From Chat - To Real Love ( JB )

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ...

Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!!

177Likes
260Kommentarer
66548Visninger
AA

24. Familien og Ethan!!

Victoria's synsvinkel♡

 

Du skal endelig møde dine forældre igen efter lang tid. Du elsker at være i deres selvskab, for de gør dig så tryg og du føler dig så elsket. Det klart når det dine forældre, men det som om de ikke behøver sige det men du bare kan mærke de elsker dig når du sammen med dem. Svært at forklarer men du elsker bare at være sammen med dem. Og man skulle virkelig tro du var en mor's pige når man så dig, for du går virkelig meget op i dit udseende for det meste. Køber meget af det, der er på mode for tiden, noget din mor også gør meget.

Men nej, du far's pige. Du elsker sport, og noget der giver adrenalin, som din far også elsker. Du har altid været far's pige, for når du var mindre var du en drengepige. Ja, en drengepige, du legede kun med drengene, kom altid hjem med beskidt tøj fordi du havde leget med mudder, grus eller jord, som din mor hadede men din far fik altid et smil på læben når han så dig. Hvorfor ved du ikke men han synes vel bare du så sød ud, når du kom hjem eller han hentede sin lille pige, helt beskidt og lidt mudder på kinderne, for så vidste han, at du havde haft det sjovt.

Du gik også til en masse drenge sport, eller det ikke drenge sport, men de sport flest drenge går til. Du har gået til ishockey, basket og fodbold fordi dine bedstevenner gik meget til det, og fordi du næsten kun havde drenge venner så gik du jo bare til det, de gjorder. Som du elskede, for du elsker konkurence og teamwork.

Du kigger hen på Justin der ser ret nervøs ud, mens i går tættere og tættere på din mor og fars bil. Som er en Fiat 500L som du elsker, for du elsker den lille Fiat 500, og Fiat 500L er ligesom moren/faren til den Fiat som du ønsker, så det ville være en lille familie. Han klemmer lidt i din hånd, så du igen kigger op på ham og smiler som han gengælder, men hans er bare nervøst.

"Du skal ikke være nervøs, for de er som mig, og jeg elsker dig, så de kommer også til at elske dig" siger du lavt til ham, og sender ham igen et smil.

"Det jeg ikke i tvivl om, du deres datter og se dig, men man er vel altid lidt nervøs når man skal møde sin kærestes forældre" siger han nervøst, og begynder at rødme da han siger kærestes. Det så sødt, det som om han føler sig helt forlegen når han skal snakke om sin kæreste. For i er jo på en måde som kærester, i opfører jer i hvertfald sådan.

"Aw, elsker når du siger noget med vi kærester, du rødmer altid" griner du svagt og giver hans hånd et klem.

"Men du skal ikke være nervøs, for som du siger er de som mig, og du kan godt lide mig, right?" spørger du, selvom du ikke er i tvivl for hvorfor skulle i være sammen nu.

"Mm, men stadig" siger han stille, og undgår dit andet spørgsmål, selvom han sikkert godt hørte det.

"Bare tag en dyb indåndning og spring ud i det" siger du opmuntrende og kigger op og ser bilen ca. 2 meter fra jer.

"Er du klar?" spørger du, da du kan se din mor skal til at åbne døren.

"Yup" svarer han med et smil, og kysser din hånd.

"Hej Victoria" siger din mor glad, og kommer hurtigt hen og giver dig det største kram nogensinde.

Som om i ikke havde set hinanden i flere år, men det altid dejligt, så du krammer selvfølgelig med. Hun giver slip på dig, og kigger så hen på Justin. Men inden du når at præsentere ham kommer din far hen og giver dig samme kram som din mor, men svinger bare rundt med dig også. Ikke noget som er nyt for dig, for det gør han hver gang, så du holder om hans nakke mens du griner.

"Hey min lille guldklump" siger din far, da han har sat dig ned igen.

"Hey begge to" siger du med et svagt grin, og følger deres øjne der ikke kigger på dig men Justin.

"Hov undskyld, det her er Justin, Justin det her er mine forældre" siger du, hvor de hilser på hinanden bagefter.

"Hvem er han?" spørger din far, og kigger på dig. Du rødmer svagt, og kigger så på Justin der bare smiler charmerende til dig.

"Han er min kæreste" siger du rødmende og kigger skiftevis på din mor og far.

"Er det rigtigt?" udbryder din mor og giver dig endnu et kram, men slipper dig ikke.

"Ja" griner du, og krammer igen.

"Vi var så kede af du havde det så hårdt herhenne, men nu hvor du har en kæreste, kan det vel ikke være så hårdt" griner din mor, mens hun trækker sig ud af knuset og kigger dig i øjnene.

"Nej, efter jeg mødte Justin, har alt forandret sig" siger du stille, og kigger hen på Justin der smiler stort, så det smitter af på dig.

"Så min lille prinsesse har fået en kæreste?" spørger din far med et skeptisk blik. 

"Mm" mumler du bare, for du håber virkelig ikke han gøre noget stort ud af det. For det ville gøre dig virkelig flov, og din far elsker bare at gøre dig flov.

"Vi gemmer spørgsmålene til bilturen, hop ind" siger din mor, og går hen mod bilen.

Du skynder dig hen til bilen, for du fik øje på Oliver. Den længe savnede lillebror, ham du har ventet så længe på at se igen. Du flår nærmest døren op, hopper ind i bilen og kaster dig over ham, og som altid, griner han bare af dig.

"Hej Oliiiiiiii" siger du glad, og holder ham helt ind til dig.

"Hej Victoriaaaaaa" siger han glad, og holder også om dig.

"Jeg har savnet dig" hvisker du, og mærker 2 bump af to døre der bliver lukket.

Du kigger op og ser Justin og din far også har sat sig ind. Din far starter kort efter bilen, og køre så afsted. Så dine forældre sidder forrest, Justin på din venstreside og Oli på din højre, og så du sidder i midten. Du sætter dig ordentligt op og kigger på Oliver. 

"Jeg har også savnet dig" siger han, og krammer dig igen, så du igen holder om ham og kysser ham - tantekys. En familieting.

"Du ser godt ud" siger du, og hentyder til han sidder i en smoking. Sorte bukser, hvid skjorte, hvid jakke og sort slips.

"Tak og i ligemåde" siger han og smiler til dig, som du gengælder.

"Hvem er ham drengen?" spørger Oli, og kigger hen på Justin, der bare sidder og betragter jer.

"Det min kæreste - Justin" siger du, og tager Justin i hånden.

"Hej Justin" siger han, og rækker hånden frem mod Justin, som han smilende hilser på.

"Hej Oliver, har hørt meget om dig" siger Justin, og lægger tryk på meget.

Som du bare smiler af, for du har helt sikkert skrevet meget om Oliver, men det også forståeligt nok, for han en af de 4 mænd der betyder aller mest for dig. De 3 andre er Ethan, din far og Justin. Ethan din bedsteven som betyder alt for dig, i blev venner i børnehaven og har været bedstevenner lige siden der. Og selvom du ikke er så meget hjemme, er i stadig de bedstevenner som dengang. For når du har problemer med noget, er han der altid for dig, som du selvfølgelig også er for ham.

"Når Justin, lad os begynde med spørgsmålene-" siger din far, og du bare lægger hovedet opgivende tilbage i sædet. Din far stiller altid de mest akavede spørgsmål..

~

I endelig kommer til det sted i skal være, og turen har ikke været sjov for Justin eller måske, du ved det ikke. Men du fandt det bare virkelig akavet, men det lignede Justin tog det okay godt, for han svarede bare på alle spørgsmålene. Men om det var ægte ved du ikke, for måske han bare gerne ville gøre et godt indtryk på din far. Da i har fundet en ledig parkeringsplads, tæt på bygningen da i jo har Oliver med og kan holde på handikapparkering.

Går i ud af bilen, hvor du går om bag i, og tager Oliver's kørestol ud, og hjælper ham ned i den, som du altid plejer når i sammen. For du elsker at være det for ham, og hjælpe ham med alt. Selvom han hader at du gør det, elsker han alligevel at du gør det. Fordi han ved du gør det af kærlighed. I køre ind til de andre, dig, Oliver og Justin. Justin studere stille alle og alt i rummet, mens i bevæger jer rundt blandt alle dine 70 familiemedlemmer.

"Du har godt nok meget familie" siger Justin med et skævt smil, og kigger stadig måbende rundt på alle der er her.

"Ja, min familie er ret stor" griner du, og leder efter jeres bord, som burde være i midten. Som det rent faktisk også er, men du bare helt forvirret lige pludselig. Du går hen til jeres bord, hvor du sætter Oliver ved bordet, og betragter så alle fra din familie. 

"Hej Oliver, Victoria og.." siger din moster - Louise og krammer jer begge, og kigger op på Justin, som bare smiler.

"Justin" præsenterer han sig selv, og giver hende hånden.

"Justin?" spørger din moster, og kigger på dig.

"Min kæreste" siger du med et smil, som får hende til at måbe, hun tager hånden op på siden af hovedet og blink med øjet til dig. Så du begynder at grine.

"Jeg er Victoria's moster, så bare kald mig moster Louise" siger hun, og giver Justin hånden igen, som han bare smiler af.

"Erik, kom og mød Victoria's kæreste" siger Louise glad, og vinker din onkel herhen.

"Kæreste, har min lille Victoria fået en kæreste?" spørger han med et kæmpe smil, og giver dig et kæmpe kram.

"Mm" siger du smilende, og kigger på Justin der også smiler.

"Hej, jeg er Erik, Victoria's onkel" siger din onkel med et smil, og giver Justin hånden.

"Hej - Justin" siger han også med et smil.

"Når hvordan blev i så kærester?" spørger en stemme bag din onkel, som du sagtens kan genkende er din ene fætter - Af dine tvillinge fætre.

"Hej Mads og Mathias"  siger du glad, og krammer dem begge.

"Hey længe savnede Kusine" siger de i kor, og man skulle tro de havde øvet det.

Ikke underligt for da de var mindre, øvede de alle mulige ting de skulle sige samtidig, for at drille jer. Du kigger op på Justin, for du ved ikke om du bare skal fortælle at i startede med at skrive over nettet, og så fandt i bare sammen da i mødtes på Hawaii ved et tilfælde, eller ikke et tilfælde det var mere skæbnen; Drømmefyren og drømmepigen finder hinanden til sidst, det sker altid i eventyr, håber skæbnen til sidst kan se, at intet kan stoppe vores kærlighed til hinanden - Victoria. 

"Over nettet" svarer Justin smilende, da i bare har kigget på hinanden i lidt tid, og det nok blev akavet.

"Over nettet?" spørger Mads. 

"Ja, på Tumblr" svarer du, og kigger rundt på dem alle, der bare kigger underligt på jer.

"Så i er et Tumblr par?" spørger en pige stemme bag jer, så dig og Justin vender jer rundt og ser din kusine Stella.

"Hey Stella" siger du med et smil, og krammer hende, som hun hurtigt gengælder med et lille grin.

"Savnet mig?" griner hun, men krammer dig i lidt tid.

"Ja, har savnet jer alle sammen" siger du mod hendes skulder, så hun griner igen. I trækker jer stille ud af krammet, og hun studerer din påklædning.

"Hvorfor ser du så godt ud? Prøver du stadig at slå mig?" spørger hun med et smil, med armene over kors.

"Yup, men det er lidt svært, når du model, hvorfor kunne du ikke bare være grim for en dag?" spørger du med et smil, som får de andre til at grine, selv Justin. 

"Fordi jeg er model, folk tager billeder af mig konstant" griner hun.

"Men du slår mig sikkert i aften, for wow en babe" tilføjer hun med et smil, så du slår hende blidt på armen.

"Stop, nu driller du bare" griner du, mens du rødmer.

"Hun har ret, du vildt smuk" siger Justin, og kysser dig på kinden.

"Stop, i ved hvor nemt jeg rødmer" siger du, og sætter dig ned på din stol og gemmer dit ansigt.

"Hun er så søøøøøød" siger Mads syngende, og sætter sig over på den anden side af dig, som du kan høre fordi han bliver ved at synge at du sød.

"Du kan bare sætte dig ved siden af Victoria, Justin, for Jake kommer ikke, så der er heldigvis en ledig plads" fortæller din far, der nu også er kommet hen til jer.

"Okay" siger han, og sætter sig ved siden af dig, så du kigger hen på ham med et smil. Du har stadig hænderne op foran hovedet, som hviler på bordet mens du skjuler dit ansigt lidt. Du kigger hen på Justin.

"Rødmer jeg stadig?" spørger du lavt, for du hader når du rødmer.

"En lille smule, men det sødt" siger Justin, og læner sig hen og kysser dig.

"Aww" høre i flere sige, så du igen rødmer, og kigger op og ser næsten alle har sat sig til bords. Din mor sidder ved siden af Oliver, med din far på den anden side, så kommer din onkel, Mads, Stella, Mathias, din moster, 2 ledige pladser til Ethan og Ashley, Justin, dig og så Oliver. Ja, ret mange ved et bord, men det et ret stort bord så det går. Du mærker nogen arme på din skuldre, så du kigger bagud og ser din mormor.

"Hej Mormor" siger du glad, og vender dig rundt på stolen og krammer hende.

"Hej Victoria" siger hun, og kysser din kind.

"Og hej Oliver" siger hun glad, og går på runde til hun kommer til Justin.

Du når ikke rigtig at se eller høre hvordan de hilser på hinanden, fordi du ser Ethan og Ashley kommer gående bag dem, så du rejser dig hurtigt op, og småløber hen til dem, hvor du kaster dig i Ethan's arme.

"Ethaaaaan" hviner du, mens han svinger dig rundt.

"Hey skatter" siger han glad og sætter dig ned igen.

"Og hey Ash" siger du glad og krammer hende.

"Hey Tory" siger hun glad i knuset, da i trækker jer fra hinanden, trækker du dem begge ind i endnu et kram. For så meget savner du dem, de bedstevenner i verden, og mest Ethan.

"Du savnet skatter" siger han glad, og kysser dig - tantekys.

"Du også savnet" siger du, og krammer ham helt tæt ind til dig.

Ikke for at være ond ved Ashley, men hun ved hvordan jeres forhold er. Så hun føler sig ikke udenfor, selvom i har dette specielle forhold. Men i har kun dette specielle forhold fordi Ethan er bøsse, verdens sejeste bøsse. Han er den mest dejligeste dreng i verden, og du ved ikke hvad du skulle gøre uden ham. Så ja i kyssede, men det betyder ikke noget, da han jo nærmest er en pige, og sådan hilser nogen piger. 

Du fandt først ud af at Ethan var bøsse da i begge var 14 år. I sad hjemme hos dig, og så Twilight - Breaking Dawn part 1/2. Verdens bedste film - Twilight. I kom til den scene hvor Taylor/Jacob smider tøjet og skal vise Charlie - Bella's far - at han er varulv, og så begyndte Ethan at råbe at han skulle smide tøjet, og så helt glad ud, som du først begyndte at grine vildt meget af. Men efter lidt tid begyndte du at tænke lidt over tingene. Du tænkte på når i var ude og shoppe, så købte han for det meste moderne tøj, og ikke bare sådan noget drenge går med nu til dags. Mest stramme bukser, stramme bluser, v-neck bluser, halstørklæder og fine sko. I starten troede du bare det var noget helt tilfældigt, eller han bare gerne ville se fin ud - Som idag hvor han har pinke bukser, hvid skjorte og jakke, med en burberry butterfly.

Men du begyndte at tro han måske godt kunne være til mænd/drenge. For han var ret feminin i det, og snakkede også lidt mere feminint end da i var mindre. Du havde aldrig rigtigt tænkt på det, før den dag. Så du manede dig op, og spurgte ind til det og så begyndte han at græde. Så du skyndte dig at holde om ham og fortælle det nok skulle gå, og at du stadig ville være der for ham, for han er din bedsteven og du kan sagtens accepterer han er til drenge. For du havde altid drømt om at få en bøsseven, og så viser de sig at din bedsteven allerede var det. Han blev vildt glad, for din støtte, og så valgte han bare at accepterer den han var, og nu han det mest dejligeste menneske, fordi han bare kan være den her er uden at skjule det mere. For nu behøver han ikke skjule den han er, men ligefrem blærer sig over det, som du elsker. For hellere at han er glad hele tiden, end nervøs for hvad folk tænker om ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...