Kærlighed og knuste hjerter

Emily skal begynde på gymnasium efter sommerferien.
Hendes bedste veninde er Pamela.
Hun er kæreste med Marco.
Hendes forældre er ikke, som Emily vil have dem til at være.
Og hendes største drøm er at møde One Direction.

Emily er håbløst forelsket i One Direction, og hun har sammen med veninden Pamela planlagt at tage til London på grund af en konkurrence. Men der sker ting, som ikke skulle have sket.
Hvad sker der mellem Marco og Emily?
Og hvad kommer der til at ske i London?

2Likes
2Kommentarer
420Visninger
AA

1. Shoppeturen

Vinden blæser i mit hår, og jeg kan ikke vente til, at bussen kommer, for jeg hundefryser. Med små hop fra side til side prøver jeg at få varmen, men det hjælper ikke, så jeg stopper, for jeg kan fornemme, at folk kigger på mig. Hvordan kan det være så dårligt vejr i en sommerferie?! Det eneste, der holder mit humør oppe, er musikken i mine øre, som selvfølgelig er One Direction. Hver gang jeg hører deres stemmer, kan jeg ikke lade være med at smile, for det lyder bare så godt.

Jeg smiler endnu mere, da jeg ser, at bussen kommer i fuld fart og stopper lige foran mig. Jeg nærmest løber ind i bussen, og jeg bliver mødt af en dejlig, varm luft. Der er næsten ingen derinde, hvilket overrasker mig, da det er fredag eftermiddag, så bagerst i bussen finder jeg min yndlingsplads og sætter mig godt tilrette. Jeg ekstra-tjekker en sidste gang, om jeg har mine penge med, for ellers vil shoppe-turen med Pamela ikke blive så sjov. For hvad er en shoppe-tur uden penge?

***

Pamela og jeg er begyndt at være meget sammen her på det sidste, for før det talte vi næsten ikke sammen. Grunden til at vi begyndte at tale sammen, var, at vi faktisk havde overraskende meget tilfælles, og nu har vi det altid sjovt sammen. Og Pamela har også affundet sig med, at jeg bare synes, at One Direction er så gode og nærmest en del af mit liv.

Vi har faktisk gjort det til en vane, at vi hver fredag (næsten) mødes inde i byen til en shoppe- og cafétur. Vi får altid talt en masse og snakket om alle de ting, der er sket i ugens løb. Vi går ikke i klasse sammen (kun parallelklasse), og det kommer vi heller ikke til efter ferien, for vi vil nemlig ikke på samme gymnasium. Men vi regner med, at vi nok skal klare den, selvom vi er uadskillelige. Vi er faktisk blevet bedste venner, som ikke kan undvære hinanden, og som fortæller hinanden alt.

***

Københavns midtby nærmer sig, og jeg trykker på STOP-knappen og rejser mig op. I det jeg skal til at rejse mig op, kommer der en flok piger ind i bussen, og de taler alle i munden på hinanden. Ærligtalt synes jeg, at det er ret sjovt at høre, hvad andre folk snakker om, så selvfølgelig er jeg helt stille og så godt, som jeg nu kan, prøver jeg høre, hvad de snakker om. Og pludselig kommer den sætning, der får mig til at gå helt i stå midt inde i den nu propfyldte bus.

”OMG, jeg skal altså bare til London i ferien, så jeg kan komme til 1D’s koncert! Er der andre end mig, der skal det?” En brunhåret pige står nu og kigger på hendes 3 veninder, og alle skal selvfølgelig med.

Jeg bliver nysgerrig og vil gerne vide, hvad der er så specielt ved lige præcis koncerten i sommerferien. Altså selvfølgelig vil jeg da også gerne med, men de holder da mange andre koncerter i London i andre ferier.

”Undskyld, men må jeg lige spørge om noget?” Jeg har mast mig hen til den lille pigegruppe, og jeg står nu og kigger spørgende på dem alle sammen.

”Øh, ja det tror jeg da. Hvad vil du spørge om?” Det er igen brunetten, der taler for. Er hun mon ordføreren? Måske lederen? Who knows…

”Altså, jeg kunne ikke overhøre jeres snak lige før, og der sagde du, at du bare skulle til One Direction koncerten i London her i sommerferien, og jeg er nemlig også helt vild med dem, men…” Og så siger jeg ikke mere, for jeg bliver nu nedstirret af 4 piger. Jeg prøver at smile til dem, og brunetten gør sig klar til at sige noget igen.

”Ej okay, ved du ikke engang det? Man kan få muligheden for at være sammen med dem efter koncerten fredag og så hele lørdag og søndag! Det er for vildt! Altså hvis du overhoved har råd til at tage derover, tror jeg godt nok ikke, at du overhoved har en chance for at møde dem!” Jeg får totalt elevatorblikket af dem alle sammen. Og de 3 andre piger nikker og siger ”mmh…” som om, at de er helt og aldeles enige med hende brunetten.

Med himlende øjne maser jeg mig forbi dem og prøver at komme hurtigst muligt ud af bussen. Seriøst, hvad bilder hun sig ind at sige sådan noget til helt fremmede mennesker! Hvad har jeg gjort hende?

***

Strøget er så fyldt, at det nærmest er umuligt at komme nogen steder. Da jeg kommer forbi Abercromie and Fitch, kigger jeg hurtigt hen på indgangen, for der arbejder min dejlige kæreste. Marco. Han står i døråbningen i bar overkrop og et par shorts. Hvorfor er han også være så lækker? Jeg småløber hen til ham, og da han ser mig, bliver jeg mødt af en kæmpe krammer.

”Hej skat, hvad laver du inde i byen?” Marco kigger spørgende på mig med sine store, grønne øjne, og det er svært at lade være med at kysse ham.

”Jeg er på vej hen til Joe And The Juice, hvor jeg skal mødes med Pamela. Vi skal bare have en tøse-dag med shopping og sådan. Og måske skal vi også kigge lidt efter nogle lækre fyre!” Vi har en intern-joke med at drille hinanden, men jeg er ikke så god til det.

Marco kigger alvorligt på mig. ”Er jeg ikke god nok, eller hvad?”

Han begynder at kilde mig, så jeg kommer til at grine vildt højt. Så højt, at folk på gade stopper og stirrer på os.

***

Musikken pumper derudaf inde på Joe And The Juice, og duften af friskpresset juice er over det hele. Sjovt nok.

Mit blik kører rundt i rummet indtil, at jeg ser Pamela sidde i en stor sofa med sin mobil.

”Hej søde, har du det godt?” Pamelas øjne glimter næsten helt af glæde, da hun siger det.

”Jeg har det så godt! Jeg har lige været nede og sige hej til Marco i butikken, og han ser altså vildt godt ud i den der døråbning, men det må sgu da være skide koldt at stå der i blæsevejr. Men nu skal du høre noget vildt mærkeligt…” Jeg sætter mig ned i sofaen ved siden af Pamela og begyndte at fortælle, hvad der skete i bussen på vej herned.

”Ej, Oh My God! Du skal da til London, hvis man kan møde dem og tale med dem og alt det der! Det kunne da være SÅ fedt, og så kunne du jo også shoppe! Og tage på café! Og få deres autografer! Og TALE med dem! Ej, det skal du da! Og altså, jeg vil da gerne med, hvis du vil have en til at holde dig i godt selskab.” Man kan bare fornemme, at hun er så glad på mine vegne, så det nærmest stråler ud af hende.

”Du så sød, Pamela. Selvfølgelig skal jeg derover, og selvfølgelig skal du med, for så ville det da ikke bliver spor sjovt. Og vi skal edermanme hygge os. Men jeg ved ikke, om jeg har råd!”

Jeg pludselig bliver jeg stille, for hvad hvis jeg ikke har penge nok til at komme derover? Hvad gør jeg så? Jeg tænker lidt og kommer hurtigt frem til en løsning.

”Jeg plager da bare mine forældre, indtil de giver mig pengene, så jeg kan komme derover med dig. Er det ikke en god idé?” Jeg kigger spændt på Pamela, men hun ser meget skeptisk ud.

”Altså… Hvis jeg kender dine forældre ret, så giver de dig aldrig i livet SÅ mange penge! Altså med mindre, at de kommer med.”

”Åh fuck, det havde jeg da helt glemt, at de kunne finde på at gøre.” Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

***

Pamela og jeg skal hver vores vej, så vi skilles midt på strøget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...