From Chat - To Real Love ( JB )

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ...

Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!!

177Likes
260Kommentarer
66455Visninger
AA

38. Får endelig prinsessen af se igen!

Justins synsvinkel *

 

Du føler du er vågen men du kan ikke åbne dine øjne eller bevæge dig normalt. Det som om du er i din krop men du kan ikke styre den. Du kan både høre og mærke alt, men at reagere på noget af det andre siger kan du ikke. Du har næsten været vågen lige siden dit hjertestop, som du hørte du havde fået af lægerne. For de snakkede med hinanden om hvad de skulle gøre, mens de puttede alt muligt medicin ind i dig. Man skulle tro man fik en overdosis med al den medicin, men nej, for det hjalp faktisk ret meget. Men fordi du har været vågen i så lang tid, ved du at din far, mor, søskende, Rachel og Victoria er her. Du ved også at Victoria har været ved din side hele tiden, og holdt dig i hånden, for du kan jo godt mærke ting. Selv når hun sov, som er overraskende, for normalt bevæger man sig jo rundt når man sover og skifter plads osv.

Men du kunne mærke hun slet ikke bevægede sig det mindste, eller jo når hun træk vejret som du også kunne høre. For når hun ligger og sover grynter hun lidt, som er mega nuttet. Hun lyder som en lille gris, en meget nuttet en i hverfald. Men du stadig overrasket over hun kunne holde dig i hånden i så lang tid, men du ved godt hvorfor. For hun fortalte det til dig og din far, for selvom du "sov" så kunne du sagtens høre hende og hun sad og snakkede og fortale alt muligt til dig. Du hørte mange nye ting om hende, for hun fortalte meget om hendes barndom, hvor hun faktisk har været utrolig udadvendt. For hvis man mødte hende før, ville man slet ikke tro hun havde været så udadvendt, men man bliver vel altid overrasket med Victoria.

Hun fortalte at hun havde vildt mange venner på sin gamle High School, hun havde så mange venner at hun ikke engang vidste hvem der var hendes tætteste. Men alligevel holdt hun sig mest til Ethan, Jake og Ashley fordi de havde været der helt fra starte, så dem fortalte hun alt til. Hun fortalte også at da hun var 8 år, så var hun ude og klatre med Jake ved en sø de elskede at være ved, og der skete der noget virkelig pinligt for hende. For de havde klaret op i et træ og bundet  et rebet fast til en gren som de tjekkede 100 gange om den var sikker, som den også var. De kravlede så ned igen og fik også bundet nogle knuder i den anden ende, så man kunne svinge sig i den. Jake havde lige svunget sig en tur og det var gået rigtig godt, så nu var det Tory's tur. Hun satte sig så op på den og fik Jake til at skubbe hende i gang, så hun røg frem og tilbage over søen, som hun syntes var rigtig sjovt.

Indtil det forfærdelig skete, at hun røg så højt oppe som hun syntes var rigtig sjovt der, men da den skulle tilbage igen, mistede hun grebet og fløj ned i vandet. Hun skyndte sig op af vandet, for hun var virkelig bange for om der var krokodiller, så hun skreg og løb lige ind i Jake så han faldt bagover og landede på jorden mens de grinede. Hun stoppede så pludselig med et grine og stirrede på sin bedsteven der bare grinede videre, og lænede sig ned og kyssede ham. Som han blev virkelig overrasket over, og skubbede hende blidt væk, og sagde at det var virkelig underligt at kysse hende. Ikke fordi han ikke syntes om det, men det var bare underligt at kysse med hans bedsteveninde, så hun blev virkelig flov og skyndte sig hjem. Så i en hel uge eller 2 kunne hun ikke kigge ham i øjnene.

Da hun så var 6 år, og hun så havde haft sin lillebror i 1 år, blev hun rigtig jaloux. For han fik al den opmærksomhed hun før i tiden havde og ville gerne havde den tilbage. Men hun fik den aldrig ligemeget hvad hun gjorder. Selv når hun gjorder de samme ting som ham, som at ligge og grine sødt, græde når hun gerne ville havde noget, alt som han også gjorder. Ville de stadig ikke give hende den opmærksomhed hun søgte, de syntes bare det var mærkeligt, så de bad hende lade vær, men var stadig om hendes lillebror hele tiden. Hun syntes faktisk de var mere om ham end hende da hun var lille, og det kunne hun ikke forstå. Så en dag puttede hun, ham så ned i en kasse, med tæpper og sådan, så han ikke blev kold og satte sig ud på vejen på kantstenen. Hvor hun sad og ventede til folk kom forbi og prøvede at sælge sin lillebror til dem der kom, men de sagde alle nej, ligemeget hvor meget hun tilbød og sagde han kostede.

Hun startede på 20 dollars, for det var så højt hun kunne tælle og gik så ned af hele tiden til hun kom til 5. Hvor hun sagde hun ville give dem penge for at tage ham, men de sagde stadig nej. Men det kunne hun heller ikke forstå, for hvorfor afviste de ham alle sammen, når hendes forældre var om ham 24/7, det gav ingen mening. Men hun fandt så ud af, at de kun var sådan om ham fordi han jo havde sit handikap, og alle ikke gad havde ham fordi de sikkert godt vidste det ikke var helt rigtigt, at hendes forældre havde givet lov til at sælge hendes næsten 1 år gamle lillebror. 

Hun fortalte en masse historier som du enten ville dø af grin af eller havde ondt af, for hun fortalte en del, selvom hendes mor og din mor sad derinde. Hun fortalte det sikkert bare alligevel fordi hun bare gerne ville havde noget til at lade tiden gå på. Men det var i hverfald hyggeligt at høre alle hendes historier, selvom du ikke kunne sige noget. Alle de ting Victoria, din mor, og far sagde til dig, blev du også virkelig rørt over. Alle de forskellige bøn, og ønsker om du skulle blive rask igen, komme tilbage og hvor meget de elskede dig, varmede dit hjerte totalt. Du ville sikkert også have grædt til dem hvis du kunne for de rørte dig meget. Men det du fik det helt dårligt over, var når de alle græd. Det gjorder virkelig ondt at høre dem græde, for du kan ikke lide når dem du har nær græder. Du ville gerne sige de ikke skulle græde og at du faktisk godt kunne høre dem og ville gerne fortælle dem at du faktisk havde det godt men du kunne ikke. Ligemeget hvor meget du prøvede at sige noget, bevæge dig eller bare blinke men du kunne ikke. 

Men på et tidspunk så røg du over i en slags trance hvor du pludselig ikke kunne høre dem mere, men havde det bare som om du drømte. Men det var faktisk den bedste drøm i dit liv, du ville faktisk ikke væk fra den. Du havde det så godt i din drøm og det du drømte om var fantastisk, og at blive der ville være fantastisk. For du drømte og dig og Victoria's fremtidige liv, ja, for du føler virkelig i kommer til at være sammen for altid. Så du drømte om i havde fået 3 børn, og var gift og havde det fedeste hus. I levede bare det perfekte liv, så derfor ville du ikke tilbage til tomheden, hvor du ikke kunne bevæge dig og bare lytte til deres gråd. For det ødelagde dig at vide de var så kede af det. 

Men alligevel kom du tilbage til dit virkelig liv, hvor du ikke kunne bevæge dig. Du ønskede virkelig at komme tilbage til det fantastiske liv igen, for du havde alt og kunne gøre alt. Men du blev alligevel sendt tilbage. Men denne her gang ville du ikke give op, du ville få din krop til at bevæge sig eller bare sige den mindste lyd, så Victoria ikke skulle være så bange mere. Selvom hun har været stille i lidt tid, mens de andre sikkert sover. Du kan i hverfald høre din far sove ved din side på grund af hans snorken. Du prøver først med at blinke, men nej, så du prøver med dine hænder men det virker heller ikke. Du prøver så alt hvad du kan at bevæge dine tæer, for man siger jo at tredje gang er lykkens gang.

Din lille tå begynder pludselig at vrikke, så du begynder at juble indvendig, for du kan endelig bevæge noget. Om det så kun er din lille tå er du ligeglad med, for du kan endelig bevæge noget, og måske betyder det at du er ved at komme til dig selv. Du prøver så at sige noget, men det bliver bare til en hviskende susen, for du kan ikke få ord ud. Du bliver ved med at prøve, kan mærke at Victoria's greb om din hånd bliver lettere og lettere så du kan mærke hun er ved at falde i søvn igen. Du spænder virkelig meget i din hals kan du mærke, for du vil bare gerne havde hendes navn ud, men det er så svært. Du tager en dyb indåndning med næsen og prøver så igen. 

"Victoria?" siger du svagt, og prøver så at klemme hendes hånd. Du ved ikke om hun kunne mærke det, men du kunne i hvertfald mærke at du gav hende et lille klem.

"Justin?" høre du en træt stemme sige, så du igen prøver at sige noget. Men det kommer bare ud som en mumlen, men du tror da hun hører det.

"Hvis du kan høre mig, vil du så ikke kigge hen på mig" snøfter hun, så du kan høre hun er på kanten til at græde igen, men du ikke have hun græder igen.

"Please sig jeg ikke er ved at blive sindssyg og hører ham snakke i mit hoved, Gud" snøfter hun igen, mens hun strammer sit greb om din hånd, så du prøver at holde om hendes hånd. Du høre hun gisper, så du ved du holder om hendes hånd.

"Justin er du der virkelig?" spørger hun på en chokeret måde. Du kan mærke du får mere og mere styr på din krop, så du drejer dit ansigt mod hende, hvor du prøver at åbne øjnene.

"Omg" kan du høre hende gispe, så du begynder at smile indvendigt.

"Please åbn din øjne baby" siger hun bedende og nusser din hånd med sin tommelfinger.

Du åbner dem stille, men de er kun svagt åbne, for du føler ikke du kan åbne dem helt, selvom du prøver. Du kan se hun begynder at græde, mens hun sidder med Jazmyn og Jaxon på skødet sovende, så du begynder at smile, som du endelig kan.

"Det ser hyggeligt ud" griner du svagt og begynder så at hoste, for du føler bare din hals er vildt tør.

"Omg, du virkelig vågen" ubryder hun glad, og strammer vildt meget om dine fingre, som om hun ikke kan tro det.

"Vil du ikke give mig noget vand?" spørger du stille og begynder at hoste igen, for din hals føles som Sahara.

"Jo, 2 sekunder"svarer hun, og sætter stille dine søskende ned på stolen, så de sover op af hinanden.

Og første gang i dag, eller anden gang slipper hun din hånd for at sætte dem ned, hvor du bemærker hun har gips på den ene arm. Hun kommer gående hen til dig igen med et lille krus vand, som hun sætter mod dine læber efter hun har hjulpet dig halvt oppe af sidde så du lænet dig op af hende. Du tager så en kæmpe tår, for du føler dig virkelig tør indeni.

"Mmm, det var dejligt" griner du svagt og drikker lidt mere, som får hende til at grine. Hun lægger dig igen ned, og stiller dit glas på en bord ved siden af, hvor hun tørrer hendes øjne.

"Jeg kan ikke fatte du vågen" siger hun stille mens hun tager dig i hånden igen og fletter jeres fingre.

"Jeg kan ikke fatte, jeg endelig får min engel at se igen" siger du og kigger hende dybt i øjnene og ser endnu en tårer forlader hendes øjne, men du ved det er en glædestårer.

"Skal jeg vække dine forældre?" spørger hun og klemmer om dine fingre, mens du kan se hun bliver irriteret over hendes arm.

"Nej, ikke endnu, de sover lidt så godt. Men er der noget med din arm?" spørger du, for du kan se hun kigger virkelig irriteret på den.

"Vil gerne holde dig i hånden, og nusse din kind men jeg kan ikke" sukker hun og knytter hendes brækkede hånd, mens hun tager en dyb indåndning med lukkede øjne. 

"Det okay, du kunne også bare kysse mig" griner du, så hun også begynder at grine, men læner sig alligevel ned til dine læber. Da de snitter hinanden stopper hun.

"Skal jeg tigge igen?" griner hun og kigger dig i øjnene.

"Nej, du skal bare kysse mig" siger du lettere alvorligt, for du har virkelig savnet hendes læber. Ikke at kunne kysse dem i over 24 timer, det sku hårdt, selvom du fik kysset en del med hende i din drøm.

"Skal jeg lade dig tigge?" griner hun, og nusser din kind med hende brækkede arm mens hun står halvt indover dig og hviler hendes hovede med hendes anden hånd, så hendes albue er ved siden af dit hovede.

"Nej" siger du og surmuler, mens du trækker hende op af ligge helt på dig, for det ligner hun stod på en virkelig underlig måde.

"Okay" griner hun og endelig mødes jeres læber.

Og fordi du savner hendes læber så meget, udvikler du det næsten med det samme, som får hende til at grine svagt, men det afbryder ikke kysset. Du tager dine arme om hende, og du kan ikke lade vær med at bevæge den ene ned på hendes røv.

"Dine forældre og min mor er her" griner hun, efter hun har trukket sig fra dig.

"Jeg er ligeglad, jeg har endelig fået lov til at kysse dig igen" siger du og trækker hende ned til endnu et grådigt kys, mens du tager dynen over jer.

For det faktisk ret koldt herinde, og du har kun en klam hospitalskjole på, hvorfor du ikke bare kunne få bukser og bluse, ved du ikke. Men heldigvis har du da stadig dine boksershorts på. Så nu hvor i har dynen på, tøver du ikke med at lægge begge hænder på hendes røv og tager på den, så Victoria gisper. Hun rykker så ned på siden af dig, så du kigger underligt på hende.

"Hva så?" spørger du og holder om hendes hofte med hånden tættest på hende.

"Hvis de vågner, bliver det akavet" svarer hun og hviler sit hovede på din brystkasse.

"Okay, så venter jeg bare til vi kommer hjem" griner du kækt og tager hende på røven, så hun løfter hovedet og kigger måbende på dig.

"Og hvad skal vi så der?" spørger hun og kigger chokeret på dig.

"Make love or something" svarer du, med et blink med øjet, så hun igen måber mens hun rødmer.

"Baby, det var en joke" griner du, så hun ser helt lettet ud, men fordi du elsker at drille hende, vil du gerne lige køre den lidt længere ud.

"Eller ikke" griner du og bider frækt i underlæben, så hun begynder at rødme totalt.

"Jeg ved ikke om jeg tør" mumler hun, ned mod din brystkasse, så du begynder at måbe totalt. Hun overvejer det rent faktisk. Men du ville aldrig kunne gøre det, for Ryan og Chaz er der jo også, selvom du rigtig gerne ville.

"Det var for sjov baby" griner du, så du kan ane at hun begynder at rødme endnu mere.

"Lad os bare glemme det" siger hun flovt, og trækker dynen over hovedet, så du begynder at grine ret højt, samtidig med du aer hende på ryggen. Det ikke fordi du griner af hende, men hele situationen.

"Justin?" hører du din mor sige træt, men du kan ikke lade vær med at grine, så du bliver bare ved.

"Det er jo dig Justin" siger hun glad, mens hun skynder sig hen til dog og krammer dig, så du prøver at stoppe med at grine, men det bare virkelig sødt af Victoria.

"Hvad griner du dog af?" spørger hun forvirret, mens du kan se hun græder, så du tørrer hendes tårer væk.

"Det bare Victoria, hun indrømmede lige at hun gerne-" siger du og skal til at forklarer alt, men der bliver smidt en hånd over din mund, som du godt kan gætte er fra.

"Hvad? Hun er min mor, hun skal vide alting" mumler du mod hendes hånd, for du mener det slet ikke. For du fortæller ikke din mor alting, der mange ting hun ikke ved om dig. Du fortalte hende jo ikke engang om Victoria, da du startede med at få dette tætte forhold til hende.

"Nej, det for pinligt" siger hun men har stadig hovedet under dynen.

Du sætter dig rigtigt op og trækker så din mor ind i et stor kram, hvor hun bryder totalt sammen mens hun holder om dig, så du kan se din far også vågner. Du kysser hende på kinden, hvisker; 'Jeg elsker dig', som hun hurtigt gengælder. Du mærker pludselig flere arme rundt om jer, så du ser din far også krammer med nu, så du tager en arm om ham også. Du kan se din far også er begyndt at græde, så du også græder. For det sjældent du ser ham græde, og når han så gør, ved man det er alvorligt, eller virkelig hårdt for ham. Så at han græder nu gør dig rigtigt glad.

I trækker jer stille ud af krammet, så du kan se på dem begge to og se hvor glade de begge ser ud selvom de begge har tårer ned af kinderne. Du lægger mest mærke til din mor, for hun har mascara streger ned af kinderne, så du vinker hende hen til dig. Hvor hun stiller sig tættere på dig, hvor du prøver at tørrer det væk, men du gør det bare værre så du begynder at grine.

"Jeg har gjort det hele værre" griner du, stadig mens du prøver at fjerne det, men du virkelig dårlig til det.

"Det okay, jeg er bare så glad for du tilbage" siger hun med et stort smil og krammer dig igen, efterfulgt af et kys på kinden.

Da hun trækker sig væk, får du også et stort kram af din far, som igen begynder at græde, så du heller ikke kan lade vær med at fælde nogle tårer. Da i trækker jer fra hinanden, begynder din far at grine mens han tørrer sine tårer væk.

"Og vi skulle forstille mændene her" griner han mens han giver din skulder et klem, så du også begynder at grine.

"Men det godt at se dig igen" siger han, med et stort smil, som du hurtigt gengælder.

"Det også godt at se jer igen" svarer du, for du glemte at sige det til din mor. Du kan høre små hulk fra dynen af, så du vender din opmærksomhed mod Tory, hvor du vipper dynen fra hendes ansigt og ser hun ligger og græder. Så du tøver ikke med at lægger dig ned til hende og holde om hende.

"Hvorfor græder du baby?" spørger du mens du tørrer hende tårer væk, så hun begynder at snøfte lidt.

"Kunne ikke klarer at se jer alle græde" snøfter hun og putter sig ind til dig, så du ikke tøver med at lægge en arm om hende og kysser hende på panden.

Det gør dig faktisk ret glad at se at din familie allerede påvirker hende så meget. For mange ville ikke allerede danne så tæt et forhold at de ville begynde at græde, fordi de græd. Selvfølgelig græd du også men hun sagde ikke, 'da du græd', men jer alle 3. Men hun har jo et hjerte af guld, så det klart at hun allerede har dannet det forhold til din familie, for de også meget hurtige til at elske en anden person. Så du virkelig glad for de har accepteret Victoria, for du ved det hende du vil tilbringe hele dit liv med. Lidt sygt at du allerede ved det, men du kan bare mærke at hun er noget specielt.

Og din drøm fik dig også til at overbevise dig endnu mere, for den var fantastisk, måske du skulle fortælle hende den og se hvad hun syntes om den. Men ikke lige nu, du venter til i er alene. Du sætter dig lidt op igen, og svinger dine ben udover kanten. For du gider seriøst ikke at ligge her mere, det røvsygt. For du har jo ikke kunne bevæge dig i over 24 timer, så at kunne bevæge sig igen, skal du helt sikkert udnytte. Du sætter dine fødder ned på gulvet, og rejser dig så op men falder ind i din far, som hurtigt får grebet dig.

"Wow" mumler du mod hans skulder, og bliver så sat tilbage på sengen af ham.

"Tror ikke dine ben er helt klar endnu" griner din far, og roder rundt i dit hår, så du retter lidt på det.

Selvom du ikke kan se hvordan det så ud før, vil du ikke lade det være grimt mere og slet ikke efter din far's roden rundt i det. De tror bare de kan rode rundt i dit hår, men det er dit kæreste eje - Forældre. Døren bliver stille åbnet, og din kommer en læge, så i alle kigger hen på ham. Han begynder så at måbe da han ser du sidder op på kanten af sengen, og går lidt hurtigere hen mod dig. 

"Hej, Dr. Holloway" siger han og rækker dig hånden, som du hurtigt ryster.

"Det ved jeg, kan godt genkende din stemme" siger du med et smil, for du kan genkende hans stemme fra efter du havde haft hjertestop, og der havde de andre kaldt ham Dr. Holloway.

"Hvordan har du det så?" spørger han og kigger nysgerrigt på dig, med en mappe under armen,

"Fint nok, men kan ikke bevæge mine ben" sukker du og kigger bekymret op på ham.

For du håber da ikke at du skal være larm i dem resten af dit liv, bare fordi ham manden skulle køre dig ned. Hvorfor hvis det er grunden til du ikke kan bevæge dine ben, vil du finde den mand og lade ham lide som du har gjort. Måske overreagere du, men du elsker at bevæge dig, som at danse og spille en masse sport, tage på vandre ture med din familie - Alt aktivitet. Men hvis du larm i dem, og han har taget det eneste sjove i dit liv fra dig, skal han lide for det.

"De er i en slags trance, for du har ikke bevæge dem i over et døgn, men de kommer til sig selv. Forhåbentlig inden for 24 timer til 48" forklarer han med et smil.

"Du skal bare tage nogle piller, som jeg henter om lidt og massere dem godt ved ledende, og bukke dem, så de begynder at vågne op igen" tilføjer han og skriver noget ned på sin mappe.

"Okay" svarer du.

"Men hvordan kommer jeg så rundt?" spørger du, for det kunne være vildt sejt med en kørestol. Du ved ikke hvorfor, men du har altid gerne ville køre i sådan en.

"Skaffer en kørestol, så er straks tilbage" svarer han og går.

"Sejt" griner du og kigger op på din mor og far der smiler stort til dig.

"Så minder du om Oliver" siger en stille bag dig, så du vender dig halvt og ser Victoria smile til dig.

"Havde helt glemt han også sad i kørestol" griner du svagt, og kysser hende på kinden, og vender dig mod dine forældre igen.

"Jeg har brug for mad" siger du og kigger dem begge i øjnene, hvor de så begynder at grine. 

"Velkommen tilbage Justin" griner din far og klapper dig på skulderen, så du også begynder at grine.

"Kan vi ikke tage på McDonalds eller noget?" spørger du, for du orker virkelig ikke hospitalsmad, det sku ikke det bedste.

"Bare du glad" svarer din mor og kysser dig på kinden, så du begynder at smile. Døren går op igen, og ind kommer Dr. Holloway med en kørestol og et pilleglas, som han køre hen foran dig med.

"Skal vi hjælpe dig, eller klarer du den?" spørger din far, og række en hånd frem til dig.

"I må meget gerne hjælpe, gider ikke falde igen" griner du, så din far og Dr. Holloway tager om dig, vender dig rundt og sætter dig ned i kørestolen.

"Hvad med mit tøj?" spørger du og kigger rundt på dem alle 3 og slutter på Dr. Holloway.

"Det meste overlevede ikke, men vi har din kasket og solbriller" svarer han og går hen og henter dem fra en kasse der står henne på et andet bord.

"Her" siger han og giver dig det, så du kigger opgivende op på ham.

"Så jeg skal køre hjem i det her?" spørger du og trækker lidt ud i hospitalskjolen.

"Ja, det jeg bange for" svarer han med et skævt smil.

Du himler med øjnene, og sætter dig opgivende tilbage i stolen og sukker. Du bliver jo totalt tilgrin, hvis du kommer tilbage i en hospitalskjole. Måske det ikke lige er det første folk ville kommentere når du kom kørende i en kørestol, men du gider stadig ikke have den på.

"Jeg er jo din mor, og har styr på alt" griner hun, og går hen til sin taske hvor der står en pose ved siden af.

"Jeg tænkte at du måske ville kunne bruge det her?" tilføjer hun og tager noget af dit tøj ud, så du begynder at smile stort.

"Du ved ikke hvor meget jeg elsker dig lige nu" siger du helt overdrevet, og åbner armene for hende. Så hun går hen og giver dig et kram.

"Jeg skal jo passe på min søn" griner hun og nusser din kinden, og giver dig så tøjet. Du køre hen til toilettet, hvor du åbner døren og kigger bare på den mikroplads derinde, helt sikkert at din kørestol ikke kan være derinde, så du vender dig rundt og kigger hen på de andre.

"Kan i ikke lige smutte?" spørger du og peger på døren, så de nikker hurtigt og får vækket Rachel som stadig sov og løftet Jaz og Jax op som stadig sover på deres skuldre nu.

"Du må godt blive" siger du til Victoria, som skal til at gå med dem, men du vil gerne have hende herinde.

"Okay" svarer hun med et grin, og trækker hendes trøje lidt op over gipsen.

"Du ved ikke hvor irriterende den her gips er" sukker hun og kigger opgivende på den.

"Kan forstille mig det" griner du og tager din trøje over hovedet, efter du har taget hospitalskjolen af, som bare skulle åbnes med en snor på ryggen.

Så du sidder kun i boksershorts. Men du kan godt forstille dig det, for hun brokker sig ret meget over den, så den er sikkert belastende. Du bukker dig forover, og prøver at få dine ben ind i bukserne, som faktisk går meget godt. Du får dem til op til lårerne, og nu kommer det svære at få dem op over røven. For du kan jo ikke stå op, og hvordan skal du kunne hive dem op og løfte dig op, så de kan komme op. Du sukker lidt, og kigger så op på Victoria, der står lidt foran dig, 

"Skal jeg hjælpe dig?" griner hun.

"Ja, det må du egentlig gerne" svarer du.

"Okay, jeg hiver og så skal du bare løfte dig op, for har jo kun 1 arm" griner hun og vinker lidt med den, så du begynder at smil.

"Okay" svarer du og løfter dig op, så hun begynder at hive op i dem, som tager lidt tid for hende men hun får det gjort. Så du til sidst kan sætte dig ned igen, og lukke bukserne. Du kigger lidt opgivende hen på dine sko og sokker din mor også har med til dig, og sukker så igen.

"Jeg skal da også hjælpe med alt, hva?" griner Victoria og går hen og henter det.

"Ja, du alligevel blevet min lille tjenestepige" griner du. For i væddede jo, og du tabte, men nu på grund af ulykken skal hun hjælpe dig alligevel. 

"Du leger med ilden" siger hun advarende, mens hun giver dig sokker og sko på.

"Nej, for så tisser man i sengen" griner du, som får hende til at droppe hendes alvorlige udtryk og bryde ud i grin, mens hun sidder og binder dine snørebånd.

"Er i færdige?" spørger din mor, og åbner døren på klem og kigger hen på jer, hvor Victoria lige er blevet færdige med dine sko.

"Yup, McDonald here we come" udbryder du, så Victoria lægger sig ned på gulvet af grin og holder for sin mave.

"Det gør så ondt" griner hun og holder for sin mave.

"Ja, det svært med sådan en sjov kæreste" griner du, så hun begynder at grine lidt højere mens hun klynker over smerterne i maven.

Så du ikke kan lade vær med at grine af hende, for hun ser bare så sød ud mens hun ligger der på gulvet med alt hendes hår spredt rundt om hendes ansigt og griner. Hun har også en del af håret foran hendes ansigt, så hvis du kunne havde du lagt dig ned til hende og fjernet det, for at se hendes kønne ansigt, men du tvunget til at sidde her i like 24+ timer. Sådan et fedt liv du får, YAY! du glæder dig allerede. Hvis du ikke fattede det, var det ironisk ment. Hun stopper endelig med at grine, rejser sig så op og børster hendes bukser af, og køre noget hår om bag øret.

"Skal vi gå?" spørger hun og tager dig i hånden.

"Nej, vi skal køre" griner du og placere hende på dit skød, og køre ud på gangen til de andre, mens Victoria holder om din nakke fra siden af.

 

South High College! Here we come!!

And McDonalds!!!!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...