være lykkelige sammen. Men jeg ved også, at hvis jeg vælger hans faktion skal jeg leve et liv hvor jeg føler mig indeklemt og ikke passer ind. Så lige meget hvor umuligt valget må være, må jeg vælge efter hvad jeg ved vil være bedst for mig på lang sigt. Jeg er ikke nogen puritaner.
Jeg har hørt folk fortælle at kærlighed kan glemmes. Men andre har fortalt at kærligheden aldrig glemmes og at dens sår aldrig heles. At det er den værste sygdom i vores samfund.
Selv ved jeg ikke hvad jeg skal tro. Godt eller ondt? Sand eller falsk? Til at stole på eller uærlig? Hvordan er kærligheden?
Jeg vender tilbage til nuet, da en af de Sanddrus politikere starter sin lille tale. Rummet er delt op i seks sektioner, en for hver faktion. Rækken af stole danner en cirkel uden om os. Siddende på dem er alle os 16-åriges forældre. De er muligvis lige så nervøse som os. I hvert fald nogle af dem. Jeg kan se en mørkhåret skytsengel kvinde sidde og svede kraftigt. Måske tror hun at hendes barn vil skifte faktion, det kan jeg ikke vide.

Opstillingen er i tre halvcirkler. Yders er de seks sektioner af stole. Så står vi, alle de 16-årige der skal vælge faktion.
En af de sanddrus politikere ved navn Blake Winslow skal holde tale. Der efter vil han opremse vores navne i alfabetisk rækkefølge efter vores efternavne.
”For årtier siden indså vore forfædre, at det hverken er politisk ideologi, religiøs overbevisning, racetilhørsforhold eller nationalisme, der bærer skylden for den ufred, der er i denne verden. De forstd, at fejlen lå i menneskets perosonlighed – i menneskets tilbøjelighed til det onde, uanset i hvilken form denne forekommer. Derfor delte de sig op i faktioner, som hver søgte at bekæmpe de egenskaber, som de mente var den egentlige årsag til verdens forfald.”
Jeg kigger ind i den midterste halvcirkel. Her står seks krukker af metal. De er store, og går mig til omkring navlen. Hver af dem indeholder noget der symboliserer en faktion:
Grå sten for Puritanerne, vand for Intelligentsia, muldjord for Pacifisterne, glødende kul for Skytsenlene, glas for Sanddru og mørkegrønne blade for de Rejsende.
Blake Winlsow fortsætter.
”De, som gav aggresionen skylden dannede Pacifisterne”
Inde i mit hoved ser jeg de lalleglade pacifister, der altid smiler og er venlige. Jeg har aldrig haft noget imod dem, men på trods af deres venlighed irriterer de mig. Det er som om at de ingen nedgang har i livet, som om alt er godt. Og det er det bestemt ikke.
”De, som gav uvidenheden skylden, dannede Intelligentsia”
Intelligentsia har altid facineret mig. De er nysgerrige, lige som mig. Dog har jeg aldrig for alvor overvejet at blive en del af deres faktion. At leve for videnskab og intelligens er ikke mig.
”De, som gav falskheden skylden, dannede Sanddru”
De børn fra Sanddru lyver aldrig. Derfor ved jeg at jeg ikke passer ind der. Jeg har altid løjet en gang imellem. Muligvis en hvid løgn, men en løgn er nu engang en løgn.
”De, som gav egoismen skylden, dannede Puritanerne”
Endnu en faktion jeg ikke passer ind i. Jeg har altid været en smule egoistisk. Jeg er muligvis et dårligt menneske. Jeg er egoistisk og jeg lyver. På en måde har det måske været egoismens skyld. Men selv tror jeg ikke utroligt meget på det.
”De, som gav fejheden skylden, dannede Skytsenglene”
Ashers faktion. Jeg forsøger at fortælle mig selv at den faktion er den rigtige for mig, men min underbevidsthed fortæller mig at ikke engang han kan gøre mig rigtig glad i den faktion. Jeg er ikke en skytsengel. Jeg giver ikke fejheden skylden.
”De, som gav sanfundet og dets isolering skylden, dannede de Rejsende”
Det er min faktion. Jeg ved det ikke. Men alligevel føler jeg mig som en lille pige der skal vælge imellem om hun skal gå over til sin mor eller sin far. Hun elsker dem begge og tiltrækkes af dem begge. Men hun ved også at i sidste ende må hun træffe et valg.

Så starter han på at råbe op. Den første der skal vælge er en nervøs pacifist dreng. Han går hen til krukken med glas og lader sit blod dryppe end på glasset. Så træder han nervøst tilbage.
Nogle vil nu se ham som en slags forræder, andre som modig. Folks synspunkt på det er forskelligt, de fleste mener dog at det er forræderisk at skifte faktion. Selv mener jeg at det er modigt. At vælge et valg ud fra hvad man ikke mener.
Det er det man gør, når det bliver min tur vil jeg træde ind i den midterste halvcirkel. Nogen rækker mig en kniv og jeg vil skære et lille snit i hånden. Så lader jeg mit blod dryppe ned på den faktion jeg vil vælge.
Minutterne går og jeg står bare og stirre ud i luften. Jeg har fået lagt bånd på mig selv, og tårerne er ikke længere i mine øjne. Det eneste jeg føler er et tomrum.
Så hører jeg Blakes stemme. ”Celeste Dawn” Jeg træder frem. Næsten som i en trance. Mine fødder bevæger sig langsomt op ad de tre trappetrin og hen imod krukkerne. En kvinde rækker mig en kniv og jeg snitter min håndflade. I et øjeblik tøver jeg.
Skal mit blod lande på kullene eller bladende?
Jeg træffer et valg. Tre tårer glider ned ad min ene kind. Den ene lander i de Rejsendes krukke, den med mørkegrønne blade sammen med mit blod og de to andre på min t-shirt.
Jeg vender mig om og stiller mig sammen med de andre rejsende aspiranter. Her er ikke lige så mange som hos de andre. Min faktion er faktisk ret så meget i undertal.
Enten er de andre bange for det ukendte uden for hegnet. Måske viste deres egnethedsprøve ikke den mulighed, og den vil de ikke gå imod. Eller måske vil de bare blive sammen med deres familier. Det er slet ikke alle der lytter til den ellers så berømte sætning.
                                                       

”Faktion før blod”

 

En uhyggelig sætning der truer med at splitte familier, så den enkelte kan få et langt og lykkeligt liv. Måske er det bedst sådan. Endnu en gang ved jeg ikke hvilken side jeg skal vælge.
Der er alt for mange spørgsmål.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...