From Chat - To Real Love ( JB )

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ...

Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!!

177Likes
260Kommentarer
66866Visninger
AA

27. Tror du har misforstået en del baby

Justin's synsvinkel*

 

"Og den heldige vinder er ... Vores smukke smukke modelpige Stella" siger Ida glad, og vinker Stella op på scenen, hvor hun glad rejser sig og småløber smilende hen til Ida.

"Igen?" råber Tory måbende, som får alle til at kigge mærkeligt på hende, selv dig. For det kom lidt som et chok for dig, at hun bare råbte på den måde.

Sådan lige pludselig, for du troede endelig hun slappede mere af, efter det du havde sagt til hende. For du mente alt det du sagde, og bare fordi hun ikke vinder den her lille familiefest konkurence, betyder det jo ikke at hun er grim. For hun er det stikmodsatte, hun er som du sagde; den smukkeste pige du nogensinde har set. Hun rejser sig hurtigt op, og går så hurtigt hun kan udenfor, som får mange fra hendes familie til at kigge efter hende, til hun smækker døren og er ude.

Du kigger chokeret hen på døren, som mange af de andre, og er pænt forvirret over hvad der lige skete. For du håbede virkelig hun tog dine ord til sig, men tydeligvis ikke. For det beviste hun lige, ved at flippe sådan ud. Du kigger rundt på de andre ved bordet, og folk der sidder tæt på dig, som alle er helt stille og kigger hen på dig. Du smiler akavet, og kigger bare ned i bordet, for du føler dig ret utilpas. 

"Når ... Men her Stella, dit diadem og blomsterbuket" siger Ida stille, som får de fleste opmærksomhed undtagen din.

Du sidder stadig bare og kigger ned i bordet, og tænker på hvad du skal gøre. For du overvejer at gå ud til hende, for hun har sikkert brug for din støtte, men så skal du gå samme vej som Victoria, mens alle de 140+ øjne stirre på dig. Du kigger op da der er en der prikker dig på skulderen - Ethan.

"Synes du skal gå ud til hende" siger han stille med et smil, som du også bare gengælder.

For du må vel bare komme videre med kysset indtil videre, og så snakke med Tory om det senere. Du rejser dig stille, og som du troede, kigger alle også på dig, mens du bevæger dig hen mod døren. Du åbner den stille, og føler endelig den akavede stemning stopper da du er helt ude, og hvor du kan mærke den dejlige luft. Eller den er ikke helt dejlig, det regner lidt men luften er dejlig frisk. Du går lidt hen af en sti, der går rundt om parkeringspladsen, mens du leder efter Tory. Du kigger mellem bilerne, og på den anden side af hvor der er træer og buske, men du kan ikke finde hende. Da du har gået lidt, kan du høre en svag lyd, så du går mod den og ser en pige sidde på en sten og græde. Helt sikkert Tory.

Du går lidt hurtigere hen mod hende, og stopper så op foran hende. Hvor du sætter dig på hug, og holder på hendes knæ, som får hende til at kigge chokeret op på dig. Du kigger hende dybt i øjnene, som er vildt trist, for de er helt røde og tågede. Sikkert fordi hun har grædt så meget, så du trækker hende ind i et kram. Hun tager armene om din nakke, og læner sig hen mod dig, og fordi du sidder på hug, vælter i bagover. Så i begge begynder at grine, mens i ligger på jorden. Hende ovenpå dig, mens du har dine arme om hende. Hun sætter sig op på din mave, med et svagt smil og tørrer sine tårer væk, som faktisk ikke hjælper særlig meget da det jo regner. Eller drypper lidt. 

"Hvad skete der baby?" spørger du stille, og sætter dig også halvt op, mens du hviler dig tilbage på dine arme. Hun kigger ned, og piller ved sin sorte neglelak, som hun stadig har på.

"Baby?" siger du stille, og prøver at fange hendes øjenkontakt, men hun undgår dine øjne.

Du tager den ene hånd hen på hendes, og tager hende så i hånden, så hun kigger op på dig. Hvor hendes hår skjuler halvdelen af hendes ansigt, så du slipper hendes hånd og flytter hendes hår om bag øret.

"Alle synes jeg er grim" siger hun stille, og kigger stadig ned.

"Hvorfor siger du sådan noget?" spørger du, og hviler dig igen tilbage på dine arme.

"Fordi det sandheden" sukker hun, og kigger til siden, så du også kigger men der er intet interesant, bare træer og buske.

Sikkert fordi hun ikke gider snakke, men du vil gerne snakke med hende. For hun er slet ikke grim, hun er smuk, sådan virkelig smuk, og for dit vedkommende så er hun smukkere end hendes kusine Stella. 

"Hvad med alt det jeg sagde før inde ved bordet?" spørger du, for du sagde det jo ikke for sjov, du sagde det fordi det var sandheden.

"Fordi du skal" mumler hun, og kigger stadig ikke på dig.

"Fordi jeg skal? Jeg er ikke tvunget til at give dig komplimenter, jeg siger dem fordi jeg mener det" siger du bestemt, for det irriterer dig at hendes selvværd er så lavt.

Hvorfor kan hun ikke bare se hun er smuk, se hvor fantastisk hun er. I stedet for at lukke alt det lort ind i hovedet som de klamme pinke piger og resten af skolen har sagt. Så luk hellere det ind en fremmed person har sagt til dig gennem 6 måneder. Selvom du ikke vidste hvem hun var, vidste du at hun var smuk. Da du så hende ved bussen helt genert omme bag de andre, faldt du straks for hende. For du havde skrevet med Victoria i 6 måneder og vidste hvordan hun havde det, så det var det du fandt tiltrækkende hos hende. Du forelskede dig i en pige uden selvværd, og selvtillid, men derfor betyder det ikke at du ikke kan ændre det.

Hvis du kunne ville du 100% give hende mindst halvdelen af dit, for du rent ud sagt; røv ligeglad med andres meninger om dig, du går i det tøj du vil, du siger hvad du vil, og du gør hvad du vil. Der ingen der skal komme og hakke ned på dig, fordi du er den du er. Du elsker den person du er, og dine venner og familie klager ikke over din personlighed og væremåde så hvorfor skulle andre. De sikkert bare jaloux, og sådan må Victoria også se og tænke. Hendes del af South High er sikkert alle jaloux på Tory, eller så har de pinke piger fået dem til at hade hende, fordi de var jaloux.

Der mange grunde, som du må få ind i hovedet på hende, så hun tænker anderledes end af hade sig selv, for der er ingen grund til det. Hun kigger sukkende ned igen, og holder sig for øjnene og begynder stille at græde. Så du uden tøven vikler dine arme om hende, for at gøre hende tryg. Hun hulker stille ind mod din hals, mens du aer hende på ryggen. 

"Vil du ikke være sød at stoppe med af græde?" spørger du stille, for du hader at se hende græde. Det, det værste du ved, at se en du elsker eller holder af græde, det kan altid få dig til at græde. Hun nikker stille i knuset, og kort efter snøfter hun kun.

"Baby, hvorfor kan du ikke se hvor smuk du er?" spørger du stille tæt ved hendes øre, og trækker hende endnu tættere på dig.

"Fordi der ingen der synes det" siger hun opgivende med et suk.

"Jeg synes det, din familie synes det, og dine venner synes det, hvem skal mere synes det?" spørger du med et løftet øjenbryn. For ikke alle i verden kan synes hun er smuk, eller det burde de, for hun er verdenssmukkeste pige.

"Jeg ved det ikke" sukker hun, og tager armene om dig.

"Nej, så stop din uendelig snak om du grim, for det er du ikke, du smuk, okay?" siger du, og slutter af med et spørgsmål for du vil gerne være sikker på hun forstår hvad du mener.

"Okay" siger hun, med et svagt smil.

"Baby tror ikke du forstå, du lader bare som om, men lad mig fortælle hvorfor du smuk, okay?" siger du, og slutter igen med et spørgsmål. For hvis hun ikke tror på hun er smuk selv, må du jo forklarer hende hvor smuk hun er.

"Okay" svarer hun igen med et svagt smil.

"Vi skrev jo over Tumblr, og der sagde du at du intet selvtillid havde, som jeg slet ikke kunne forstå. For du nærmest udstrålede selvtillid gennem dine ord. Du var det mest fantastiske menneske at skrive med, derfor faldt jeg pladask for dig - Du var bare pigen for mig. Da jeg så skulle afsted på vores tur til Hawaii, ønskede jeg slet ikke at tage afsted, ville hellere være hjemme med Ryan og Chaz. Men da jeg så, så denne virkelig generte, og uskyldige pige stå alene, tændte det mig lidt, lyder underligt. Men det var kun fordi jeg tændte på min dejlige Victoria, der virkede genert gennem de 6 måneder. Da jeg så lærte Julie at kende, blev jeg nærmest forelsket i hendes personlighed fordi den mindede så meget om din" siger du mens du kigger hende dybt i øjnene, som du endelig får lov til. 

"Og selvfølgelig hendes vidunderlige udseende, hendes fantastiske hår, hendes dejlige krystal blå øjne, hendes fantastiske krop, og hendes vidunderlige læber" siger du, og røre eller kigger på de forskellige ting, og slutter af med et kys, som hun med glæde kyssede igen.

"Og alt det mener du?" spørger hun stille, og kigger dig i øjnene.

"Det kom alt sammen herinde fra" svarer du og peger på dit hjerte, som får en tårer til at trille ned af hendes kind.

"Jeg elsker dig" siger hun inden hun kysser dig igen.

Som du udvikler, fordi du glad for hun endelig tager dine ord til sig, og fordi du savner at kysse hende sådan, selvom det ikke er længe siden. Hun har en hånd på din brystkasse, mens den anden nusser dit nakke hår, og du har dine på hendes hofter.  

"Jeg elsker også dig" siger du da i trækker jer fra hinanden.

"Undskyld jeg havde sådan et flip, jeg ved ikke hvad der gik af mig" siger hun stille, og klør sig på armen.

"Det okay, måske du bare ikke kunne klare mere, og det bare var nød til at komme ud" siger du og kysser hende på panden, så hun begynder at smile.

"Men husk det baby, du smuk okay?" spørger du, for du vil gerne være sikker på hun også syntes det. Hun nikker stille, og rejser sig så op.

"Baby en dag, vil jeg gør alt for du endelig føler dig så smuk, så smuk som alle Disney stjernerne" siger du med et svagt grin, da du nævner Disney stjernerne på vej op.

"Glæder jeg mig til" griner hun, og tager dig i hånden, hvor i går mod indgangen igen.

"Vil du høre en joke?" spørger du, for du vil gerne sørger for hun har et smil på læben, inden hun kommer ind igen, som hun nikker bekræftende på.

"De er måske lidt dårlig men; 

 

Mig: Har du været i fitness?
Ko: Ja, hvorfor?

Mig: Ville bare spørger om du havde nogle store bøffer?"
 

"Mig: Jeg er mega slap …

Ko: Hvorfor siger du det?
Mig: Fordi jeg ikke har så store muuuuhskler som dig.."

 

Griner du, for du syntes faktisk de ret sjove, men heldigvis griner hun også, faktisk ret meget. I går grinende ind gennem døren, og igen kigger alle på jer. Om det fordi i kommer ind igen eller om det er fordi i griner, ved du ikke. Men du ret ligeglad lige nu. Du hiver Victoria med hen til toilettet, for hendes mascara sidder ret dårlig, nu hvor hun har grædt og det har små regnet.

"Hvor skal vi hen?" spørger hun, til i stopper foran toilettet, og hun kigger underligt på dig,

"Bare din mascara baby" siger du med et skævt smil, og stiller dig op af væggen.

"Nååååårh.. Tak" griner hun, og kysser dig på kinden, og går så ind på toilettet.

Hun kommer ud kort efter, uden mascara så du finder hende virkelig køn, sådan virkelig køn. Dejligt at din kæreste kan være naturlig køn, selvom du allerede har set hende uden make-up.

"Du stadig smuk" siger du, og tager hende i hånden, hvor du fletter jeres fingre, så hun begynder at fnise. Nok fordi det noget du ikke gør så tit, men det skal nok ske mere fremover, for hendes hænder er dejlig varme, selvom i har været udenfor og dine er iskolde.

"Du har kolde fingre" griner hun, og og holder bedre om dine fingre.

"Yup, men dine varmer mine" griner du, på vej hen til jeres bord igen. 

I sætter jer ned igen, hvor Oliver krammer Victoria og hvisker noget i hendes øre som du ikke rigtig kan høre, men hun smiler i hvertfald stort. Så det var helt sikkert noget hun gerne ville høre, og blev glad for, for hun gav ham også et endnu større kram bagefter.

"Undskyld Tory" siger Stella lavt, over fra den anden side af bordet.

"Hvorfor undskylder du?" spørger Tory, og trækker sig ud af sit kram med Oliver.

"Du ved konkurrencen.. " sukker hun, og kigger undskyldende på Tory, der bare ryster på hovedet.

"Du skal ikke undskylde, det klart du smukkere end mig, se dig lige, du model Stella" griner hun, og rejser sig på og går hen til Stella, hvor Stella rejser sig op og bliver trukket ind i et kram fra Tory.

"Så du ikke sur?" spørger Stella i knuset.

"Nej, jeg var bare lidt jaloux tror jeg" griner hun, og trækker sig ud af krammet.

"Det ikke nemt med sådan en smuk kusine" tilføjer hun bagefter med et stort smil, som får Stella til at grine.

"I ligemåde, for jeg har ikke engang en kæreste, og se din kæreste" siger hun lavt, men du høre det alligevel og får et stort smil på læben, som Stella ser og rødmer, mens Tory griner.

"Vi har fået dessert, og vi ventede kun på jer, så vi kunne begynde, og du kender mig og desserter" griner Mathias, og peger på hans dessert, som Tory griner af og sætter sig hen til dig. 


Du kigger på Tory der ser helt vildt forelsket ned på kagen, som får dig til at smile. For den ser faktisk rigtig godt ud, så du sidder også bare og betragter den forelsket. 

"Aw, de passer så godt sammen" siger en stemme efterfulgt af en blitz. Så nu ved du godt hvem der sagde det - Finn. 

"Hvorfor?" spørger Tory grinende, og kigger hen på dig, der trækker på skulderne for du ved heller ikke hvorfor.

"Se her" siger Finn, og viser jer et billede på hans kamera, hvor i begge kigger helt forelsket på kagerne.

"Nååårh" siger i begge i kor, og griner.

"Det er din yndlingsdessert Torymus, fik dem til at lave den" siger Victoria's mor, og smiler til hende.

"Tak mor, du den bedste" siger hun med et stort smil, og tager en bid af kagen.

"Aw, jeg elsker virkelig pink jordbær cheesecake" siger hun på en lidt overdrevetmåde, og sænker skulderne, mens hun sukker tilfredst.

"Men mig højere, ikke?" spørger du med et skævt smil, og hovedet på skrå.

"Måske" griner hun drillende, men tager ikke øjnene fra kagen.

"Men jeg elsker dig højere end noget eller nogen anden" siger du, og kysser hende på kinden, så hun rødmer svagt.

"Og, jeg elsker også dig højere end noget eller nogen anden" siger hun, og læner sig hen mod dig, så du møder hende på midten og kysser hende i et kort snav. 

Du trækker dig grinende fra hende. For da du kyssede hende, smagte hun af jordbær, ikke underligt fordi hun jo spiste jordbær cheesecake. Men det var nu ret sjovt, for var lidt anderledes at smage jordbær. Du svævede på den lyserøde sky, bogstaveligtalt. For cheesecaken er lyserød og når du kysser hende, er det som at svæve på skyerne.

"Du smagte af jordbær" griner du, og kysser hende kort igen.

"Ku du lide det?" griner hun, og spiser lidt mere, selvom ingen andre spiser endnu.

"Mm" mumler du, og skal til at kysse hende igen, men i bliver afbrudt af Tory's mor.

"Victoria dog, vi skal vente på din mormor's bøn" siger hun lidt hårdt, men det gør forældre jo.

"Undskyld, den så bare så lækker ud" siger hun stille, og lægger gaflen.

"Du er lidt badass" griner du. For det er da lidt bad, at hun bare tør spise før hendes mormor's bøn.

"Jeg er total bad" griner hun, og tager lidt mere, men uheldigvis ser hendes mor det igen.

"Victoria.." sukker hun, og lægger armene over kors.

"Undskyld mor" siger hun lav igen, og giver dig dræberblikket,

"Det din skyld" siger hun lavt, men hun kan ikke lade vær med at smile. 

"Nope, sagde jo ikke du skulle spise mere, vel?" griner du drillende, og tager hende i hånden.

"Nej, men du hentyde til da jeg spiste før, derfor gjorder jeg det" siger hun med et svagt smil.

"Lad os bare sige det er din boss's skyld, og klappe ham på skulderen" griner du, og klapper dig selv på skulderen, så Tory løfter det ene øjenbryn med armene over kors. 

"Du så underlig" griner hun, og kigger hen på hendes mormor der skal til at bede igen.

"Jeg vil lige takke igen for vores fantastiske familie-"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...