At være bipolar.

16-årige Kate forklarer, ved at skrive i en dagbog, om livet som bipolar. Hun skriver om alt fra at hendes mor er alt for nysgerrig, til sine inderste tanker.

Denne historie var en opgave jeg skrev til dansk i 6. klasse, hvilket er omkring et halvt år siden. Opgaven gik ud på at vi skulle skrive en novelle, der omhandlede en realistisk situation, inspireret af enten noget vi selv eller nogen tæt på os havde oplevet. Det skulle helst være en lidt traumatisk/problematisk oplevelse. Jeg valgte at tage udgangspunkt i min morfars psykiskesygdom. Han fik diagnosen bipolar, men det føltes forkert at skrive direkte om ham, fordi jeg aldrig har mødt ham. Jeg kunne jo ikke spørge, om han var okay med det, så jeg valgte at opdigte en karakter. Men for at opsummere, så handler denne movella om en periode i en bipolar piges liv. Med alt hvad det indebærer.

*Jeg undskylder for både gramatiskefejl og alle andre fejl.*

6Likes
4Kommentarer
480Visninger
AA

4. 25 / 8 - En der forstår alting. Og spiser pizza.

I dag mødtes jeg med hende pigen. Vi sad faktisk bare og snakkede på en café. Men det var en af de bedste samtaler, jeg har haft med nogen meget længe. Vi snakkede om alt fra skolen, til om vi skulle have McDonalds eller pizza. Jeg stemte for pizza. McDonalds bliver ret klamt i længden. Så da vi havde drukket vores kaffe, gik vi ned og købte en pizza. Vi sad på en bænk og spiste den. Ingen af os havde lyst til at tage hjem. Det var rarere bare at sidde der, hvor ingen kom og blandede sig i vores samtale. Men solen begyndte at gå ned, så vi blev enige om at tage hjem. Vi skulle ikke med samme bus så vi sagde farvel og jeg fandt den rigtige bus. Det bedste ved at tage bussen om aftenen er, at der næsten aldrig er så mange med. Jeg hader alle de skrigende unger, lugten af sved og at blive mast. Så jeg undgik normalt at tage bussen i dagtimerne. Der er et busstoppested næsten lige udenfor min hoveddør, der stod jeg af og gik ind. Mine forældre sad begge i stuen, da jeg kom ind af døren. Det var rimeligt unormalt. Min mor for op og fablede om hvor bekymrede de havde været. Jeg ignorerede hende bare og gik ind til min far. Han er en del mere forstående medhensyn til sådan noget. Jeg forklarede, at jeg bare havde været inde i byen og min mor faldt lidt ned. De sagde de ville gå i seng, så jeg så det som en mulighed for at slippe ind på mit værelse. Normalt vil min mor have, at jeg er så meget sammen med dem som muligt. Og jeg vil helst bare være alene. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...