The Sixth Faction ~ A Divergent Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
En 16-årig pige ved navn Celeste lever i en fremtidig verden. Her skal man på sit sekstende år vælge en faktion.

Puritanerne - De Uselviske.
Sanddru - De Ærlige.
Pacifisterne - De Fredelige.
Intelligentsia - De Lærde.
Skytsenglene - De Frygtløse.

Selv tilhører hun en sjette faktion, De Rejsende. Denne faktion har som de eneste i samfundet lov til at rejse uden for det hegn, der ellers omkranser befolkningen.
Hvis Celeste vælger at blive i sin egen faktion får hun muligheden for at føre sin største drøm ud i livet. Hun får muligheden for at komme udenfor hegnet, og se en helt anden verden, end den hun er vant til.
Men en dag møder hun en charmerende og yderst tiltrækkende dreng.
Hun forelsker sig øjeblikkeligt i ham, uden at være klar over at han allerede har valgt en faktion, en helt anden faktion. Nu står hun i et dilemma.
Skal hun følge sin drøm eller kærligheden?

91Likes
19Kommentarer
10301Visninger
AA

3. Kapitel 2

Fire utroligt lange skoletimer senere sidder jeg sammen med en af mine veninder ved navn Belle. Hun er nok det tætteste jeg nogensinde er kommet på at have en bedsteveninde. Da jeg ikke er typen der holder af tøsefnidder, hvilket mange andre piger på min alder gør, har jeg endnu ikke fundet en, jeg klikker fantastisk sammen med.

Belle, eller Isabelle som hendes navn er, bor et par gader væk fra mig. Vores forældre er en slags venner, så lige siden vi var små har vi leget sammen. Vi var rigtigt gode venner da vi var mindre, men da vi nåede 10-11’års alderen gled vi lidt fra hinanden og forholdet faldt fra ’Best Friends Forever’ til ’En Veninde’ hvilket faktisk passer mig helt udmærket.

I min ene hånd har jeg en sandwich, som jeg lige har taget en bid af. Inde i er der laks, salat og en eller anden slags smøreost. Det smager fint, men det er ingen hemmelighed at skolekantinens mad ikke ligefrem er det bedste i verden.

Rundt omkring os sidder eller står de andre elever, fra andre faktioner eller klasser. De snakker, har det sjovt og pjatter. Altså bortset fra puritanerne. De sidder bare og udveksler nogle få høflige bemærkninger en gang i mellem. I deres faktion sætter de uselviskhed højest. Alle ansigterne er velkendte, eller jeg har i hvert fald set dem før. Måske på gangene, i et klasselokale, eller her i kantinen.

Jeg vender mit hoved imod Belle igen og optager vores samtale. Eller hendes samtale. Hun ævler løs om dit og dat. Jeg nikker bare en gang imellem uden helt at høre efter. Pludseligt går det op for hende, at jeg ikke finder vores samtale helt lige så interessant som hende og hun kigger på mig med sammenknebne øjne.

”Hører du overhovedet efter?!” Spørger hun en anelse surt.

Mit svar er et træk på skuldrene, hvilket hun godtager som et nej. Jeg får endnu et irriteret blik, men så kommer Anna, endnu en pige fra min årgang, og redder mig.

”Hej piger” Siger hun friskt samtidigt med at hun sætter sig ned ved bordet. Hun fortsætter så ”Der er en lille grupper, der blandt andet indeholder fyre fra de andre faktioner, der skulle komme i dag og fortælle vores årgang om hver deres faktion” Anna, som altid havde tænkt en smule mere på fyre end hvad godt nu er, ser utroligt begejstret ud ved tanken om det.

Jeg beslutter mig for at virke bare en lille bitte smule interesseret, da dette muligvis er en af de sidste dage før en af os skifter faktion.

”Hvornår, sådan cirka? ” Spørger jeg.

Før hun kan nå at svare, træder en ung mand, vel omkring en 20-21 år frem på en lille scene i kantinen. Han rømmer sig og begynder så at tale.

”Må jeg bede om jeres opmærksomhed i et lille øjeblik? ” Spørger han. Hans tøj har de karakteristiske gule og røde farver, der symboliserer pacifisterne. Han kigger alvorligt ud over forsamlingen af elever.

Næsten alle tier stille, bortset fra en lille gruppe der sidder og hvisker. Den eneste grund er nysgerrighed. Det er ikke utroligt ofte at vi ser andre, fra andre faktioner bortset fra når vi er i skole. Ens faktion og de mennesker man ser er bundet sammen på en eller anden måde.

”I vil nu kort blive præsenteret for de forskellige faktioner af unge der for 1-5 år siden skiftede faktion. Jeg vil starte med at fortælle jer om min faktion” Han rømmede sig kort for så at fortsætte ”I min faktion, hos pacifisterne, sætter vi fællesskab, at holde fred og frem for alt at være fredfyldt højest. Vi holder til ude ved hegnet og arbejder mest af alt i fællesskab. Alle vores beslutninger bliver ALTID taget i fællesskab” Han smiler kort og træder så tilbage. Han går hen til væggen og stiller sig der. Endnu et par unge mænd og kvinder, der før stod ude ved siden, kommer nu op på scenen. De stiller sig ude ved væggen af scenen lige som pacifist-manden. En af dem fanger min opmærksomhed. Han stikker ligesom uden for flokken, sammen med en anden ung mand og en ung kvinde. Ingen af dem er klædt i tøj der appellerede til en bestemt faktion, hvad de seks andre unge mennesker tøj ellers gør. De er alle tre klædt i sort, mørkegrønt eller mørkeblåt. Den mand eller nærmere dreng, som har fanget min opmærksomhed, og som klart er yngre end de andre, er klædt i sorte bukser og en grøn trøje. Han står sammen med de tre andre. De har alle samen totalt pokerface på og kiggede ud over forsamlingen. Måske er de kommet for at holde styr på os? Men det lyder nu lidt mærkeligt, at en flok skoleelever skulle gå amok over, at få fortalt om de faktioner de har hørt om siden de var helt små.

Endnu en ung mand træder frem på scene. Han er klædt i typisk intelligentsia tøj. En blå skjorte med matchende blå bukser og et par briller. Han begynder at snakke om sin faktion.

”I Intelligentsia sætter vi viden højest. Derfor skal i overveje om i har nok nysgerrighed og intelligens før i slutter jer til os"

Han fortsætter med at tale, men jeg dropper at lytte til ham og stirre i stedet tryllebundet på den unge mand, ham der ikke rigtigt passer ind. Han fascinerer mig. Imens kører min hjerne på højtryk. Hvorfor er de her?

Der er nok en eller anden god grund, som min mærkelige hjerne bare ikke kan komme på.

Han snakker lidt og derefter træder en pige frem på scenen. Hun er klædt udelukket i sort og har flere piercinger i det ene øjenbryn. Skytsengel, slår jeg fast. Også hun begynder at tale, men jeg hører fortsat kun halvt efter, for jeg er opslugt af den unge mands ansigt. Der er vidst ingen der opdager det, da de selv er optaget af at hører efter.

 

Ti minutter senere er det en fra min faktion der går op og taler. Her beslutter jeg mig bare for slet ikke at hører efter, da jeg allerede ved nok om min egen faktion.

Pludseligt kigger drengen op, og ud over forsamlingen. Som om at han er klar over at nogle kigger på ham. Jeg vil sænke blikket, men er bundet af hans utroligt smukke øjne.                 Hans blik fanger mit og vi kigger på hinanden i få sekunder. I mit hoved føles det dog som minutter. Så sænker han endnu en gang blikket ned imod jorden og piller lidt ved sin hættetrøjes lynlås.

Jeg bider mig i læben, og opdager så, at de rejsendes repræsentanten nu er gået ud til siden igen. Pacifist manden er endnu en gang trådt frem og jeg beslutter at høre efter, da det tydeligvis er nogen praktisk information han skal fortælle nu.

”Tak for jeres opmærksomhed, i har fri resten af dagen. Dog vil disse tre og mig” Han drejer hurtigt sit hoved og peger på den unge mand, og de to andre han står sammen med ”Fra nu af være på skolen og betragte jeres adfærd i skolen”

Et lille smil lister sig op på mine læber. Jeg får den unge mand at se igen!

Så træder de alle ned fra scenen og en hel masse glade elever strømmer ud af kantinen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...