Diana | One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 18 mar. 2014
  • Status: Færdig
Diana Diamond Smith har på sine 17 år lært at elske, miste og se døden dybt ind i øjnene.

Den. 25 - 10 - 2002. Er den dag skæbnen for første gang ændrede livet for den dengang kun femårige Diana Diamond Smith, da hendes mor dør fra hende i en bilulykke. Nu står hun tilbage med sorgen, savnet og depressioner. Selvom Diana tror hun har ramt bunden er livet stadigvæk fuld af overraskelser, selv for hende. For der er langt til bunden, og den frygtede sygdom kræft, har nu udvalgt sig et nyt offer, den indelukkede Diana . Diana bliver fuld af hemmeligheder og beslutter sig for at tage på jagt efter hendes største drøm, i håbet om at gøre sin mor stolt.Vil hun nogensinde møde sine verdens berømte idoler? Og vil hun nogensinde kunne gøre sin mor stolt? Vil Diana nogensinde føle sig elsket, og hvem ville denne person så være?

En dramafuldt novelle om kærlighed, venskaber og et ufrivilligt valg mellem liv og død. Vil Diana nogensinde overleve?

Fandom - One Direction.

11Likes
1Kommentarer
671Visninger
AA

4. Everything has an end.

Jeg havde begravet mig selv i mine tanker, men søgte ingen udvej. For første gang havde jeg nydt stilheden i mit liv, men det var der vel en grundt til. Altså stilheden. Sneen dalede ned over kirkegarden gangstier og gravstenene. Jeg holdte et tæt greb om den røde bukket roser, som jeg bar med kærlighed i min hånd. Som du nok godt kan regne ud, så var november kommet med sne. Den lagde sig godt til rette i det tætte græs, og havde fundet sit hvilested for det næste lange stykke tid. Smukt og uskyldigt lå den der og ventede på foråret. Derefter ville den forsvinde ned i den kolde jord, hvor den ville ligge livløst som alt andet. Det var sådan jeg så på naturen, for vi er jo alle skabt af den. Vi blev født af naturen og vi dør af naturen. Det var simpelt, men smukt. 

Min vaklede gang i stilheden stoppede ved mors grav. Blomsterne var så småt blevet dækket af sneen, og stenen var blevet forvandlet fra grå til snehvid. Gravlysene var blevet slukket af vindens små pust, og efterlod graven tom for glæde. Jeg søgte efter ild i mine lommer, men intet. Nu røg jeg heller ikke, men man kunne jo være heldig. Normalt bar jeg rundt på de mærkeligste ting, og engang var jeg så heldig at finde en 100 kr. i min venstre jakkelomme, men denne gang fandt jeg intet. Et billede fangede min opmærksomhed, og jeg begyndte at læse den gamle skrift der stod skrevet. 

I vores hjerter du er gemt, men aldrig bliver du glemt. Vi sender julehilsner til guds rige og ønsker dig en god jul. 

 Skriften var genkendelig og jeg tænkte på mormor. I to måneder havde jeg ikke besøgt hende, og jeg følte skyldfølsen vokse i min mave. Jeg besluttede mig derfor at vende om i tusmørket da kulden havde taget til. 

 

Mine fingre dunkede af smerte da jeg bankede hårdt mod den hvide hovededør, og en følelse af glas der kunne springes når som helst. Døren blev efter noget tid åbnet på klem, og et gammelt ansigt kom til syne. Med et smil tog hun om mig med sine arme, og bød mig indenfor. 

Vi satte os ned på i den brune sofa, hvor en masse puder lå pænt op ad hinanden. Jeg kiggede mig rundt i den lille stue og fik øje på et billede af mig og mor. Det satte mine tanker i gang, og jeg kunne ikke holde min nysgerrighed tilbage. "Mormor..?" Hun havde fundet sin thekande frem, og var begyndt at skinke op. Hun løftede sit hovede, og kiggede så spørgene på mig. "Ja min kære." Jeg holdte en kort pause for at samle mod. "Fortalte mor dig nogensinde noget ?" Hun kiggede på mig og lød et lille smil løbe over hendes læber. "Hun sagde at jeg skulle fortælle dig noget." Jeg lænede mig frem mod hende for at høre hendes hviskende stemme. "Hvad sagde hun ?" Hun satte sig ved siden af mig og holdte min hånd. "Hun ville have mig til at fotælle dig, at uanset hvad skulle du følge dine drømme, og dit hjerte. Og så fortalte hun mig om en kasse." Jeg rynkede brynene og ventede på mere viden. "Hun sagde det var en gave til dig." Hun rejste sig og forsvandt ind i et rum, hvor hun hentede en smuk silkebelagt æske.

-Så fik jeg skrevet et ny kapitel, dog ikke efter mine egne forventninger, eftersom mit sidste kapitel blev slettet. ):

Det var surt, men lovede mig selv at udgive et nyt kapitel i dag, så håber I kan acceptere det her . Det bliver forhåbentlig bedre næste gang. 

Og som jeg skrev i går så arbejder jeg på en julekalender til jer læsere, som jeg snart ville fortælle mere om.

Håber I har en god aften. (:

PS. Dette kapitel er ikke blevet rettet igennem, men håber det går.

- Celina.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...