Genanvend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 11 okt. 2013
  • Status: Færdig
En kort tekst om en blå plastickop og dens rolle i jordens undergang.

11Likes
2Kommentarer
541Visninger
AA

1. Kapitel et ud af et

På vej til skole. Du var ved at komme for sent. Ikke så meget, at du havde rigtigt travlt, men du blev nødt til at småløbe for at nå det. Du så ikke meget, og du havde sikkert heller ikke lagt mærke til den, hvis ikke det havde været fordi du havde trådt på den, og fået et chok da lyden af smadret plastic pludselig ramte din øregang og sneg sig med dig. At træde på en plastickop var ikke så unormalt og du glemte det da også hurtigt, for du anede ikke, at denne her lille 2 deciliters, blå væskebeholder ville have en symbolsk finger med i spillet, i verdens undergang. Du nåede i skole til tiden. Læren tog i døren akkurat som du svingede om hjørnet, og du måtte sætte i en hurtig, men høflig spurt for at undgå fravær.

Mens du var i skole, gik skolens pedel i gang med at rydde op udenfor. Han samlede den blå plastickop op og smed i sin sorte skraldesæk. Dér tilbragte den mange dage i stilhed med alskens andre plasticremedier –hovedsageligt slikpapir. Det var trods alt et gymnasium – og ventede på at møde sit endeligt. Plasticsækken med plasticting, blev båret til en plasticcontainer og til sidst forenet med tusinder af yderligere plasticting som en plasticholocaust.

I et samsurium af varme og plastic og varme og plastic, blev alting smeltet til en helhed. En enorm klump, der derefter blev hældt i en form og lagt til at stivne. Den blå kop vidste ikke hvad for en form den havde, før en dag en mand med fedtet hår og et småt overskæg stillede sig foran massen, kiggede anerkendende og ytrede ”Ja. Mission Plast var en succes. Missilen er færdig!” Og mange mennesker kom og gik, og tid gik ligeså. Indtil så, en dag; ting skete og massen blev rykket og intet helt gav mening, for der var lys og der var mørke og lyde og så var der luft. Plasticmissilmassen blev presset gennem luften indtil den nåede et peak, og så faldt den. Den faldt, og den faldt og så var der intet andet end lys(!) Den kemiske reaktion skabte et enormt tryk, som førte til jordens pludselige implosion. Det var sådan, jorden mødte sit endelig, og det samme gjorde plastickoppen – og dig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...