Kærlighed og knuste hjerter

Emily skal begynde på gymnasium efter sommerferien.
Hendes bedste veninde er Pamela.
Hun er kæreste med Marco.
Hendes forældre er ikke, som Emily vil have dem til at være.
Og hendes største drøm er at møde One Direction.

Emily er håbløst forelsket i One Direction, og hun har sammen med veninden Pamela planlagt at tage til London på grund af en konkurrence. Men der sker ting, som ikke skulle have sket.
Hvad sker der mellem Marco og Emily?
Og hvad kommer der til at ske i London?

2Likes
2Kommentarer
418Visninger
AA

2. Skal, skal ikke

Jeg går og tænker på, hvad jeg skal sige til mine forældre, og hvordan jeg skal sige det. Hvad mon de siger til det? Jeg krydser mine fingre alt, hvad jeg kan og håber så meget på, at de vil sige ja og give mig pengene uden, at de SKAL med for at passe på mig. Mine forældre er nemlig sådan nogle totalt overbeskyttende forældre, som bare skal vide alt, hvad jeg laver, hvor jeg er, og hvem jeg er sammen med. Det er selvfølgelig fint nok i nogle sammenhænge, men i andre er det simpelthen alt for meget. De ånder mig nærmest i nakken, og når jeg vender mig om, så lader de som om, at de ikke har gjort noget.

Forsigtigt åbner jeg hoveddøren, for jeg vil nødig allerede til at spørge dem. Så derfor prøver jeg at gå så stille som muligt, men selvfølgelig ringer min mobil midt i min spiongang op til mit værelse. Jeg skynder mig at slukke mobilen, men det er for sent.

”Hej Emily, har du haft en god dag? Hvordan havde Pamela det? Så du Marco?” Min mor er kommet ud i gangen, hvor jeg står. Hun har altid så ekstremt mange spørgsmål.

Jeg bliver altid helt forvirret, for jeg ved aldrig, hvad jeg først skal svare på, så jeg kigger bare på hende og siger, ”Øh, jeg har haft en fin dag. Hvad med dig?”

***

Jeg har altid haft et meget tæt forhold til mine forældre, men her på det sidste, så har jeg holdt meget hemmeligt for dem. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Måske synes jeg bare, at de er alt for meget, og jeg ved jo ikke, hvordan de vil reagere på ting, som jeg ikke lige fortæller dem med det samme.

***

Der er stille, mens vi sidder rundt om spisebordet og spiser vores mad.

Jeg sidder og tygger af munden, og jeg skal lige til at spørge mine forældre om det med pengene, men jeg når det ikke, før min storebror, Frederik, begynder at snakke.

”Hvad skal vi egentlig lave i sommerferien? Er der noget specielt? Måske en rejse? Hvis ikke, så holder jeg altså fest!” Hans gaffel kører rundt i maden og danner et bjerg, der er ved at ryge ud over kanten af tallerknen.

Min mors kæber tygger derudaf, og hun synker det resterende mad i munden. ”Altså, vi har jo tænkt på, at vi skal ud at rejse, men hvor vil I gerne hen? Har du nogen idéer Emily?”

Tankerne flyver af sted, og min hjerne er ved at eksplodere!

”Øh, jeg har faktisk noget, jeg gerne vil tale med jer om! Det er angående noget om London …” Mine øjne magter ikke at kigge mine forældre i øjnene, så de stirrer på det halvspiste lasagnestykke på min tallerken.

***

For eksempel er mine forældre meget imod, at jeg ikke siger sandheden eller gør ting, som virkelig er total dumme, og jeg siger jo selvfølgelig altid bare til dem, at kan stole på mig og alt det der, man nu skal sige.

Men en aften var mig og Pamela til fest hos nogle af Marcos venner, og jeg havde fået lov af mine forældre til at tage med, hvis bare Marco passede på mig. Og den aften passede Marco på mig, og vi var hele tiden tæt på hinanden. På et tidspunkt kunne jeg ikke finde Marco, så jeg gik hen til nogle drenge, der så meget flinke ud. Drengene vidste ikke, hvor han var, men de tilbød mig noget at drikke. Og så sød, som jeg nu var, sagde jeg selvfølgelig ja. Det alkohol, de har givet mig, smagte så godt, at jeg bad om mere. Og efter nogle genstande af det, var jeg meget fuld og meget glad. Pamela og jeg gik udenfor for at lede efter Marco, men han var ingen steder at se.

Jeg havde som sagt fået alt, alt for meget at drikke, så jeg gik og svingede lidt ind i Pamela og sang One Direction sange, hvilket nok ikke lød særlig godt. Pamela prøvede at få mig med over til døren, hvor vi kom ud fra, men det gik ikke så godt, da jeg havde lagt mig ned på jorden og var i gang med at prøve at lave sneengle på asfalten. Pamela sagde noget til mig, men det eneste jeg opfattede var Pamelas læber, der bare bevægede sig voldsomt hurtigt, og pludselig var hun væk. Jeg så ikke, hvor hun gik hen, så jeg rejste mig op og prøvede derfor at lede efter hende. Jeg havde svært ved at holde balancen, så jeg væltede nogle gange men rejste mig hurtigt op igen.

Jeg vågnede et sted, som jeg ikke kunne genkende. Det eneste jeg genkendte var Pamela og Marcos ansigter, der var over mig og som kiggede bekymret på mig.

Senere fortalte Pamela mig, at vi befandt os på et hospital, hvor jeg var kommet til udpumpning, fordi jeg simpelthen var ved at dø. Lægerne fandt ud af, at den alkohol, jeg havde i blodet, var noget meget kraftigt noget, og at det faktisk var ulovligt i Danmark. Jeg vidste med det samme, at det var alkoholen, som drengene fra festen, havde givet mig, som var farlig.

Jeg fandt også ud af, at Marco bare havde været på toilet, der da jeg prøvede at lede efter ham.

***

Selvom, at det kun er en uge siden, har jeg endnu ikke fortalt om mit lille uheld til mine forældre, for jeg VED, at de bliver stik tosset på mig! Jeg skal bare liiiiige finde det rigtige tidspunkt.

***

Udenfor kommer mørket snigende, og duften af lasagne breder sig hurtigt op til mit værelse. Men det er ikke det, jeg koncentrerer mig om, for mine tanker er et helt andet sted. Nemlig på, hvordan jeg skal spørge mine forældre, om de ikke kan låne mig penge til turen til London. Men mine tanker bliver afbrudt af min mors lyse stemme.

”Skattemus, der er mad om 5 minutter. Kommer du ikke ned nu? Så kan vi jo lige snakke lidt.”

Jeg slukker for musikken i mine ører og trasker langsomt ned ad mod køkkenet.

---

Dette er, som I kan se, andet kapitel i min fanfiction. Jeg håber, at I kan lide den! Og ja, jeg ved, at den måske er lidt kedelig her i starten, men det skal med, da det skal give mening senere hen i historen!:)

:-*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...