tilfældige historier

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 24 okt. 2013
  • Status: Igang
tilfældige historier

0Likes
0Kommentarer
177Visninger
AA

2. En dag i brugsen

   Da jeg kommer ind, er der varmt. Duften fra bageren møder mig som det første. Jeg går over mod kiosken, hvor den egentlige indgang til dagligvarerne er. I forbi farten kan jeg dog ikke lade være med at kigge på alle blomsterdekorationerne og græskarne som er sat op til den kommende skt. Helgensaften.

   Lågerne begynder at bippe som jeg går igennem. Et øjeblik står jeg som frossen, bange for at det var noget jeg gjorde. Da jeg ser mig tilbage over skulderen, ser jeg en medarbejder som netop er gået igennem lågerne med en masse kurve, som har udløst alarmen.

   Jeg går forbi medarbejderen, hen til brødet. Jeg hiver den lille liste ud fra inderlommen i min jakke. Første ting på listen: toast.

   Jeg kigger på de mange forskellige brødtyper, til jeg ser hvad jeg leder efter. På nederste hylde til 6,95 kr. Jeg bukker mig ned op hapser en pakke, som få sekunder efter ligger i min kurv. Næste ting på min lille liste: æbler.

   Før jeg går over i frugt og grønt afdelingen spotter jeg noget interessant, i hvert fald noget jeg ikke har set før. Nu kan man købe færdig blandede salater, hvad blev der af dengang man selv skulle blande sine salater?

   Jeg går over til frugt og grønt afdelingen. Sammenlignet med bageren, virker luften mere frisk her, og et splitsekund kan jeg mærke de små hår på armene rejse sig.

   Fra frugt og grønt afdelingen går jeg videre til det afsnit der indeholder mejeri produkter. Hurtigt sniger jeg mig udenom de fem andre herinde, jeg griber to liter mælk ud af køledisken, og så er jeg derfra igen.

   Over det hele, lige meget hvor jeg ser hen, er der mange mennesker. Det er torsdag formiddag, altså en hverdag, og derfor er der også flest ældre mennesker, ligesom mig. Støjniveauet er meget højt, og overalt kan man høre små snakken. Et enkelt sted ser jeg en teenager som nok burde være i skole, men jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved det, det sker så tit.

   På min vej hen til kassen møder jeg en jeg kender. Han nikkede genkendende og det gør jeg også.

   ”Hvordan går det?” spørger jeg.

   ”Fint, fint,” svarrer han.

   Et stykke tid står vi bare og ser på hinanden, ingen af os ved tilsyndeladende hvad vi skal snakke om. ”Hvordan går det med fruen?” spørger jeg, i håb om at starte en samtale.

   ”Åhh, du ved... det er det samme som altid.”

   ”Kvinder, man kan ikke leve med dem, og man kan ikke leve uden dem.”

   Efter jeg har betalt for mine ting. Stiller jeg mig i kø ved kiosken, her står jeg efter en yngre kvinde, omkring de tredive. Der er en ting ved hende jeg straks bemærker; hendes parfume. Den dufter svagt af roser. Den er ikke for kraftig, kun en lille antydning af sommerens smukkeste blomst. Mindet af Olivia vækkes langsomt af denne duft. Hun elskede roser så højt. En ting kunne man være sikker på: når man besøgte hende ville man altid se mindst en snes roser.

    En tanke strejfede mig; det er ved at være længe siden jeg sidst har besøgt Olivia. Med den tanke køber jeg en buket hvide roser, som jeg ved hun ville have elsket.

   Da jeg forlader brugsen, tager jeg ikke direkte hjem alligevel som jeg ellers havde planlagt, og aftalt med min hjemmepleje. I stedet går jeg mod kirkegården, til den alt for kendte gravsten...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...