Bloody Revenge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Færdig
Skriver et gys til konkurrencen, for Halloween, jeg skriver til punkt nummer 1.

En flække ude på landet, modtager en dag en adopteret pige ind i borgmesterens familie. Men tingene ser mystiske ud og huse begynder at brænde ned. Folk giver da pigen Lulu skylden, imens nærmer Halloween sig.

6Likes
5Kommentarer
545Visninger
AA

3. Huset

Huset var stort, det havde før i tiden været et rådhus, men var nu et hjem for borgmesteren og borgmester fruen, som jeg stadig ikke kendte navnene på. Det var som at være i et slot, et uhyggeligt gyseligt et af slagsen. Alt var for perfekt. Jeg gik bag hende med mine tasker og igennem gangen som var lavet af træ, hele huset var lavet af mursten men dekoreret med træ på væggene. Der var ingen fotografier oppe og hænge, hvilket jeg syntes var mærkeligt. Ville et lykkeligt par ikke i det mindste have fotografier af deres storslået bryllup, eller var der noget ved det som man ikke måtte vide? 

Jeg kom til spisestuen som var stor, man kunne se den tilliggende have til huset. Der var stillet en pavillon op, en stor en, pyntet med Halloween pynt. Jeg stoppede op og kiggede lidt på det, i baggrunden var der en tæt skov, og man kunne knap se tre meter ind i den skov, så tæt som den var. Haven i sig selv var stor men indrammet af skoven, hvilket gjorde den så mindre ud, men jeg kunne se forbi det, og se den faktisk var større end selve huset. 

"Vi skal holde årets Halloween fest, som vi gør hvert år" afbrød borgmester fruen min tankegang.

Jeg fik nærmest et chok da hun sagde det og kiggede ind i hendes venlige øjne. Hun havde grønne øjne, hun havde også nogle fregner som var blegnet lidt væk. Jeg satte et falskt smil op og hun smilede tilbage og vendte om og gik videre. Jeg gik tøvende med, det hele var gyseligt perfekt, ingenting som var synderlig personligt. Et par nips ting på en trækomode og det var det.

Jeg kom ud i køkkenet, det var stort men som taget ud af en 60'er film. Det var blåt, med fliser på væggene. Fliserne var forskellige nuancer blå og fliserne der var på bordende var blå, og det samme med skabene som var malet mørkeblå. Det var urealistisk. Jeg kiggede nærmest med åben mund rundt på det hele. Det var vildt, var vi spolet tilbage til 60'erne eller hvad? Hun åbnede det babyblå køleskab og fandt nogle pindemadder frem.

"Fortæl ikke jeg har ladet dig smage på det her, for det til Halloweenfesten, men det her er vores lille hemmelighed" sagde borgmester fruen.

Jeg gøs da hun sagde vores lille hemmelighed. Prøvede hun at lave et bånd til mig, eller noget? Det virkede ikke, jeg ville ikke være her mere, hvorfor kunne de ikke bare sende mig hjem? Men sulten var jeg desværre så jeg tog et par stykker og proppede i munden, det smagte himmelsk, men jeg lod det ikke ses på mit ansigt. Det var virkelig god mad, men jeg ville ikke give hende den ros. Efter jeg havde spist lidt, og hun havde pakket det væk, kom borgmesteren ind med et smil på læben.

"Som sagt, velkommen til vores lille samfund, Lulu" sagde han med sin dybe stemme.

"Jeg har stadig ikke fået jeres navne at vide" sagde jeg spydigt.

Han grinte lidt og hun stemte i, det var nærmest synkron. Jeg trak lidt på smilet, hvorfor grinte de? Havde jeg noget om munden? Sad mit lange lyst mahonie farvet hår forkert?

"Du kan kalde os far og mor" sagde borgmester fruen.

Idet hun sagde det tændte en vrede inden i mig, jeg skulle ikke kalde hende for min mor og bestemt ikke ham for min far. Jeg åbnede munden for at skulle være provokerende og vise dem at man ikke kunne hundse rundt med mig.

"Lad mig vise dig til dit værelse" afbrød borgmester fruen.

Jeg nikkede og bed det hele i mig, jeg havde fået af vide jeg skulle give tingene en chance, for de kunne snart ikke mere finde nye folk der ville tage mig ind. Så dette var praktisk talt min sidste chance. Jeg fulgte med hende ud på gangen, hun åbnede en let knirkende dør og der var en trappe. Der var ikke uhyggeligt og støvet, ikke mere uhyggeligt end der var i forevejen. Jeg gik med hende derop.

"Vi bruger ikke denne sal, så du får den for dig selv i det store løb" sagde borgmester fruen blidt.

Jeg kunne række tunge af hende, men jeg valgte at lade vær, for jeg skulle åh så meget give det hele en chance. Hun trådte hen af gangen der var for enden af trappen.

"Her er dit badeværelse" sagde hun kort.

Hun gik videre til det næste rum.

"Og her er dit værelse" sagde hun smilende.

Jeg stod foran døren, skulle jeg åbne den? Skulle jeg mon bare tage og stikke af, eller stod jeg virkelig og tog mod til mig? Det gjorde jeg minsandten. Jeg rakte min hånd frem mod dørhåndetaget og tog fat og trykkede ned og åbnede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...