Bloody Revenge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Færdig
Skriver et gys til konkurrencen, for Halloween, jeg skriver til punkt nummer 1.

En flække ude på landet, modtager en dag en adopteret pige ind i borgmesterens familie. Men tingene ser mystiske ud og huse begynder at brænde ned. Folk giver da pigen Lulu skylden, imens nærmer Halloween sig.

6Likes
5Kommentarer
538Visninger
AA

7. Det skjulte rum

Det var koldt, jeg kunne se mine ånde når jeg trak vejret. Jeg var på mit værelse, men det var ikke mit værelse, det så anderledes ud, der var ikke tapet på. Det var af træ ligesom resten af rummene rundt i huset. Det var tusmørke men jeg havde intet besvær med at se, selvom solen lige var gået ned. Jeg så rundt og uden jeg ville det, bevægede mine fødder sig over mod en dør, der hvor min komode plejede at stå. Jeg prøvede at standse mine fødder, men det kunne jeg ikke. På en måde viste jeg at det der var bag døren ville skræmme mig fra vid og sans. Jeg kom langsomt nærmere, jeg ønskede det ikke. Døren var af træ og rimelig slidt, passede slet ikke ind til resten af værelset. Dørhåndtaget var meget slidt og man kunne se det ville falde af hvert øjeblik det skulle være. Jeg rakte hånden frem selvom jeg febrilsk prøvede at stoppe, jeg prøvede at kalde efter hjælp eller bare få min hånd til at stoppe, men intet hjalp. Jeg kunne ikke få en lyd ud af min mund og der blev jeg virkelig panisk, min krop ville ikke gøre som den fik besked på. Jeg tog fat i håndtaget og trykkede det ned, jeg åbnede den og så ild, ild som opslugte mig da jeg åbnede.

Jeg vågnede med et sæt. Satte mig op, mit åndedræt var hurtigt. Jeg gøs ved tanken om endnu et mareridt, det var ikke normalt for mig. Jeg skævede over til klokken og det løb mig koldt ned af ryggen. Klokken var 3 om natten, ligesom den forrige nat. Om dette var et tilfælde, vidste jeg ikke. Jeg lagde mig dog til at sove igen, for selvom jeg frygtede endnu et mareridt, så var jeg alligevel træt. Jeg faldt hurtigt i søvn.

Da jeg endelig var vågnet næste morgen, havde taget tøj på og spist morgenmad, kiggede jeg på min kommode. Mon den var flyttet dertil for at gemme på et hemmeligt rum? Jeg smilede kort af mig selv, hvorfor skulle jeg mon drømme om et hemmeligt rum, hvordan kunne det være muligt at det ville være virkeligt. Sandsynligheden var lig 0. Jeg var dog alligevel nysgerrig. Jeg bankede kort på væggen, det lød ikke hult og jeg skulle til at give op, men noget i mig blev ved at prøve. Jeg rykkede mig lidt og bankede igen og denne gang lød det som nogen banker på en dør. Jeg gøs og fik også et chok. Var det virkelig muligt?

Jeg stod lidt og tænkte hvordan jeg mon skulle få det åbent. Da kom jeg i tanke om min hobbykniv som lå i tasken. Jeg skyndte mig hen til tasken og fandt den frem. Ja som bytøs og forældreløs var man nødt til at have en lille kniv, for det var ikke alle børnehjem eller personer som var lige søde. Jeg havde heldigvis kun skulle true med den, og folk havde så vidst at jeg mente det.

Jeg mærkede på tapetet og mærkede et hulrum på en centimeter og stak kniven derind og begyndte at skære døren fri fra tapetet, det var hårdt for der var flere lag tapet på, mindst tre lag. Jeg forsatte og forsatte, noget i mig ville ikke stoppe, det var nok min nysgerrighed. Jeg var samtidig bange for hvad jeg ville finde, for i drømmen var det ild, ild som opslugte mig og brændte mig ihjel. Hvis det havde været ild ville døren så ikke være varm? Ja det havde den nok. Jeg fik endelig lirket døren op, men så kaldte borgmesterfruen dernede fra at det var spisetid. Havde der virkelig gået så lang tid? Havde jeg virkelig brugt en halv dag på det, åbenbart.

Jeg kom ned og stoppede på trappen da jeg hørte at de snakkede om at endnu en bygning var brændt ned, og personen der boede der, med. Det gøs i mig, jeg havde jo haft en drøm om ild, igen. Endnu et hus var brændt ned, det virkede bare som nogen gjorde det med vilje, det med mine drømme og de nedbrændte bygninger, men det kunne da ikke lade sig gøre? Da jeg kom derned holde de op med at snakke om det og smilede bare falskt til mig.

Efter jeg havde spist skyndte jeg mig op på mit værelse igen, jeg skulle se hvad det hemmelige rum var for noget. Jeg kom derop og prøvede at få døren op, men den havde intet håndtag, hvad skulle jeg dog gøre. Jeg sad på sengen og tænkte lidt, da jeg hørte en knirken og noget bevæge sig ud af øjenkrogen, da jeg så hvad det var fik jeg en kold og klam fornemmelse. Det var døren der var gået op til det hemmelige rum, bare en smule så jeg kunne åbne resten. Jeg rejste mig tøvende og gik derhen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men jeg åbnede alligevel døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...