At være bipolar.

16-årige Kate forklarer, ved at skrive i en dagbog, om livet som bipolar. Hun skriver om alt fra at hendes mor er alt for nysgerrig, til sine inderste tanker.

Denne historie var en opgave jeg skrev til dansk i 6. klasse, hvilket er omkring et halvt år siden. Opgaven gik ud på at vi skulle skrive en novelle, der omhandlede en realistisk situation, inspireret af enten noget vi selv eller nogen tæt på os havde oplevet. Det skulle helst være en lidt traumatisk/problematisk oplevelse. Jeg valgte at tage udgangspunkt i min morfars psykiskesygdom. Han fik diagnosen bipolar, men det føltes forkert at skrive direkte om ham, fordi jeg aldrig har mødt ham. Jeg kunne jo ikke spørge, om han var okay med det, så jeg valgte at opdigte en karakter. Men for at opsummere, så handler denne movella om en periode i en bipolar piges liv. Med alt hvad det indebærer.

*Jeg undskylder for både gramatiskefejl og alle andre fejl.*

6Likes
4Kommentarer
484Visninger
AA

8. 13 / 11 - Venskaber går itu.

Det er vist næsten to måneder siden jeg sidste skrev noget. Det eneste der er sket er, at et par af de venner jeg før har skrevet om, er begyndt at snakke til mig igen. Det bliver nok aldrig, som det var før men det her er da bedre end ingenting. Og med ingenting mener jeg, at de ignorerer og forsøger at undgå mig. Man føler sig virkelig alene, når de mennesker man har set som sine bedste venner, dropper ens venskab. De to af dem har jeg kendt siden børnehaven. Før alt det her var vi nærmest sammen hele tiden. Vi lavede alt sammen. Gruppearbejde, shopping, biografture. Alt det man normalt gør i den alder. Men nu føles det, som om de har svært ved bare at se på mig. Sådan var det ikke, da jeg havde mit første "anfald". Der forsøgte de bare, at hjælpe mig så godt de kunne. Jeg kom også rimelig hurtigt over det, men så let er det ikke denne gang. Ikke at det var let sidste gang, men det er bare sværere når man ikke rigtig har nogen at støtte sig til. Mine forældre har fortalt, at de nærmest har skyldfølelse over at lade mig falde ned i et hul igen. Måske mine venner også føler det. Jeg har ikke den store lyst til at spørge, så det finder jeg nok aldrig ud af.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...