From Chat - To Real Love ( JB )

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ...

Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!!

177Likes
260Kommentarer
66876Visninger
AA

6. Tilbage på skrækkelige South High

Victoria's synsvinkel♡ 

 

" ..Du vågnede ved at kaste en masse vand op, og var helt svimmel, og dit hovede gjorder virkelig ondt. Dine øjne kunne ikke fokuserer ordentligt, de var helt sløret, og du rystede helt vildt. Du mærkede pludselig en der holdt om dig, og gav dig små blide slag på kinden, for at vække dig.

"Victoria, Victoria please vågn nu op" siger en drenge stemme, og lyder som om han skal til at græde.

"J-jeg ... er vågen" siger du næsten som en mumlen, da du ikke kan andet og kigger op på personen, som er Nathan. Han er helt våd, og kigger bekymret på dig.

"Gudskelov" siger han glad, og krammer dig hårdt ind til sig. 

"Hvad skete der?" spørger du, og kigger lidt rundt, hvor du kan se i sidder i noget sand, tæt ved vandet, men mellem en masse klipper.

"Du blev skubbet udover der-" siger Nathan og peger op på toppen af klippen.

"- Af de pinke piger, så jeg skyndte mig herned, alt hvad jeg kunne" siger han og er igen ved at græde.

"Jeg troede du var død, her i mine arme, men heldigvis vågnede du op-" snøfter han, og tårer nogen tårer væk.

"- Ved godt vi ikke har kendt hinanden i lang tid, men du betyder alligevel meget for mig, og lade dig dø kunne jeg ikke" siger han snøftende.

"Du en sand ven" mumler du mod hans skulder, da i stadig krammer på en måde. 

Da i har siddet i lidt tid, og blevet tørrer, er i gået tilbage til de andre. Hvor de pinke piger bare griner af dig, men de skulle bare vide, hvad der var sket. De kunne havde været mordere, og endt i fængsel for mord, for de er gamle nok til at komme i fængsel. Det kunne være fedt at melde dem for det, de dræbte dig ikke, men du kan måske melde dem for forsøg på mord.

Da alle er tilbage og du har tænkt lidt på hvordan du vil få din hævn og alt muligt, er i gået ind på skibet igen. Dig og Nathan har sat jer i sæderne på dækket, og kigger igen udover vandet, og ser på en masse fisk nede i vandet. Vandet er virkelig klart, så man kan se en masse fisk, og de virkelig flotte. Da i har stået lidt, bliver du ramt af et eller andet, og kigger stille hen på din skulder. Det mindede virkelige om en fugleklat, så du fik brækfornemmelse, og samtidig er du på et skib, så det hjalp ikke noget. Du skyndte dig hen til kanten, og kastede op ud i vandet, mens Nathan holdte dit hår.

Da du var færdig satte du dig ned igen, sammen med Nathan. I sad bare og nød vejret til du får hældt et eller andet udover dig. Du kigger forvirret rundt, og dit blik ender op på de pinke piger, hvor Alyssa holder sig for munden, med et tomt glas og mimer "Ups" med munden, mens de andre flækker af grin. De havde hældt en chokolade milkshake udover dig, oppe fra den lille restaurant/cafe, da dig og Nathan sad lige ned under. Det var sikkert også dem der ramte dig før, for der var ingen fugle i nærheden. 

"Omg, kan i ikke få jer et liv?" råber du op til dem, og skynder dig ned på toiletterne.

Hvor du tager din skjorte af og prøver at skylle den så godt for milkshake, men intet hjælper, nu den bare klam og våd. Du sætter dig opgivende på gulvet, op af væggen, hvor du kaster din skjorte af vrede hen af gulvet, hvor du derefter bryder helt sammen. Du kan ikke klarer at være her mere, du træt af det hele, du vil bare væk fra alt. Du sidder bare og græder i ret lang tid, til Nathan kommer ind og holder om dig, hvor du endelig føler dig tryg. Du græder stadig, men han hjælper en smule på humøret. Sådan sidder i, i lidt tid, til Nathan afbryder det. 

"Hvad vil du helst låne min trøje eller T-shirt?" spørger han stadig med armene om dig, da du bare sidder og ryster, for der er ret koldt hernede.

Du trækker ligegyldig på skulderene, hvor han tager sin grå trøje af, og derefter hans sorte t-shirt, hvor hans mave bliver helt blottet, som faktisk er virkelig tiltrækkende, og veltrænet, da han har 6-pack og V-lines.

"Du kan bare tage dem begge" siger han smilende, og holder dem hen til dig. Du ryster på hovedet, for hvad skal han så havde på, nu hvor han giver dig hans trøjer.

"Det ikke så koldt, og det normalt for en dreng af gå rundt sådan her" siger han med et skævt smil. Du smiler taknemligt igen, hvor efter du tager hans sorte t-shirt på, som du stopper ned i dine shorts, da den er ret lang.

"Kan godt bare havde det her på" siger du smilende, og giver ham hans grå trøje igen, efterfulgt af et kram. Da i er færdig med at kramme, tager han sin trøje på men uden at lyne den, så hans mave stadig er blottet for alle. 

I går op igen, hvor du har din halv våde trøje i hånden og Nathans hånd i den anden. Da i kommer op, sætter i jer i sæderne igen, men denne gang, næsten helt ude forenden, så de pinke piger ikke kan hælde noget ned på dig igen. Du tager dine sko af, for de stadig våde indeni efter du røg i vandet, og nu klamme på grund af milkshaken, som løb ned af dig, og ned på dine sko. Du burde havde taget dem af, da du gik nede på stranden før, men du orkede det ikke, og du fik ikke særlig meget sand ned i dem, da i bare gik stille og roligt.

Da båden endelig er sejlet i land igen, går du stille hen er bådebroen, med dine sko og trøje i hånden mens du snakker med Nathan. Til du pludselig bliver skubbet igen, og ryger ned i vandet, for anden gang idag. Da du kommer op igen fra vandet, hoster du rigtig meget, for du fik så stort et chok da du røg i, at du kom til at sluge noget vand, mens de pinke piger bare flækker af grin. Mr. Williams skynder sig hen og skælde dem ud, mens Nathan hjælper dig op fra vandet.."

 

Da du tænker tilbage på det, bliver du lidt ked af det, for det har været en ret hård dag, så nogen tårer triller stille ned af din, som du hurtigt prøver at tørrer væk, men der kommer bare flere og flere, og til sidste sidder du bare græder. Nathan sidder stadig med dig i hans arme, men trækker dig endnu tættere på ham end du var før, for at trøste dig. Sådan sidder i, i lidt tid til du kommer i tanke om din mobil, du har bare ikke at havde haft den i lommen, så den da helt smadret nu. Du skubber stille Nathan fra dig, og tjekker dine bukselommer, men uden held, du kigger nede i kassen med mad, på bordet, mens Nathan bare følger undrende med, men su næsten går helt i panik, for hvad hvis den er røget ud af din lomme, og røget ned på bunden af vandet ved klippen, eller bådebroen. 

"Hvad leder du efter?" spørger Nathan, da du bare står og ser helt panisk ud.

"Min mobil, j-jeg ved ik-" han afbryder dig hurtigt før du når at få din sætning færdig.

"Jeg har den lige her" siger han mens han stikker sin hånd ned i lommen, og trækker din mobil op, som han rækker til dig.

"TUSIND TUSIND TAK!!" udbryder du da du får den, og kysser den en masse gange, hvorefter du giver Nathan en kæmpe knus.

"Kan se du har savnet den" griner han, og krammer igen.

"Jaer, den er hele mit liv" griner du, da du trækker dig ud af knuset.

Du tjekker den hurtigt for beskeder og opkald, da du ser du har fået næsten 20 beskeder, alle sammen af den samme person. Du måber helt da du ser hvem personen er, det nemlig drømmefyren, og de 3 første var meget positive, mens de 17 sidste alle har været bekymrende, for normalt plejer du næsten altid at svarer lige efter, men nu hvor du ikke har haft din mobil på dig, så har ikke kunne svarer ham igen.

Nu du tænker over det, for du lidt skyldfølelse. For imens han har været så bange, og bekymret for om der var sket dig noget, eller hvad ved jeg, så har du fuldstændig glemt ham, selvom du har haft så hård en dag, som du har med at blive skubbet ned i vandet, besvime, få helt milkshake udover dig, skubbet ned i vand igen, plejer han altid at være nr 1, som du skrev til for at få det bedre, men her idag, har du bare fuldstændig glemt alt om ham. Selvom han har været den person du har skrevet til hver evig eneste dag, så meget du kan, i 6 måneder, så glemte du ham alligevel.

Og værste er, at du ikke bare glemte ham, fordi dagen var dårlig, nej, du glemte ham også fordi du hængte du med en anden dreng, du var jo sammen med Nathan, som gjorder dig så glad, du følte dig tryg i hans arme, og hans nærvær. Og det værste og mest utrolige, og forfærdelige du har gjort, er at ikke bare har krammet ham, holdt ham i hånden. Nej, du har rent faktisk også kysset ham, men for hans hensigt var det bare for sjov, som det også startede med fra din side af, til du lige pludselig blev revet med, og kyssede rigtig med.

Så du beslutter dig for at skrive til ham, eller skulle du ringe og sige hvorfor. Nej, det ville du slet ikke kunne klare, så ville du sikkert komme til at sige noget om kysset eller sige noget forkert, så han ville droppe dig, og så ville du miste din eneste sande kærlighed og bedsteven. Du sidder længe og tænker over hvad du skal skrive til ham, for nu hvor han har været så bekymret, fortjener han en ordentlig forklaring, du overvejer at fortælle ham alt, udover kysset, for han har hørt hvad de pinke piger ha gjort før, selvom det her topper dem alle, fortjener han at vide det.

 

- "TumblrPigen<3:

Hey baby, glemte min mobil på skolen, da vi skulle på tur:* Har fået en ny bofælle og ven, han hedder Nathan, men du skal ikke være bekymret han er sød og alt det, men han er ikke dig:* Men turen har været.. forfærdelig, for at sige det mildt, for det var den værste nogensinde..<3"

 

Det vel okay at skrive det, selvom det første måske var lidt løgn. Men hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Du skal nok fortælle ham det, men i hvertfald ikke før i har mødt hinanden, for du til i hvertfald ikke miste ham før i overhovedet har mødt hinanden, og set om jeres forhold overhovedet holder. Du kigger hen på klokken og ser den er 00:05, seriøst 00:05, i har forbud for at være ude efter 23:00, så i er virkelig på spanden, for det tager jo også noget tid at komme hjem.

"Nathan, den er 00:05" siger du og kigger helt panisk på ham. Da han lige har tygget på det du har sagt, får han storeøjne, det sikkert lige gået op for ham at i ude efter forbudet.

"Shit, vi skulle være på vores værelser nu" siger han og rejser sig hurtigt op, efterfulgt af dig.

Nathan tager jeres mad fra bordet mens du tager din taske på ryggen, efter du har pakket dit tæppe ned i den igen, skynder i jer ud af huset og ind i skoven. Du virkelig bange, så du beslutter af løbe ud gennem skoven, efterfulgt af Nathan. 

"Hvorfor løber vi?" griner han, stadig mens han løber.

"Fordi her er mørkt" griner du, og sætter tempoet op.

Da i har løbet i noget tid, og endelig er ude af skoven, sætter du farten ned til du stille går igen, som Nathan også gør. Da i har gået lidt ser i en dame side op af et træ, med sit barn liggende i skødet på hende, sovende. I går stille hen til hende, for i skal alligevel den vej, og du får lidt medlidenhed med dem, for de sidder bare herude uden hjem, uden mad, uden penge, uden rent tøj, helt uden noget som helst end hinanden. Da i er helt henne ved hende, tager du dit tæppe op fra din taske, og giver det til hende, som hun taknemligt tager imod og putter det om sin datter.

Damen ligner en sidst i tyverne, med meget uglet brunt hår, men flotte brune øjne, og markeret kindben, og hendes tøj er heller ikke så slemt. Det er et par sorte jeans, og en sort og rød sweater, og et par røde Converse. Det er lidt beskidt og hullet, men ser ikke forfærdeligt ud. Hendes datter ligner en på ca. 5 eller 6 år har uglet kort brunt hår, lidt buttet i ansigtet, små søde fregner og brune øjne som sin mor. Hun har en bleg lyserød buksedragt på, og et par små hullede røde støvler, med huller i.

Mens Nathan giver hende den mad i har i kassen, som hun bliver virkelig, virkelig glad for, og krammer ham. Prøver du at finde din pung frem, da du finder den, tager du alle dine penge ud. Du har 7 dollars, måske ikke så meget til at købe et hus, men det kan måske hjælpe dem lidt på vej.

"Her, det ikke så meget men håber du kan bruge dem" siger du og giver hende de 7 dollars.

"Undskyld, men dem kan jeg altså ikke tage imod" siger hun og giver dig dem igen.

"Jojo, får penge hver måned af mine forældre, så det gør ikke noget" siger du og giver hende dem igen.

"Er du helt sikker?" spørger hun og ser lidt skeptisk på dig.

"Ja, jeg er 100 på det" siger du smilende.

"Tusind tusind tak" siger hun og giver jer begge et kram, efter hun har lagt sin datter stille ned på græsset, så hun kunne kramme jer.

Da i har sagt farvel til Maddie, som hun hed, er i skyndt jer hjem, for klokken er nu 01:20. I går stille ind af indgangen, næsten listende for i løber lidt en smule, for ikke at blive opdaget. For bliver i opdaget så kan i få eftersidning, eller smidt hjem et par dage for at tænke, og hvis du bliver smidt hjem for at tænke, kommer du ikke med til Hawaii, for det i aften i skal mødes ude foran skolen og at tage afsted.

I er næsten henne ved trappen, da en velkendt stemme kommer bag jer, du stivner helt og ser helt panisk ud i hovedet. Du vender dig stille om, og ser skolensrektor stå nogle meter fra jer. Hun hedder Mrs. Bricks og er omkring 40'erne, grå/brunt hår, grå/blå øjne, og små røde briller siddende lige over næsen. Hendes tøj er altid sort og fornemt, som idag. Sort nederdel, hvid skjorte indenunder og en sort blazer udover. Håret sat op i en virkelig stram knold, så man skulle tro det var derfor hun var så sur, da den sikkert strammer så meget at hun får hovedpine, og derfor lader vreden og smerterne gå udover os elever.

"Hvad laver i oppe klokken 23:00?" spørger hun og kigger skiftevis meget strengt på jer. Du kigger bare helt forstenet på hende, og ved slet ikke hvad du skal sige, så du kigger bare på hende.

"Når? Hvad er jeres undskyldning for at komme SÅ sent?" spørger hun igen, og kigger denne gang på dig.

"Du har været i et år, du kender reglerne Victoria, du plejer at være en mønsterelev" siger hun og ser helt skuffet på dig.

"Jeg ved det, men det var altså ikke med vilje" mumler du og kigger ned.

"Klokken er 01:35, og i skulle havde været på jeres værelser 23:00" siger hun og slår på sit rolex ur med pegefingeren.

"Jeg ved det ... Men min dag havde ikke helt været den bedste, så jeg trængte til noget luft, og Nathan ville gerne trøste mig. Jeg faldt i søvn og så vågnede jeg rigtig sent, og så skyndte os hjem" forklarer du, men du ved det lyder dumt.

"Du tror måske ikke på det, men, vi var på vej hjem, for vi så tiden og vidste vi ville få ballade, men så mødte vi den her fattige dame og hende datter, hun hed forresten Maddie, jeg gav hende mine penge og mit tæppe, mens Nathan gav hende noget mad, for vi syntes det var virkelig synd for dem, at de skulle sidde ude og fryse hver evig eneste dag. Men du skal ikke give Nathan skylden, for det hele var min skyld, kun og kun min" tilføjer du, for at jeres straf forhåbentlig bliver lidt mindre, eller din straf. For Nathan er lige startet, og skal ikke allerede havde problemer efter en dag, fordi du har haft en forfærdelig dag. 

"Så du siger altså, at i forlod skolen, fordi din dag ikke havde været så god, du faldt i søvn og vågnede da klokken var efter 23:00, skyndte jer så hjem, men mødte så denne her fattige dame.. Maddie? ... Og gav hende dine penge, et tæppe og jeres mad?! Og derfor kommer i hjem på denne tid?" spørger hun og ser skeptisk på jer begge to.

"Ja, ved det lyder helt vildt underligt, men det sandheden, du ved hvordan de pinke piger har behandlet mig hele året, og blev bare træt af det til sidst, derfor forlod jeg skolen, men kan forsikrer dig for det IKKE var medvilje vi ville komme hjem så sent" siger du.

"Okay, jeg tror på dig, mest fordi det din første gang, og du er en mønsterelev" siger hun og smiler for første gang.

"Tusind, tusind tak" siger du og skal til at kramme hende, men stopper så, og tager lige 2 skridt tilbage.

"Men vi må hellere ..." siger du og peger bagud med din ene hånd, med tommelfingeren. 

Da i er løbet hele vejen op af trapperne, og kommer ind på jeres værelse, kaster du dig bare i din seng, af udmattelse. For din dag har helt klart været udmattende, takket været de virkelig irriterende pink piger, der bare gør alt for ødelægge dit liv, uden egentlig nogen grund. For du har bare været dig selv, prøvet at omgås med de andre piger, men de har bare ignoreret dig, og ja i ved resten, fra starten af.

Du sætter dig op, og går så hen til din kommode, tager et par soveshorts, og en oversize t-shirt fra den og går ud på badeværelset. Du skifter hurtigt til dine soveshorts og t-shirt, børster dine tænder, og børster dit hår, da det er meget uglet. Og du behøver ikke fjerne din make-up, da den er væk efter alle de gange du har været i vandet. Du går ud fra badeværelset, efter du har smidt dit tøj i vaskekurven, og sætter dig hen i din seng. Du tjekker lige dine beskeder, for du skrev jo til drømmefyren, men uden at se om han skrev tilbage eller svarer ham, hvis nu han havde skrevet.

 

- TumblrDrengen<3:

"Hey baby:* Please sig det ikke har noget med de pinke piger at gøre, det meningen min prinsesse skal være glad hver evig eneste dag, ikke være ked af det, ville ønske jeg kunne komme og holde om dig lige nu, for føler af en eller anden underlig grund, at din dag har været så forfærdelig at det eneste du vil have, er en der kan gøre dig glad igen, og en du kan føle dig tryg hos, og håber jeg er den person, for jeg ville gøre ALT for at blive den person:* Men er ikke bekymret du er og vil altid være min, det ved jeg, ej, lidt selvglad er jeg, men du betyder bare så meget for mig<3 Love you din Juju:* Ja, Juju, det kalder min søster mig, og tænkte du måske ville kalde mig det, selvom det er lidt pinligt, bare ikke sig det til nogen udover mig, for det passer ikke til min hård type image :D<3" 

 

Nu bliver du igen ramt af samvittighed, da han har skrevet alle de ting til dig. Du skulle aldrig havde kysset Nathan, heller ikke bare for sjov, du skulle havde tænk på drømmefyren, men nej, du bruger aldrig din hjerne i vigtige situationer som den her. Men du vil bare prøve at glemme du overhovedet har kysset Nathan, og kun tænker fremad, for hvem tænker på fortiden, det gør ingen, så hvorfor skulle du.

Men som han siger det eneste du behøver er en du kan føle dig tryg hos og som kan gøre dig glad igen efter den her dag. Som faktisk også giver dig samvittighed, for Nathan gjorder alle de ting, da du var ked af det, over det med de pinke piger og milkshaken. Men du vil bare tænke på noget andet, så du læser bare det sidste om og om igen, for det er virkelig sødt skrevet, selvom han er lidt selvglad og nuttet. Det dejligt at høre at du betyder så meget for ham, og han må gerne være selvglad på det område, for du vil altid være hans og ingen andens for han er din drømmefyr.  

Og det mest dejlige er, at du endelig kan kalde ham noget, og så det Juju. Aww!! Totalt dejligt navn, og at hans lillesøster Jazmyn kalder ham det, er endnu mere sødt, for nu ved du endnu mere om ham. Du vil bare så gerne møde ham, han er bare den perfekte drømmefyr, og tænk du hare skrevet med ham i 6 måneder, uden at møde ham. Han er jo fantastisk, kan man sige andet en perfekt, nej, og du har stadig ikke mødt ham endnu, det forfærdeligt.

 

- TumblrPigen<3:

"Det er desværre noget med de pinke piger ... Men det ikke noget jeg gider tænke på, for det gør mig ked af det:'(<3 Men ville vildt gerne være i dine arme lige nu, for det eneste jeg har brug for, er min drømmefyr til at gøre mig tryg og glad igen:* Men er glad for jeg betyder så meget for dig, for så behøver jeg ikke skjule for dig, hvor meget du betyder for mig, for du det jeg tænker på dag og nat, og ville ikke vide hvordan mine dage her ville være uden dig, for du gør dem altid bedre:* Er så glad for jeg endelig har noget jeg kan kalde dig, og det dejligeste er at navnet et Juju, omg det er verdens sødeste navn<3 Men det vores lille hemmelighed, for vil ikke skade dit hård type image, selvom navnet Juju er virkelig dejlligt:* Love you Juju, din Tory:*"

 

Efter du har skrevet den besked, er du blevet virkelig træt, så du lægger din til opladning på din kommode, og lægger dig hen i din seng igen. Du kigger hen på Nathan, der lige har smidt sin trøje og sat sig i sin seng, med ryggen til dig. Det du egentlig glad for, for så behøver du ikke se hans mave, som er virkelig tiltrækkende, som du egentlig ikke skulle tænke for du har Juju. Aww!! Det bare så dejligt hans navn, Juju. Den seje dreng ved navn Juju, kan man være dejligere.   Han smider også sine bukser og sidder nu i sine blå boksershorts, hvorefter han lægger sig ned, med dynen over sig.

"Godnat" siger du efter du har pakket dig godt ind i din dyne, og vendt dig på siden mod Nathan. 

"Godnat" siger han smilende, og gaber. Efter lidt tid, falder du i søvn til den bedste drøm, for du drømmer nemlig om din og Juju's bryllup...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...