Bloody Revenge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Færdig
Skriver et gys til konkurrencen, for Halloween, jeg skriver til punkt nummer 1.

En flække ude på landet, modtager en dag en adopteret pige ind i borgmesterens familie. Men tingene ser mystiske ud og huse begynder at brænde ned. Folk giver da pigen Lulu skylden, imens nærmer Halloween sig.

6Likes
5Kommentarer
564Visninger
AA

6. Ild og vand

Der var ild, meget af det, det sved når det rørte min krop, men alligevel var jeg ved at drukne, for der var også vand, meget af det, jeg kunne knap få luft. Hvor var jeg og hvad var der sket. Med et stod jeg i byen og det hele var brændt ned og det regnede. Var det, det der var sket. Var byen brændt ned, jeg vendte mig om og så en pige, ikke meget ældre end mig, muligvis på samme alder, hun stod i en hvid sommerkjole med pastel lilla blomster på, den var våd og brændt en smule. Hendes ansigt var det der gøs mest i mig. Hun havde døde øjne og make up som var rendt ned af kinderne og hendes omrids om øjnene var meget mørkt, som om hun rendt faktisk var død. Hendes hår var langt glat og blond, hendes øjne brune, og smukke, men stadig døde. Jeg forstod ikke hvad der var sket med det hele og hvordan jeg var havnet her.

"Pas på hvem du stoler på..." sagde hun med en advarende stemme.

"Hvem er du, og hvad er der sket med byen" spurgte jeg lidt skræmt.

Med et blev pigen til aske og forsvandt på den led, og jeg skreg, jeg var skræmt for vid og sans. Hvad var der lige sket med hende og hvad var det her. 

Jeg vågnede op badet i sved og satte mig panisk op, jeg kiggede rundt i det mørke rum, jeg var alene tilbage i rådhuset. Jeg sukkede, bare et mareridt, heldigvis. Det havde bare virket så virkeligt det hele. Jeg kiggede på mit gamle vækkeur og så at klokken var 3 om natten. Jeg vidste ikke om jeg burde ligge mig til at sove for jeg var da en smule bange for at have endnu et mareridt. Jeg hørte en brandbil i det fjerne som kom tættere og tættere på. Nysgerrighedden slog ind og jeg rejste mig kun iført nattøj. Jeg kom hen til vinduet og jeg kunne skimte en bygning som brændte. Med et gøs det ned af mig, det var grønthandleren som jeg havde været inde i dagen før. Jeg ville gerne tættere på og se hvad der skete, men jeg måtte nok ikke gå ud og desuden var vinduet for højt oppe til at jeg kunne springe ud, så jeg var fanget her. Sukkende måtte jeg erkende at gå i seng var den bedste idé. Selvom det skræmte mig at jeg havde drømt om at byen brændte ned og det så rent faktisk skete, dog kun med en enkel bygning, men stadig.

Jeg lagde mig tilbage i seng og lå lidt og hørte på sirenerne fra brandbilen indtil det til sidst lullede mig i søvn. Jeg var jo fra storbyen og den lyd mindede mig om byen, så jeg faldt til ro og faldt i søvn. Det var dejligt at sove og ikke at have mareridt. Jeg sov til den lyse morgen.

Jeg vågnede igen og så rundt, det var lyst og jeg havde sovet de timer jeg skulle, jeg lå lidt og fladede den i sengen, men endte så med at stå op og gå ud af værelset og ind på badeværelset, jeg skulle jo i bad efter min svedtur i nat. Jeg kiggede rundt efter et håndklæde og fandt noget make up som ikke var mit, jeg brugte ikke make up, så jeg kiggede bare forbavset på det. Jeg fandt endelig et håndklæde og gik i bad. Vandet gjorde godt og det føltes rart bare at stå under bruseren. Jeg kunne alligevel ikke lade vær med at tænke på den pige, at hun var blevet til aske. Jeg havde ikke tænkt mig at snakke med nogen om det, tværtimod, jeg ville holde tæt omkring det, for hvis folk nu syntes de kunne forbinde det til branden i nat, så ville det være ude med min frihed.

Det meste af dagen brugte jeg på mit værelse, jeg forlod det kun når jeg skulle på toilettet eller have mad, borgmesteren virkede lidt mere fraværende end normalt, mens fruen virkede ligeså rar og falsk som hun hele tiden havde gjort. Jeg lod bare vær at tage sådan videre notits af dem, jeg så dem ikke som min familie, jeg så dem som fremmede, hvilket de også var. Jeg spurgte ikke ind til branden, for så ville de have vist at jeg havde været oppe i nat, og de ville sikkert spørge ind til hvorfor, selvfølgelig kunne jeg bare stikke dem en løgn. Men løgne har med at danne spind, og til sidst finder man sig fanget i det, så det ville jeg undgå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...