Bloody Revenge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Færdig
Skriver et gys til konkurrencen, for Halloween, jeg skriver til punkt nummer 1.

En flække ude på landet, modtager en dag en adopteret pige ind i borgmesterens familie. Men tingene ser mystiske ud og huse begynder at brænde ned. Folk giver da pigen Lulu skylden, imens nærmer Halloween sig.

6Likes
5Kommentarer
539Visninger
AA

8. Maleriet

Da jeg åbnede døren, var det ikke ild som mødte mig, til gengæld mødte en støvsky mig, det var tydeligt at rummet var blevet gemt væk fra lang tid siden. Jeg kiggede ind, der var nogle papkasser fyldt med bamser, ting og sager. Det der fangede mit blik var et støvet maleri. Jeg gik derind, ind i rummet, jeg bøjede mig ned og pustede støvet væk, hostede kort. Det der mødte mig var rædslen fra mine mareridt. Der stod en pige på det maleri, en pige med mørkebrune øjne og lyst langt glat hår. Hendes øjne var levende, men samtidig en smule døde, men det var nok fordi at man ikke rigtig kunne fange liv på malerier. Det løb mig koldt ned af ryggen, det var ikke bare kulden der gjorde det. For ja rummet var koldt. Det var nøjagtig samme pige jeg havde set i mine drømme, andet end hende her var ikke våd og var ikke gået op i flammer.

Jeg undersøgte kasserne, det meste var bamser, men også nogle fotografier af denne pige, jeg stødte også på fotografiet som skulle have hængt i gangen, det var et familie fotografi. Borgmesteren stod på det sammen med borgmesterfruen og foran dem stod den søde uskyldige pige, hun så da sådan ud. Det var sort og hvid, hvilket fik mig til at undre. Jeg vendte billedet og det gøs mig yderligere ned af ryggen. Billedet var taget i 60'erne. Men det var jo lang tid siden, ingen af dem havde forandret sig, men hvad mon der var sket med pigen? Kulden tog til i det lille rum og jeg måtte gå ud for ikke at blive syg. Jeg lukkede rummet for at lukke kulden og det gyselige inde, men det var først nu det gik op for mig. Var jeg virkelig hjemsøgt? Og i så fald, hvorfor?

Jeg fik skubbet kommoden hen foran døren, og den så nærmest usynlig ud nu. Hvilket jeg var tilfreds med, for de havde jo gemt det væk af en grund. Jeg ville ikke have de opdagede hvad jeg vidste, for tænk hvis de gjorde det samme mod mig som de havde gjort mod den stakkels pige, hvad end det nu var. Dette havde været hendes værelse, hendes seng, hendes tøj, jeg fik en metallisk smag i munden over det. Det var virkelig bizart og dystert. Hvem kunne jeg mon spørge i denne by? For ingen ville sige noget som helst. Jeg måtte finde ud af det hele selv!

Jeg vidste at dagen efter måtte jeg finde ud af hvem denne pige var, om jeg så skulle gennemgå hele byen, men stedet måtte have et bibliotek som jeg kunne tjekke ud, muligvis en kirke, hvis jeg vidste hvornår hun var født, eller en årbog fra en skole, men der var ingen skole her, desuden var det efterårsferie og snart Halloween, og folk gjorde åbenbart et stort nummer ud af den dag. Jeg ville gerne kigge videre inde i rummet, men det var simpelthen for koldt og klamt, ikke at jeg havde noget imod edderkopperne, men det var mere den følelse jeg havde over at være derinde, som om nogen iagttog mig. Det var virkelig uhyggeligt. 

Jeg smed mig i sengen, selvom jeg havde det lidt dårligt over at ligge i en død piges seng, men nu var den altså min, og jeg havde brug for den. Jeg hørte en knirken ude på gangen og spændte og satte mig op, jeg gik langsomt og tøvende derover, jeg åbnede døren på klem og så et glimt af en person, i en hvid kjole gå ind i værelset ved siden af, som var badeværelset. Hvem kunne det mon være på denne tid? Klokken var over midnat, faktisk var klokken....3. Det gøs i mig, det var her jeg ville have fået mit mareridt. Jeg åbnede døren helt og gik ud af den. Jeg hørte vand rende inde fra badeværelset, jeg begyndte at ryste. Det kunne da ikke være borgmesteren eller borgmesterfruen, de havde deres eget badeværelse. Det løb mig koldt ned af ryggen, men jeg åbnede alligevel frivilligt døren, først på klem, jeg kunne ingen se, så jeg åbnede den op. Det var vandhanen der var blevet tændt, også med skoldhed vand, men det der fangede mit blik var ikke den, det var spejlet, eller rettere det der stod på spejlet.

Der stod skrevet i duggen med en finger, en tynd finger, nok en pige, ja det måtte være hende, hvem ellers kunne det være? Der stod 'Jenny'.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...