Kærlighed og knuste hjerter

Emily skal begynde på gymnasium efter sommerferien.
Hendes bedste veninde er Pamela.
Hun er kæreste med Marco.
Hendes forældre er ikke, som Emily vil have dem til at være.
Og hendes største drøm er at møde One Direction.

Emily er håbløst forelsket i One Direction, og hun har sammen med veninden Pamela planlagt at tage til London på grund af en konkurrence. Men der sker ting, som ikke skulle have sket.
Hvad sker der mellem Marco og Emily?
Og hvad kommer der til at ske i London?

2Likes
2Kommentarer
464Visninger
AA

7. Sure miner

Udenfor er der blevet mørkt, men jeg kan stadig se lysene fra byen. Mine fødder bevæger sig hurtigt, fordi jeg vil gerne hjem. Tårerne presser på, men jeg prøver at holde dem inde så godt, som jeg kan. Hvad fanden har han gang i? Nu har jeg godt nok ikke mødt ham før, men sådan virker han da overhovedet ikke til at pleje at være!

***

Hotellets hoveddør åbner, da jeg kommer tæt på den. Knappen til elevatoren bliver grøn, da jeg trykker på den, og 5 sekunder efter er elevatoren lige foran mig. Den lange gang, hvor Pamela og mit værelse er, virker meget stille, men klokken er jo også kun ni om aftenen.

***

Døren til værelset går op, og jeg bliver mødt af Pamela, der ligger og spiser pizza i sengen. ”Hej søde, hvordan gik det? Var de lige så søde, som du havde regnet med? okay, bare fortæl mig det hele!” Jeg begynder og fortælle det hele, og imens sidder Pamela og gumler på sin næsten færdige pizza.

Pamelas øjne spærrer op. ”God, hvor er Harry en idiot! Jeg troede, at han kunne opfører sig bedre!”

Tårerne vælter ud af mine øjne, og de er umulige at styre. Hvorfor er jeg så ked af det? Hvad havde jeg forventet? At vi ville blive kærester eller hvad? Hvad tænker jeg på? ” Men det var så det, jeg nåede  at få snakket med One Direction. Det er da bedre end ingenting.” Mit blik vender ned i mit skød, hvor jeg bare kigger. Øv, hvor er det da bare træls, at det skal ende sådan her, når det lige gik så godt før.

***

Næste dag er jeg stadig chokeret over gårsdagens oplevelse. Jeg har faktisk næsten ikke lyst til at tage til deres koncert, der er om 2 dage. Men nu er jeg her jo sammen med Pamela og med alt det bøvl og rod, vi har haft, kan vi lige så godt tage derhen. Det skal nok blive godt, men så skal jeg høre på Harrys stemme i 2 timer! Men hey, vi har da ikke købt billetter! Hvorfor har vi ikke tænkt på det?

”Øh Pamela.” Jeg rusker i hende for at få hende vækket. ”Du ved godt, at vi ikke har købt billetter til 1D’s koncert, ikk’?” Da jeg er færdig med at sige det, åbner hun straks øjnene og kigger alvorligt på mig og siger: ”Skal vi så ikke gøre det i dag?” Jeg nikker og nikker.

***

”Nå, hvad skal I to så lave i dag?” Min mor kigger på Pamela og jeg, imens hun skovler æg og bacon på sin gaffel.

Jeg kigger på Pamela og svarer: ”Altså vi skal finde et sted, hvor vi kan købe billetter til One Directions koncert om to dage.” Jeg prøver så godt, som jeg kan at krydse mine tæer ´, fordi jeg er bange for, at vi ikke engang må komme til deres koncert. Men der tager jeg fejl af min mor. ”Nå da da, det lyder spændende. Så kan det da være, at I møder dem og kan snakke med dem og alt muligt. Ej, hvor spændende!” Jeg kan se, at min mor er helt oppe og køre, hvilket jeg ikke ligefrem havde regnet med, at hun vil være. Men jeg kan næsten ikke lade være med at fnise, fordi jeg talte jo med dem i går og alt muligt. Men Pamela og jeg er blevet enige om, at det er bedst, at vi holder det for os selv. Vi er nemlig hundrede procent sikre på, at min mor flipper, hvis hun hører, hvad Harry sagde om mig, og det vil vi meget gerne undgå.

***

Efter den lækre morgenmad går vi ellers på udforskning igen, og i dag forlader vi ikke hinanden. Haha. Efter vi har gået rundt og undersøgt, hvor man kan købe billetter, finder vi endelig et stede, der sælger dem. Men hold kæft, hvor er der bare mange mennesker, der står i kø. Og helt seriøst, så er der en flere meter lang kø, der bare fortsætter og forsætter. Faktisk er den helt ude på vejen, så bilerne bliver nødt til at køre udenom.

”Ej Emily, gider vi det her? Hallo det er jo bare en koncert!” Hov, ligger I mærke til det!? Hendes positivitet er der ikke! Hold da helt op, det er meget usædvanligt! Men en gang skal jo være den første.

”Jeg vil altså helt vildt gerne faktisk. Det er jo nærmest det, vi kom herover for, ikke. Det tager nok ikke så lang tid.” Jeg prøver virkelig at lyde meget positiv og sådan, men det er svært, da jeg også selv synes, at køen er meget lang, og inderst inde er det sådan set lige meget, om vi får billetter eller ej. Men det kan jeg ikke nænne at sige til Pamela.

***

Efter cirka 2 timer i kø begynder jeg at blive utålmodig, for helt ærligt, hvor langt tid kan det lige tage at købe en billet og så komme videre?

Jeg ligger også mærke til, at Pamela er ved at blive desperat for at komme væk fra køen, hvor der mases og skubbes. Og hvis jeg kender hende ret, så er hun ved at få det meget skidt, for hun har det med at få klaustrofobi.

”Pamela, skal vi ikke bare smutte? Det gør altså ikke noget, hvis ikke vi får billetter. Det skal vi sgu nok overleve, tror jeg!”

”Neeeej Emily, det er lige meget! Der er heller ikke så lang tid til, at det er vores tur. Og…” Pamelas mund stopper med at sige noget, for hun bliver afbrudt af en masse skrigen af alle pigerne, der har valgt at tilbringe en hel dag i kø sammen med os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...