sofie møder Litsound

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 2 dec. 2013
  • Status: Igang
da Sofie er uden og gå støder hun ind i en fyr men det er ikke hvilken som helst fyr der er forsangerne af litesound et bandt sofie mødte da de begge deltaget i eurovision song contest, hvor sofie var helt vilde med dem sammen med sin far og sit bandt vil hun nu gøre dem mere brømte i hele Europa, men hvordan vil folk ta det når Litsound kommer fra HvideRusland som er det land med problemer

0Likes
0Kommentarer
559Visninger
AA

4. kap.4 velkommen til Minsk/Hviderusland

"DU VIL TAG TIL HVIDERUSLAND" råbt min far nærmest i hoved på mig jeg nikked, "det er et farligt land" "hvor farlig taler vi om?" "siger jeg "Sofie det din far mener er at det er et farligt land fordi de må ikke sige hvad de mener" "det ved jeg da godt " "også vil du stadig der hen" siger min far og ligger sine arme over kors " hør her der er den eneste måde vi kan få fat i Litesound på" siger jeg " Remee hun har ret" siger Isam " og bare rolig jeg tage mine venner med" ,siger jeg  og forsætter "men jeg har ikke fortalt dem at vi skal til Hviderusland", "hvor har du så sagt i skal hen" sig Isam og kigger på mig " måske sonny Beach" min far sukker, "fint så tag afsted men husk ring til mig hver dag " "okay det skal vi nok", jeg skulle lige til at gå ud af lokalet "Hey vent" det var Isam "hvornår har du tænk dig at fortælle dine venner at i er i Hviderusland" spøger han ham, "når de siger i flyhøjtalerne velkommen til Hviderusland....men jeg har lidt travelt jeg skal nå et fly".

 

som sagt sagde jeg først til mine venner at vi var kommet til Hviderusland da de sagde det i højtalerne de bliv selvfølig sure mest fordi de have glædt sig til at komme til Sonny Beach, men der var også nogle der bliv bange det var selvfølig nogle af pigerne, fordi vi kunne jo ikke deres sprog og så fordi de også mente at det var et farligt sted  men det er jo  ikke mere farlig end Mexico. Men lige nu stod vi i Minsk som er Hvideruslands hovdestad,

Da vi kom ud af lufthaven, "hvor skal vi så bo henne?" spurte Caroline om "øøøøh bo henne?" " HAR VI INGEN STEDER AT BO HENNE!" råbte Irma mig i hoved "okay jeg har nok ikke tænkt det hele igemmen" mumlet jeg og kigget ned i jorden, " så det vil sige at vi er hjemløse i Hviderusland" siger Caroline  "vi er ikke hjemløse vi har penge vi går bare hen til et hotel og spøger om de har nogle frie værseler". Så nu gik vi igemmen Minsk for at finde et hotel, og nu tænker i nok der ligger sikkert mange hoteler i Minsk og ja det gør der også, men det er sværet når man har 6 piger med som dømmer ud på udseent,, ligepludslig da vi gik hen af gaden så jeg ham, han haven en brun agtig jakke på, og nogle solbriller på, "Dimtry!" begyndte jeg at råbe og løbe hen af gaden mens mine venner kom haltene efter mig, de mennesker som var ude på gaden kigget meget på os, og nu vil i nok sige hallo du er kendt i næsten hele verden så hvorfor er det mærklig at folk kigger efter os, jo det er det nok fordi vi løber igemmen folk og så har de nok også godt set at vi ikke er helt Hviderusisk at være, også fordi jeg bare råber op i det hele, men jeg løbe hen af gaden med mine venner bag mig og fik fat i ham. Altså det vil sige at jeg greb fat i han jakke, da han ser det er mig begynder han at smile "velkommen til Hviderusland", "og Minsk" rettet Valdimir som stod bag han, "mange tak men kender i et godt hotel vi er nemlig pisse trætte" siger Caroline, "helt ærligt Caro" siger Violetta "hvad" siger hun igen, "okay udover at i leder efter et hotel, hvad laver i ellers her" siger Valdimir, "vi er her for at snakke med jer" "os?" siger Dimtry og ser helt overasket ud "ja kan i huske i Danmark det er ikke mere end 2 uger siden" "nå ja selvfølig" siger Dimtry  jeg nikker "nå hvor er de ander så" spøger jeg, de kigger begge på hinanden "enden er de hjemme" siger Dimtry "eller osse er de ude" sig Valdimir, " t kan i ringe til dem det er nok bedst at i alle skal være der", "ja selvfølig", Dimtry hiver sin mobil frem og begynder på at ringe. Han taler nok russisk fordi et lyde sjovt og jeg fatter ikke en meter af hvad han siger jeg er ellers god til sprog , så han måtte enden tale med Alex eller Igant, hans stemme bliv meget dyber nå han talte Russisk end når han taler englesk

 

Efter at have ringet til dem alle, siger han " vi kan mødes i musik studiet", "okay" jeg nikker, da vi begynde at gå råbte Caroline ligepluslig "hallo har i ikke glemt noget" vi vendte os om og begynde at kigge på hinanden og så på hende " ja det hotel jeg gider ikke at bære det her mere", hun stod men en hånd taske og så en rullekuffert, "det er i eget lort" siger Andreas og begyndte at gå igen, Valdimir gik hen til hende, "skal jeg hjælpe dig" siger han, Caroline begyndte at smile " tak" siger hun og giver han sin rullekuffert. "Nej vi skal ikke finde et hotel endnu sener gør vi det" sagde jeg "sener du når det er nat, Sofie det kan du ikke mene vi skal have fundet det hotel", "ja men ikke nu" sagde jeg.

Caroline brokket sig selvfølig næsten hele vejen og sagde at hun have ondt i sine ben, også selvom der ikke var ret langt, da vi kom der hen var de ander er.

Vi gik ind og satte os "jo ser i" begynde jeg " jeg har spillet jeres musik og de vil gerne have jer og er klar til at forhandle med jer nuværne pladeselvskab", de nikked "og jeg er den der skal forhandle", jeg kunne se hvordan de spæret deres øjne op det trode nok ikke jeg kunne det, "bare rolig det er Sofie pisse god til" siger Caroline og forsætter " inden hun selv fik en agent forhandlet hun selv sine ting og det gik ok tror jeg" jeg kigget på hende " ja så jeg skal nok klare det", de nikked. "Men der er baret det at jeg ikke har jeres selvskabs nummer eller hvad de hedder" " nå vi er ellers inde i deres bygning nu" siger Alex og forsætter "men der er ikke nogle her" "nå men kan jeg får deres nummer" sagde jeg og kigget på dem " ja klaret" siger Jacopo, så sagde han nummert, jeg taste det selvfølige ind på min mobile også ringet jeg, da den blivet taget kunne jeg noget der lamet i baggrunden der var en der mumlet det eller andet som jeg ikke andet hvad er " ja Hallo er der nogle" siger jeg " ja hvem er det jeg taler med" siger det i den anden ende af mobilen, "jo det er Sofie ....Sofie Schrøder" siger jeg for at være sikker på at de hvem jeg er, jeg kunne høre at ham jeg talte med råbte noget det var selvfølig på russisk eller hviderussisk ander det ikke, " ja.." kunne jeg høre han sagde på gebrokken englesk, "ja......jeg ringer fordi jeg ved at i kender Litesound og....ja jeg ringer fordi jeg gerne vil tilbryde dem en pladkontrakt," sagde jeg.Jeg kunne høre der bliv helt stille og så begynd han at grine, GRINE hvad er der at grine af, jeg mener det jo alvorligt.Nå men efter han have grint med sit hæsligt grine sagde han "nå så du vil gerne have dem men hør her vi vil gerne tale med nogle pro altså nogle rigtig sangskiver nogle der er styr på det her også kan vi måske tale om det", også lage han på, jeg var helt måløst. "Hvad så" siger Valdimir, "han...han grinte af mig og sagde at jeg skulle få de "rigtig pro" også så vil de tale med mig", de begynd at kigge på hinanden og begynde at hviske, også kigget de på mig " det er Ivan Boris" siger Alex, " who the fuck er Ivan Boris" siger Caroline, "Ivan er ham som ejer pladselvskabet og held og lykke med at tale ham til fornuft" siger Alex og lage sin arme overkors. Jacopo gav ham et lille dask, "ja men så må vi jo bare få ham over talt" sagde jeg og kigget på dem imens jeg begyndte at taste min fars nummer ind, "kom vi går" sagde jeg til mine venner, " vi se imorgen jeg ringer" sagde jeg til de ander " jamen....hvad så....hvad skal vi gøre" råbet Dimtry efter mig " jeg ringer!" råbte jeg igen".

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...