Kærlighed og knuste hjerter

Emily skal begynde på gymnasium efter sommerferien.
Hendes bedste veninde er Pamela.
Hun er kæreste med Marco.
Hendes forældre er ikke, som Emily vil have dem til at være.
Og hendes største drøm er at møde One Direction.

Emily er håbløst forelsket i One Direction, og hun har sammen med veninden Pamela planlagt at tage til London på grund af en konkurrence. Men der sker ting, som ikke skulle have sket.
Hvad sker der mellem Marco og Emily?
Og hvad kommer der til at ske i London?

2Likes
2Kommentarer
466Visninger
AA

4. Medgang og modgang

Jeg er nået hen til hjørnet, men da jeg ser hen på butikken, ser jeg noget forfærdeligt. Marco står og kysser med en anden pige end mig. Og det er ikke hvilken som helst pige – det er hende brunetten, jeg talte med i bussen for nogle uger siden! Mine ben kan ikke bærer mig mere, så jeg sænker langsomt ned til asfalten under mig. Hvordan kan han gøre det mod mig?

Pamela kommer trissende bag mig, men jeg kigger ikke tilbage på hende. I stedet begynder mine tårer at komme frem, og jeg prøver ikke engang at standse dem.

”Hvad så Emily, er han der? Er han lige så lækker, som han plejer at være i bar overkrop?” Pamela er også nået hen til hjørnet og står og kigger hen på Marco. ”Hvad fanden har han gang i?” Vreden fra Pamela kan mærkes helt ned til der, hvor jeg sidder.

”Emily, kom rejs dig op, så går vi et andet sted hen.” Hun hiver mig op fra jorden, men jeg følger ikke med hende. Jeg går målrettet hen til Marco, som ikke kysser hende længere.

”Hvad fanden har du gang i Marco? Er du ude på at såre mig? Svar mig!” Min stemme ryster og knækker over et par gange, men jeg er ligeglad.

”Emily, jeg kyssede hende ikke. Eller jo, men lige pludselig kom hun over, og så kyssede vi! Det var dejligt, for jeg har savnet det, eftersom vi jo ikke har ses. Og nu kan jeg lige så godt indrømme, at vi faktisk har haft sex sammen. Imens vi har været kærester.” Han kigger på mig, og han ser faktisk meget sårede ud, men jeg tror ikke på det! Han har nemlig altid været god til skuespil.

”Marco, hvorfor har du ikke sagt noget? Jeg har faktisk også været sammen med en anden. Men nu siger jeg dig én ting – vi er færdige med hinanden!” Jeg vender ryggen til ham og løber alt, hvad jeg kan. Jeg kan mærke, at jeg har Pamela lige i hælene, så jeg sænker tempoet en smule.

***

”Hvordan kunne han gøre det? Seriøst, hvorfor har han ikke sagt noget? Og han skulle ellers have været min første gang! Og jeg gik i panik, så jeg sagde også, at jeg har været sammen med en, hvilket jo ikke passer!” Min vejrtrækning bliver hurtig, og tårerne triller stadig om kap på mine kinder.

Pamela lægger en arm om mig og siger, ”han er også en idiot, at han ikke har sagt noget før! Men jeg er der for dig, søde, okay!” Og der er det igen. Positiviteten.

 

Det banker på døren, da jeg vågner lørdag morgen, og med ét braser min mor ind ad døren med en kæmpe bakke i hånden. ”Godmorgen mus, har du sovet godt? Jeg har lige lavet lidt morgenmad, og jeg regnede med, at jeg skulle være med til at spise det sammen med dig, min skat.” Hun stiller bakken på min seng og begynder at krybe under min dyne.

”Nå, Marco har haft ringet en million gange, men jeg kan fornemme, at du ikke lige gider snakke. Det kan jeg også godt forstå!” Jeg nikker bare, imens jeg spiser et stykke bacon, der har fået lidt for meget. Min mor, som er i gang med en bolle, lægger den ned og kigger på mig. ”Altså, mig og far har talt, og vi er blevet enige om, at vi tager til London i overmorgen.” Jeg spærrer øjnene op, og min mor fortsætter med at tale. ”Og vi har besluttet os, at du gerne må tage Pamela med. Vi skal være af sted i 2 uger, så I kan godt begynde at aftale, hvad I skal have med.” Jeg kommer med et lille skrig og giver så min mor den største krammer. ”Tusind, tusind tak søde mor. Du er bare den bedste mor i hele verden!” Og de uger vi skal være der over, er de uger, hvor der er One Direction koncerten! Gud, hvor bliver det bare fedt.

***

Pamelas hånd er flettet ind i min, da flyet letter. Vi kigger på hinanden og kan ikke lade være med at smile. ”Here we come London AND One Direction!” siger jeg med det største smil på læben.

”Hvor er det vildt, at vi skal der over! Emily, prøv at tænk, hvis vi ser dem! Hvad gør du så? Jeg tror, at du kommer til grine, græde eller flippe ud, hvis vi bare SÅ dem! Tror du ikke også det?” Pamela griner lavt til mig. Jeg elsker hendes grin, for det er bare så fint og unikt. Der er ingen andre i hele verden, der har det samme som hende. Hun er nemlig helt sig selv.

***

Suset i min mave bliver stort, da vi lander i Londons lufthavn, og jeg kan næsten ikke vente til at komme ud af flyveren og ud at se byen og opleve alle tingene sammen med Pamela.

Min far er allerede kommet ud af flyet og står og venter på os. Da vi alle er kommet ud af flyveren, leger min far guide. ”Hello and welcome to London. I hope that you all have enjoyed the trip.”

Selvom Frederik har høretelefoner i, kan han stadig hører, hvad min far siger. ”Ej far, stop så! Tænk hvis der er nogle lækre piger i nærheden. Så gider de jo ikke komme og tale med mig, fordi de har set den lækre fyrs åndssvage og latterlige far. Og det kan vi ikke have, vel far!?” Med himlende øjne går Frederik foran os andre, så han ikke vil blive set med sin mærkelige og vanvittige familie. Jeg synes også, at min mor og far er pinlige, men trods det er det da ret nice, at de tør være lidt anderledes og skille sig ud fra mængden.

***

 ”Jeg fatter ikke, at vi er i London! Det hele er jo bare meget større end lille København, som jeg troede var stor! Men der tog jeg fejl.” Min hånd er limet fast til Pamelas hånd, imens jeg siger det. Vi kan ikke vente med at komme rundt og se byen, så Pamela og jeg drøner op til mine forældre for at sige, at vi går på jagt i byen.

Solen skinner fra en skyfri himmel, da vi bevæger os ud for at undersøge byen noget nærmere, men midt i alt det gode ringer min telefon. Jeg får min telefon op ad min bukselomme, men da jeg ser, hvem det er, prøver jeg at få den ned i lommen igen.

”Lad mig ordne det, Emily.” Pamela hiver mobilen ud af min hånd, så den er lige ved at ryge ned i jorden. Og så begynder Pamela: ”Hej, det er Pamela. Emily vil ikke tale med idioter, så hun vil helst ikke tale med dig. Hun vil ikke have, at du ringer mere til hende, fordi vi er på ferie i London, og vi vil faktisk gerne have en hyggelig tur uden idiotiske kærester. Og for øvrigt, så skal jeg sige fra Emily, at hun gerne vil holde en pause.” Pamela holder en pause for at få luft, men hun begynder hurtigt igen: ”Og hvis du nu skulle være så dum at ringe igen, så skal du få med mig at bestille, det kan jeg da love dig for!” Pamela tager telefonen væk fra øret og lægger på, og bagefter er vi færdige af grin. Min mave gør så ondt af grin, at jeg bliver nødt til at sætte mig ned på jorden. Til sidst kan jeg ikke få vejret, så jeg lades som om, at jeg er ved at dø, hvilket får os endnu mere til at grine.

---

Jeg håber meget på, at I kan lide historien indtil videre. Og ja, jeg ved godt, at den måske er lidt kedelig, fordi Emily ikke har mødt One Direction endnu, men det skal med alt det andet før:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...