Diana | One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 18 mar. 2014
  • Status: Færdig
Diana Diamond Smith har på sine 17 år lært at elske, miste og se døden dybt ind i øjnene.

Den. 25 - 10 - 2002. Er den dag skæbnen for første gang ændrede livet for den dengang kun femårige Diana Diamond Smith, da hendes mor dør fra hende i en bilulykke. Nu står hun tilbage med sorgen, savnet og depressioner. Selvom Diana tror hun har ramt bunden er livet stadigvæk fuld af overraskelser, selv for hende. For der er langt til bunden, og den frygtede sygdom kræft, har nu udvalgt sig et nyt offer, den indelukkede Diana . Diana bliver fuld af hemmeligheder og beslutter sig for at tage på jagt efter hendes største drøm, i håbet om at gøre sin mor stolt.Vil hun nogensinde møde sine verdens berømte idoler? Og vil hun nogensinde kunne gøre sin mor stolt? Vil Diana nogensinde føle sig elsket, og hvem ville denne person så være?

En dramafuldt novelle om kærlighed, venskaber og et ufrivilligt valg mellem liv og død. Vil Diana nogensinde overleve?

Fandom - One Direction.

11Likes
1Kommentarer
668Visninger
AA

6. Diana

"Diana." Fik jeg slynget ud i luften, mens jeg  genert trådte mig over tærene.

"Hey Diana." Jeg kunne mærke en kærlig hånd på min skulder, som langsomt fik mig til at slappe af.

"Jeg er Harry, men det ved du sikkert godt." Jeg nikkede stumt, mens jeg kastede et blik på de andre.

"Jeg Liam." Liams smil var varmt og bredt, ligeså perfekt som forventet.

"Zayn." Han rakte en hånd i vejret, og hilste da mit blik mødte hans.

"Louis, som Harry sagde, så ved du sikkert allerede." Han smilede venligt, og blinkede med det ene øje.

"Niall." Han udbrød i en lav varm latter, inden han så nærmede sig mig og Harry. Han trak mig ind i et kram, hvilket kom bag på mig.

"Hvad bringer dig her?" Jeg kiggede over Nialls skulder, hvor mit blik mødte Liam. Jeg sank en klump, inden jeg så smilede.

"Øhm.." Jeg ledte efter en begrundelse, selvom jeg havde øvet den i evigheder.

"Jeg.." Jeg gjorde mit smil bredere, mens jeg nervøst pillede ved spidserne af mit hår.

"Det okay, bare slyng det ud." Jeg kunne mærke Harrys ånde i min nakke, som han strammede grebet om min skulder.

"Altså.. jeg er syg." Mine håndflader blev svedige, og jeg bed mig hårdt i læben.

"Sådan forkølet, eller feber?" Jeg kiggede undrende på Niall, som stod med armene krydset over sit bryst.

"Nej." Jeg sukkede højt, så Harrys hånd forsvandt fra min skulder.

"Hvad fejler du så?" Zayn så spørgende på mig, mens han rynkede sine bryn.

"Altså, jeg er dødelig syg" Jeg klemte mine læber hårdt sammen, og kiggede chokeret ned af min krop. Jeg havde ikke forventet det sådan her, men sket er sket.

"Men.." Jeg nikkede, inden jeg lod mit blik glide op på Harry.

"Jeg ser ikke syg ud, men det er jeg." Jeg holdt en hurtig pause, inden jeg så fortsatte.

"Kemoen virker ikke, så jeg kan ikke helbredes, det forklare mit hår." Harry så tavst på mig med medlidenhed i øjnene.

"Hvad med dine forældre?" Jeg sank ved lyden af Liams stemme, der satte gang i mine tanker. Måske ville det være nemt, men det var det ikke. Jeg havde håbet på knap så mange spørgsmål, men næ nej.

"Min mor er død." Min stemme var skinger, som var den på vippen til at knække.

"Undskyld." Liam så ned af sig selv, hvilket vel kunne betragtes som skam.

"Det okay. Det længe siden.." Jeg smilede forsigtigt til ham, så han ikke følte sig dum.

"Ehm." Niall rømmede sig, og brød på den måde den negative luft.

"Måske kunne vi." Han kiggede rundt på de andre, der lagde opmærksomhed til hans ord.

"Skrive en sang til dig?" Han smilede, som hans blik mødte mit.

"Altså, ligesom.." Han kiggede rundt med et spørgende blik.

"Som en gave?" Zayn så på Niall med et spørgende blik, som Niall bekræftede et med et nik.

"Dianaaaa." Harry smilede lidt for sig selv, inden han så nikkede.

"Det en god ide." Hans og Nialls hænder mødte hinanden i et klap, da det gav hinanden high five.

"Vi er også med!" Louis talte på Liams og Zayns vegne, som stod i bagrunden.

"Vi skal nok nå det." Niall lagde sin hånd på min skulder, hvilket fik min krop til at slappe af.

"Tak, men.." Harry rystede smilende på hovedet, hvilket fik min talestrøm til at gå i stå.

Her får I så afslutningen! Den blev ikke som forventet, men ville ikke ændre på den... 

I kan læse med på mine andre fanfictions, der også er igang (After Midnight og Killer.) - Begge er med trailer ;)

Håber I fristet til at kigge med.

Tak fordi I læste med!!! xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...