From Chat - To Real Love ( JB )

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ...

Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!!

177Likes
260Kommentarer
67892Visninger
AA

39. Endelig tilbage på South High 13+!!!!

Justin's synsvinkel*

 

Du endelig mæt efter en masse McDonalds mad. Du har altid elsket McD mad, men denne her gang smagte det virkelig godt. Man skulle tro du ikke havde spist noget i et år, for du spiste virkelig meget. Du spiste 2 Big Mac, en McChicken, 2 Cheeseburgere, nogle af Victoria's McNuggets, nogle pomfritter og en stor Cola. Du følte dig bare ikke helt mæt efter du havde spist dine 2 Big Mac så du fik din mor til at købe lidt mere, som hun med glæde gjorder. Hun gør det sikkert fordi hun endelig har fået sin søn tilbage og bare gerne vil se dig glad. Så du virkelig taknemlig for hun er sådan om dig, det betyder meget.

Men nu er i endelig ved South High igen, og holder ude på parkeringspladsen i din mors bil med Rachel, din mor og Victoria. Din far, Jaz og Jax kørte med ham hjem efter du havde sagt farvel på McDonalds. Måske lidt klamt at spise McDonalds så tideligt om morgenen, men du gad ikke andet og de andre klagede ikke. Så i spiste bare maden uden at tænke over hvad klokken var og hvor klamt det ville være at spise så tideligt. Du er personligt ligeglad med at spise så tideligt, for du ville bare gerne have noget at spise.

Så Dr. Holloway fik dig udskrevet næsten med det samme. Han skulle lige tjekke om alt var helt i orden med dig, og tage nogle prøver. Men alt var fint, så du fik lov til at tage hjem, eller ikke hjem men hen på South High, som faktisk også er dit hjem. For du bor der jo på den måde, for alle dine vigtige ting og sådan er der. Du har åbnet døren, og sidder med benene ude og venter på din mor kommer med kørestolen, så du kan sætte dig i den. Det bliver sikker lidt svært denne gang, nu hvor du ikke har din far og Dr. Holloway, men det skal nok gå. De er jo 3, og forhåbentlig går det nok. Din mor køre den hen foran dig.

"Hvis du vender dig rundt er det nemmere" siger hun, så du gør som hun siger og vender dig rundt, og kigger hen på Victoria, der smiler. Du bliver bare aldrig træt af hendes smil, det så dejligt og sødt.

"Hvis vi tager om hans arme og løfter ham ud, kan du så sørger for hans ben?" spørger din mor, som du regner med er til Victoria.

"Jo" svarer hun, mens hun klikker sin sele op og sætter dig hen ved dig. Du kan mærke de tager om dine arme og løfter dig stille ud mens Victoria holder om dine ben og hjælpe dig ud på den måde. Du føler dig helt hjælpeløs på den her måde, og det føles virkelig mærkeligt at 3 kvinder skal hjælpe dig. Lidt mandschauvinistisk tankegang, men det føltes bare underligt.

"Tak" mumler du og sætter dig ordentlig i stolen, og køre lidt væk fra døren så Victoria kan komme ud.

Hun kommer ud til jer, og lukker døren. Hun får hurtigt krammet din mor og sin mor og går hen ved siden af dig, så det nu er din tur til at få kram. Først Rachel som giver dig et hurtigt kram, og så din mor, som krammer dig i lidt lang tid.

"Mor?" mumler du lidt stille, for at hentyde til hun skal give slip, så hun hurtigt slipper dig og mumler 'Undskyld'.

"Det okay, men du skal ikke bekymre dig, jeg har det fint og har også Victoria" siger du med et smil, for at forsikre hende du okay.

Mange ville nok ikke bare sige sådan nogle ting som du gør, og være helt afslappet omkring sådan noget, men sådan er du bare. For du ved Victoria altid vil være ved din siden, som hun jo var mens du var på hospitalet, så hvorfor skulle hun ikke være det nu. Du sagde også at når i flyttede sammen at Tory skulle lave jeres mad. Det kom bare helt naturligt for dig at sige det, for du føler virkelig at hun vil være din for evigt. Så hvis nogen spurgte hvem du ville tilbringe dit liv med, ville du ikke tøve med at svare Victoria. Du kigger op på hende og ser hendes kinder er en svag lyserød, så du begynder at smile stort. Hun er bare så sød når hun begynder at rødme. Du klapper på dine lår, for at hun skal sidde på skødet af dig, som hun så gør.

"Vi ses" siger du og vinker til din mor og Rachel.

"Vi ses" siger de i kor og sætter sig ind i bilen, som køre kort efter mens de vinker.

Du vender dig så rundt, og kører hen mod din side af South High, mens Tory syntes det virkelig sjovt at køre sådan her. Hun er bar helt flad af grin, og du ved ikke engang hvorfor? I næsten ved indgangen og der er heldigvis en rampe så du kan komme derop, så du køre hen mod den. 

"Omg, hvad der sket?" er der en der udbryder bag dig, så du stopper op og vender hovedet bagud, men du kan ikke se personen.

Du hører en masse gispe, og kigger så frem igen og ser 5 piger stille sig foran jer. Du ved de hedder Lisa, Caitlin, Vanessa, Sarah og Clover men du kender dem ikke rigtig, men de kender selvfølgelig dig. Eller jo du kender Caitlin, hun er din ekskæreste.

"Har bare været ude for en bilulykke, det er ikke så slemt som det ser ud" svarer du og skal til at køre videre, men Caitlin stopper dig.

"Og hvem er hun?" spørger hun surt og lægger armene over kors, foran jer.

"Min kæreste" svarer du og er ret ligeglad om hun bliver såret, ked af det eller sur.

For hun har været virkelig underlig her på det seneste, så i har ikke det bedste forhold som i har haft tideligere. Du kører bare videre uden at sige noget, eller vente på hendes reaktion omkring det, og køre så indenfor og hen mod elevatoren. Ja, elevatoren, for hvordan skal du ellers kommer op på 4 sal.

"Hvem var hun?" spørger Victoria, og lægger sig ind til dig.

"Ikke nogen du skal tænke på" svarer du, og trykker på 4 sal.

"Okay" svarer hun og lukker øjnene.

Hun er helt sikkert træt, for hun fik jo slet ikke sove, for du snakkede jo da hun skulle til at falde i søvn henne på hospitalet. Det var faktisk ret akavet af gå hen af gangene, for der var en masse der stirrede på jer. Nok fordi du sidder i kørestol, men alligevel, der var virkelig ubehageligt med alle de øjne på en. Elevatoren siger din velkendte 'pling', mens dørerne går op, så du kører hen mod dit værelse. Du håber virkelig at Ryan og Chaz er der, du har faktisk savnet dem ret meget. De bliver sikkert skræmt at kørestolen, men det er jo slet ikke så slemt, så de bliver okay igen. Men du håber også de er der, for hvordan kommer du over i sengen. 

Victoria begynder så at mumle et eller andet, og rykker sig tættere på din hals, så hendes ånde giver dig gåsehud. Ikke en dårlig en, for det føles dejligt. Hendes vejrtrækning bliver lidt tungere end før, så du kan fornemme hun er faldet i søvn. Du kommer til dit værelse, hvor du kan høre Ryan og Chaz skændes om et eller andet, så du stille lukker døren op, og kigger ind på dem. De ligger i hver deres seng med et joystick i hånden, og skændes sikkert om noget i GTA, så du himler bare med øjnene og kører ind. De kigger hen på dig og måber så, da du lukker døren. 

"Wow" er det eneste der kommer ud af Chaz mund, inden de begge rejser sig op.

"Hvad der sket?" spørger Ryan, mens han kigger bekymret på dig.

"Skal nok fortælle alt, men vil i ikke lægge hende over i min seng" spørger du, for så kan hun ligge ordentligt i stedet for på sådan ubehagelig måde her.

"Jo" svarer Ryan og tager om hendes knæhase og rundt om hende, og skal til at løfte hende op. Men hun tager fat i din trøje med sin ene hånd, og mumler 'Nej', mens hun lægger den brækkede arm om din nakke.

"Vil du ikke hellere ligge i min seng?" spørger du og prøver at løsne hende greb om din trøje, som du så for gjort, men hun fletter bare jeres fingre og putter sig længere ind til dig.

"Jeg skal nok ligge ved din side" siger du og nusser hendes hånd med din tommelfinger, så hun sætter sig lettere op.

Hun kigger hen på Ryan og breder sine arme ud mod ham, så han begynder at grine. Han løfter hende op, og lægger hende hen i sengen, hvor hun lægger sig hen i den ene side og vender ind mod sengen og lægger dynen omkring hende. Du kigger op på Ryan og Chaz, og peger hen på Chaz seng, hvor de går hen og sætter sig, hvor du kører hen foran.

"Vi var på vej hjem fra min mor af, hvor vi så kørte stille hen af vejen. Der kom så den her bil lige pludselig som kørte direkte mod os med høj fart. Victoria's mor ville så dreje væk fra bilen.. Men den ramte os og så fløj vi ud til siden, så bilen begyndte at trille afsted.. Jeg kan ikke huske andet end et brag og så var jeg væk" forklarer du mens du får flashbacks af det der skete, så du tager dig til hovedet.

"Er du okay?" spørger Chaz bekymret, og holder om din skulder.

"Ja, jeg har det fint" svarer du, men du føler at alting drejer rundt og du får en mindre hovedpine.

"Vil i ikke give mig noget vand?" spørger du, for Dr. Holloway advarede mod det her, og sagde du skulle tage en pille hvis det skete.

Chaz skynder dig ud på toilettet og kommer tilbage med din kop. I har 3 derude, ind til hver, for i gider ikke tage helt ned i kantinen bare for at drikke noget vand. Du tager hånden ned i din lomme, og tager pillerne frem, hvor du tager 1 ud og tager vandet fra Chaz. Du smiler taknemligt inden du tager pillen i munden efterfulgt af en stor tår vand. Du drikker resten af vandet og tørrer så din mund med håndryggen.

"Er du så blevet lam i benene?" spørger Ryan lidt tøvende.

Sikkert fordi han tror du lam i dine ben og er ked over det. Men de føles lidt lamme men ellers kan du jo godt bevæge dem om mindre end 24 timer, så du ikke bekymret. Selvom det pænt lang tid, for han sagde jo 24-48 timer. Du begynder at grine svagt men du ryster på hovedet.

"De sover bare, virkelig tungt" griner du, så de også begynder at grine.

"Men Dr. Holloway sagde at det ville gå over om 24-48 timer" tilføjer du bagefter og kører en hånd gennem dit hår.

"Godt, troede lige vi ikke kunne tage på eventyr mere" griner Chaz og blinker med øjet, så i begynder at grine igen.

For da i var mindre tog i altid på eventyr. I pakkede bare en lille taske hver med ting i skulle få brug for, og tog ud i skoven og legede i var på en overlevelsestur. Det var ret sjovt, men i turde ikke sover udenfor, så når det blev mørkt skyndte i jer altid hjem. Men det var meget sjovt alligevel, for i lavede bål, fortalte alle mulige historier osv, som om i var spejdere. I udfordrede også hinanden til at spise alle mulige ting. Du var altid den der valgte de sværeste ting til dem, men du kunne bare ikke lade vær, og deres ansigter var uvurderlige. Du udfordrede dem altid til at spise dyr, og mærkelige planter, mens de bare fandt på nemme ting, selvom du udfordrede dem til virkelig klamme ting. Men nogle gange gav de så selvfølgelig igen.

"Savner det faktisk" indrømmer du, og lægger din arm på armlænet og hviler dit hovede på den. 

"Også mig" sukker Ryan og lægger sig tilbage på ryggen.

"Vi kan jo stadig gøre det" forslår Chaz, så både dig og Ryan kigger nysgerrigt hen på ham.

"Ja, vi kunne jo bare pakke og smutte" smiler han og kigger på jer begge, som også smiler.

"Ja, det kunne vi egentlig godt, men først når jeg kan gå" griner du, for det ikke helt det samme når man ikke kan gå.

For ja du indrømmer hvis du var tvunget til at skulle sidde i kørestol hele dit liv, ville du ikke vide hvad du skulle gøre. Ja, du ved der er mange der ikke engang har prøvet at gå nogensinde i deres liv, og ville ønske de kunne, mens du brokker dig.

"Okay" svarer Chaz, og skubber Ryan ned på gulvet og lægger sig på sin seng.

"Du må bruge din egen" griner han, da Ryan får sat sig op og giver ham et dræberblik.

Du vender dig rundt, og prøver så at lægge dig hen i sengen, for du vil gerne lægge dig ned. Du lægger armene over på sengen, og prøver at trække dig derover. Det går meget godt i starten, til stolen så kører baglæns og du falder ned på gulvet. Du kan mærke du rammer gulvet men du kan ikke mærke smerte, så det godt nok. Så nu ligger du sådan halvt på gulvet og sengen, så du lægger dit hovede opgivende ned i madrassen og sukker. Du mærker pludselig nogen hjælpe dig op i sengen, og ser det Ryan og Chaz.

"Sådan" griner Chaz og klapper dig på skulderen, da du sidder op.

"Tak" griner du og smiler taknemligt til dem begge to.

~

Efter ca. 15 minutter, hvor de igen har spillet GTA, er de gået ned for at have time. Du skulle egentlig også have time, men du gider ikke og du har da en god undskyldning. Så du fortalte Ryan og Chaz hvad de skulle sige til jeres lærer som de så sagde okay til. Tory har lagt sig ind til dig, så du har en arm om hende og ligger på siden som hende. Du køre din frie hånd op til hendes kind, og fører noget hår om bag hendes øre, så hun rykker lidt på sig men sover stadig.

Du kysser hende så på panden, så hun begynder at mumle lidt, hvorefter du aer hendes kind stille og kysser hende blidt i mens. Hun kysser blidt med og trækker dig tættere på hende, ved at lægge sine arme om din nakke. Man skulle tro hun var ligeglad med sin brækkede arm, for lægen sagde den skulle hvile men hun bruger den konstant. Du lægger dig ovenpå hende stadig mens i kysser, bare lidt mere intenst end før, så Tory trækker sig væk.

"Du mente ikke det på hospitalet, vel?" spørger hun mens hendes kinder igen bliver svagt lyserøde.

Så du godt kan gætte dig til hvad hun mener; Make love or something. Så igen vil du gerne drille hende, bare for at se hendes reaktion.

"Kun hvis du tør" griner du svagt og nusser hendes kind, som bliver endnu mere lyserød.

For du brugte lige hendes ord mod hende, for hun sagde jo; Jeg ved ikke om jeg tør. Hun siger ikke noget, men stirre bare på dig, på en overraskende intens måde. Så man skulle tro hun gerne ville, men du vil ikke gøre det. Selvom i faktisk er alene i ret lang tid.

"Men nej, jeg mente det ikke. Synes bare vi skal tage det stille og roligt" svarer du og begynder at kysse hende igen.

"Okay" mumler hun men udvikler alligevel kysset.

"Babe" mumler du, men hun tysser bare på dig, og gøre det lidt heftigere.

Hun gør dig helt skør, for du prøver at overbevise dig selv om at i skal stoppe, men hun frister dig så meget. Den må hun kysser på, og hiver blidt i nakkehår mens hendes vejrtrækning bliver tungere og tungere, gør dig helt tosset. Du prøver at modstå fristelsen, men hun gør det virkelig svært for dig. Hun begynder så svagt at stønne, så du prøver at trække dig væk fra hende og sætte dig op. Men hun holder bare om din nakke, og sætter sig op med dig, stadig uden at afbryde kysset. Du sætter dig helt ind til væggen, hvor hun kravler med og sætter sig på skødet af dig, og kysser dig igen.

"Stop" mumler du, og skubber hende blidt væk ved hofterne men hun holder bare om nakke og kysser videre. Hun trækker sig stille fra dig, og kigger skuffet på dig.

"Hvorfor vil du ikke?" spørger hun mens hun kigger på sine hænder og piller lidt ved gipsen.

"Jeg vil gerne-" siger du som får hende til at kigge op på dig og afbryde dig. 

"Hvorfor afviser du mig så?" spørger hun og ser lidt såret ud, så du kigger ned og føler dig faktisk ret ond.

Du føler bare at du ikke kan tage hendes mødom. Det som om den er hellig og du ikke fortjener den. Det lyder mærkeligt, men du begyndte bare at tænke det efter jeres episode på toilettet. Så siden der har du overbevist dig selv om det her. Så du kommer bare med en dårlig undskyldning, som du håber du tror på.

"Jeg kan ikke føle min ben, eller bruge dem" svarer du. Det er jo sandt at du ikke kan føle eller bruge dem, men det er jo ikke helt sandheden til hendes spørgsmål.

"Nååårh" siger hun og rejser sig op, og går hen mod badeværelset.

"Hvad skal du?" spørger du, for du håber ikke det var på grund  af det du sagde, der fik hende til at gå.

"På toilettet" svarer hun med et skævt smil og går derind, hvor hun lukker og låser døren.

Du læner opgivende dit hovede tilbage ind i væggen, så det gør lidt ondt men du ligeglad. Hvorfor skal du ogå tænke sådan, du vil jo gerne.. Du sukker irriteret, og slår dig selv i hovedet med din pude et par gange, til du høre et svagt grin og lægger så puden ved siden af dig, og kigger hen på Victoria.

"Det er jo ikke din skyld dine ben er sådan" siger hun og sætter dig på kanten af sengen ved siden af dig, og tager dig i hånden. Du kører bare frustreret din hånd op af dit ansigt, og sukker igen.

"Det går dig virkelig på hva?" griner hun, og lægger sig mellem dine og kigger op på dig, med hovede på dit lår. Så du er nød til at se ned på hende. 

"Mm" mumler du bare, og slipper hendes hånd for at køre den rundt i dit hår.

Du banker endnu engang dit hovede ind i væggen, som får Victoria til at vende dig rundt på maven og kigge undrende på dig. Du kan mærke hun piller ved din bukseknap, så du kigger underligt på hende og ser hun har åbnet den og lyner så ned i dine bukser. 

"Hvad laver du?" spørger du letter forvirret, men hun ignorer dig bare, mens hun sætter sig op og trækker ned i dine bukser og får dem af.

"Baby, jeg kan ikke" siger du, for det er lige gået op for dig hvad hun vil, tror du i hvertfald.

"Det ved jeg, men du virker så anspændt, at jeg bare vil gøre dig lidt glad igen" siger hun med et sexet bid i underlæben, så du også gør det samme, efter du har fugtet dine læber. Hun begynder at fnise lidt mens hun svinger let med benene.

"Hvorfor fniser du?" spørger du mens du nusser hendes kind, så hun begynder at rødme.

"Jeg tør ikke alligevel" griner hun og kigger op på dig.

"Det okay" griner du og kigger ned på hende. Du skal til at rejse dig, men hun hiver dig ned igen.

"Vil du gerne have jeg gør det?" spørger hun og kigger op på dig, så du ryster på hovedet.

"Ikke hvis du ikke har lyst" svarer du.

"Okay" svarer hun og hiver tøvende ned i dine boksershorts, hvor hendes øjne igen bliver store.

"Du vænner dig aldrig til den, vel" griner du, og igen læner du hovede tilbage af grin. Præcis som sidst, bliver du fyldt af nydelse mens du får kuldegysninger i hele kroppen.

"Victoria!" stønner du..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...