From Chat - To Real Love ( JB )

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ...

Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!!

177Likes
260Kommentarer
66878Visninger
AA

5. Den skrækkelige tur med South High

Victoria's synsvinkel♡ 

 

Dig og Nathan er kommet virkelig godt ud af det sammen, og underligt nok, så er han slet ikke lige så afvisende som alle de andre, men virker virkelig interreseret i dig, og gerne vil vide mere, og være din ven. I sidder nu i en bus på vej hen til det der skib, i skal sejle med, og til dit held skal Nathan også med, for han har alle de samme timer som dig, så du har endelig en du kan snakke med. Og som sædvanlig sidder du og skriver med drømmefyren også kaldet TumblrDrengen<3, og du ret ligeglad med Nathan kigger med, for du bare glad for han interesserer sig i det du laver.

"Hvem er TumblrDrengen?" spørger Nathan og kigger nysgerrigt på dig, og din iPhone.

"Det en jeg har skrevet med i ret lang tid, men aldrig mødt, men han er virkelig sød" siger du og smiler.

"Hvad hedder han andet end TumblrDrengen?" spørger Nathan.

"Det ved jeg faktisk ik?" siger du flovt, for du har skrevet med ham i et halvt år og kender stadig ikke hans navn. 

 

- TumblrPigen<3:

"Jeg må ikke kende dit fulde navn, men må jeg kende dit fornavn?:* Du kender jo mit og vil virkelig gerne vide mere om dig:*"

 

Du ved egentlig ret meget om ham, men stadig ikke hans navn. For han vil ikke fortælle dig det, for på hans college, elsker de ham alle for hans udseende og han vil gerne havde du elsker ham for den han er, og ikke hvordan han ser ud, han vil gerne overraske dig den dag i mødes, derfor ingen billeder og ingen videochat. Men du alligevel smaskforelsket i ham, han betyder bare alt, og er der altid for dig, selvom i ikke har mødt hinanden.

Du ved hvordan han ser ud, ud fra hans beskrivelser, han har en mor og far som er skilt, og faren har 2 børn med en anden, så han har også 2 halvsøskende, som han elsker. Han bor på sit college med hans bedstevenner Ryan og Chaz. Han elsker at spille ishockey, basket og fodbold, som han spiller sammen med Ryan, Chaz og hans far, rigtig mande tid. Han har elevatorskræk, er bange for hajer og har klaustrofobi. Elsker Cap'n and Crunch som er hans yndlingsmorgenmad, hans yndlingsfarve er lilla og guld, hans elsker at gå i supras, elsker hans hår, som du også gør. Du ved virkelig meget om ham, og han ved virkelig meget om dig, i er bare det perfekte par.

 

- TumblrDrengen<3:

"Baby, ved hvor meget du gerne vil vide hvem jeg er, men vil bare ikke havde du kun vil mig på grund af mit udseende, er træt af folk kun vil mig på grund af det, ved det lyder ret selvglad agtigt, men jeg vil ikke miste dig for du er alt for mig:*"

- TumblrPigen<3:

"Undskyld, vil bare gerne kunne kalde dig et eller andet, bare et kældenavn, et bogstav bare et eller andet, og jeg ville aldrig bare elske dig for dit udseende, for elsker dig allerede nu, så dit udseende ville bare være et plus:*"

 

"Ved du stadig ikke hans navn?" spørger Nathan, efter lidt tid.

"Nej, men det betyder ikke noget, for elsker ham stadig" svarer du og lægger din iPhone ned i lommen.

"Hej alle sammen, vi er snart fremme ved båden, om ca. 5 minutter, husk at følg efter mig når vi går ud, og ikke noget med at forlade gruppen på noget tidspunkt, ellers er der eftersidning" siger Mr. Williams, også kaldet Gnav pot, blandt os elever.

Fordi han altid er så sur, og så han næsten en dværg - så han er opkaldt efter en fra de 7 små dværge, nemlig Gnav pot. Han er en meget lille buttet mand, har meget lidt hår på hovedet, som er sort og gråt med en skaldetplet på toppen. Han har små runde briller siddende på næsen, en bleg blå stribet skjorte, en mørkeblå blazer og sorte bukser, og brune vandresko, da i skal ud og vandre bagefter. 

I er endelig fremme ved båden, og går stille op på båden, som skal sejle jer hen til et lille men hyggeligt sted som Mr. Williams gerne vil vise jer. Der er 3 etager på båden, for den er okay stor. På den første etage, i går ind på, som er dækket, er der forrest en masse sæder man kan sidde på og kigger udover vandet, inde på midten er der et lille hus ting, hvor man kan styrer båden, ovenpå er der en lille restaurant/cafe, hvor man også kan sidde ude foran, og nedenunder er der toiletter, og et sted med sofaer, hvor man kan sidde og snakke. 

Dig og Nathan har sat jer ovenpå, med 2 smoothies hver. Som de pinke piger også har gjort, men de sidder heldigvis lidt længere væk, men sidder hele tiden og giver Nathan flirtende blikke, som du bare vender øjne af. Du tager en tår af din jordbær smootie, som smager vildt godt, men ender med at spytte det ud, da det Nathan siger overrasker dig en del, så du næsten bliver kvalt i den.

"Hvad sagde du?" spørger du, med en svag hosten.

"Jeg sagde bare de virker da meget søde" gentager han, og kigger underligt på dig.

"Søde? Det dem der har forvandlet mit college liv til et helvede" siger du irriteret, for hvordan kan han tænke de søde, det som at bytte om på Gud og satan, og sige satan er mere barmhjertig end Gud som slet ikke giver mening.

"Undskyld, de virker bare ikke sådan, men måske tager jeg fejl" siger Nathan stille og kigger udover vandet.

"Hey undskyld, det ikke din skyld de bare virkelig irriterende" siger du og tager hans hånd, som får alle de pinke piger til at gispe. Nathan begynder at grine, som får dig til at kigge undrende på ham. 

"Hvorfor griner du?" spørger du med en rynket pande, for du prøvede bare at undskylde, og så griner han bare.

"Det ligemeget" siger han, mens han prøver at stoppe med at grine.

"Nej nej, sig det" siger du nysgerrigt, hvor hvem begynder bare at grine lige pludselig? Så du vil virkelig gerne vide det, for hvad hvis det dig han griner af, fordi du har noget i hovedet, også skal gå med det hele dagen, vil du da gerne vide det. 

"Bare fordi de pinke gispede en del da du tog mig i hånden, så tænkte på noget, som kunne få dem til at gispe endnu mere" siger han kækt, med et charmerende smil.

"Hvad vil du gøre?" spørger du og sætter din ene albue på bordet, og støtter dit hoved med hånden, mens den anden hviler på bordet.

"Det her" siger Nathan og kysser dig, først er du helt i chok.

For du har lige mødt ham og kender ham næsten ikke, og du har jo allerede en flirt, men så høre du hvordan Alyssa, Amanda, Clover, Celina og Britney gisper, så du synes pludselig det ret sjovt, og endelig er de jaloux på dig, så du kysser igen, og lægger den ene hånd på hans kind i mens. Du kommer til at udvikle kysset, som slet ikke var meningen for du ville bare gøre dem jaloux, men du bliver revet med. Efter lidt tid trækker Nathan sig ud af snavet og kigger overrasket på dig.

"Undskyld, blev revet med" undskylder du, og kigger ned i bordet.

"Hey, du kysser godt, du behøver ikke undskylde" siger han med et svagt grin, som får dig til at rødme. Men i bliver hurtigt afbrudt af Alyssa og Amanda. 

"Hey, hvorfor hænger du på Tory, når du kan være sammen med os?" spørger Alyssa mens hun snurre flirtende med en tot hår.

"Hvorfor skulle jeg hænge ud med jer?" spørger han flabet.

"Fordi vi lækre" fniser hun og slår sit hår bagud.

"I måske lækre, men Tory er smuk, og fortrækker smukke piger i stedet for jer" siger han og rejser dig op.

"Når skal vi gå?" spørger han og rækker sin hånd ud til dig, du nikker mens du tager din smoothie og tager ham i hånden efter du har rejst dig op.

I går nedenunder, hvor i efterlader Alyssa og Amanda måbende, og sætter jer ned på to sæder og kigger udover vandet. Det faktisk ret hyggeligt, for i sidder hånd i hånd og kigger på delfiner. Du ved det forkert, det du laver med Nathan, for han skal ikke få forkert tanker om dig, for du ville aldrig være din flirt utro, for han er din verden, han er dit liv, din anden halvdel, men alligevel savner du at havde venner og hvis det den eneste måde du kan havde venner på, så gør du det, men ikke flere kys, kun og kun holden i hånden. Da i har siddet lidt, bryder Mr. Williams roen. 

"Vi er snart ved mit yndlingsted, det en slags lille ø, eller ikke helt så lille, men der er mange spændene ting at finde, jeg kom selv her da jeg var barn-" han skal til at sige mere, men bliver afbrudt.

"Som er for ca. 100 år siden" griner en af de flabede drengen, nemlig Josh, han tror han er så sej, med hans attitude.

Fordi han tør svarer lærerne igen, gøre grin med andre, bare være som de pinke piger, bare i dreng. Alyssa og ham, har også noget kørende, de som venner med fordele, for de har kysset og været i seng mange gange men render alligevel rundt med alle mulige andre imens, så et forhold tror du ikke de har. 

~

Du endelig hjemme igen på South High, men mega rasende, for du har virkelig lyst til at slå de pinke piger så hårdt lige i fjæset, eller bare løbe væk og aldrig komme tilbage. Du skynder dig ind på gangen på skolen, løber op af trapperne, og ind dit værelse. Du hiver surt din røde Eastpak, frem fra dit klædeskab, og pakker hurtigt nogen ting. Et tæppe, din oplader til din iPhone, din pung og dine høretelefoner. Du så træt af de pinke piger, og det de gjorder idag var virkelig for meget, så du trænger virkelig til at komme væk.

Du skifter hurtigt til noget andet tøj, en tyk blå trøje med noget hvidt print på midten, nogen sorte jeans, og dine hvide nike air force one low sko på. Du tager din taske over skulderene, og skal lige til at gå ud af døren, men du får den lige hovedet, fordi der er en der går ind af den. Du tager dig jamrende til hovedet, og kigger op personen, som er Nathan der ser helt forskrækket ud. 

"Undskyld, det må du virkelig undskylde" siger han og sætter sig på hug foran dig.

"Er du okay?" spørger han og hjælper dig op.

"Ja, jeg har det helt fint" siger du og retter lidt på din taske og skal til at gå ud, men han hiver dig tilbage og kigger undrende på dig.

"Hvor skal du hen?" spørger han kigger på din taske også dig.

"Jeg trænger bare til lidt luft" siger du og tager din arm til dig, og skal åbne døren igen, men han stiller sig bare op af døren, så du ikke kan komme ud.

"Vil du ikke nok lade mig komme ud?" spørger du og kigger bedende på dig, for du vil bare gerne væk fra alt, du træt af alt, du træt af du ikke bare kan være dig selv, og gå hvor du vil, for du føler dig bare ikke tilpas her, og vil bare gerne havde lidt luft så du kan tænke over tingene.

"Kun hvis du lover at komme tilbage igen" siger han og ser trist på dig.

"Det lover jeg, skal bare havde lidt luft, bare væk fra alt det her og tænke lidt" siger du og giver ham et skævt smil. Han flytter sig stille fra døren, så han står op af væggen til døren, og kigger så ned i gulvet. Du skal lige til at åbne døren, men han sætter sin hånd på døren, så den lukker i igen. 

"Omg, kan du ikke bare lade mig komme ud?" råber du surt, for det ikke fordi du aldrig kommer tilbage, du skal bare havde lidt tid alene.

"Må jeg ikke komme med?" spørger han og smiler skævt, du kigger håbløst på ham, for du vil jo bare gerne væk, og tænke, så hvad vil han. Men han er lige startet så du giver ham en chance.

"Okay" siger du, og læner dig med ryggen op af døren, selvom din taske er lidt i vejen. Han går hen mod badeværelset og skal tydeligvis på toilettet, så du venter bare. Han hurtigt ude igen, og i går stille ud på gangen, og hen mod trapperne.

"Lad os lige hente lidt mad hos Maggie" siger du og lister stille hen mod kantinen, hvor du kigger ind af vinduet, hvor der selvfølgelig er propfyldt. Du havde helt glemt at der var aftensmad nu, så alle elever sidder nu derinde og spiser.

"Vi tager bagindgangen" siger du, på vej hen til hoveddøren, hvor du går ud og skynder dig hen til kantine bagindgangen, eller der hvor der også bliver leveret varer, med Nathan bag dig. 

Du banker stille på døren, og venter på Maggie høre dig. Hun åbner døren efter tredje banken.

"Hej Victoria, hvad laver du her skal du ikke ind og spise? Og hvem er det?" spørger hun og kigger hen på Nathan, der bare står bag dig og smiler.

"Hej Maggie og jo, på en måde, må jeg ikke få noget mad med, vil bare lidt væk fra de pinke piger, de går mig på nerverne" siger du og holder lige en pause, for du bliver lidt sur igen, over det de pinke piger gjorder, så du tager en dyb indåndning. 

"Men det her er Nathan, han er ny her og min nye bofælle" siger du og præsenterer Nathan, der pænt hilser på Maggie, hvor de ryster hænder.

"Hej Nathan, som sagt er jeg Maggie, og velkommen til, er sikker på du nok skal få nogen gode år her, især med Victoria som ven, hun er en fantastisk pige" siger du smilende. Du rødmer helt af alt den ros, men smiler taknemligt tilbage til Maggie, som smiler igen.

"Hej Maggie, ja det tror jeg på, hun har allerede taget rigtig godt imod mig" siger Nathan og blinker til dig, han hentyder nok til kysset, så rødmer endnu mere.

"Men måtte vi få noget mad med?" spørger du for at skifteemne, da du er ret flov over du rødmer så meget.

"Ja selvfølgelig, alt for dig Victoria" siger hun mens hun går ind igen. Der går lidt tid, inden hun kommer tilbage, men du bliver helt overrasket da hun kommer med maden. 

"Her, der er en masse forskelligt" siger hun og rækker dig en mellem stor blå flamingo kasse.

Du smiler taknemligt til hende, inden hun går ind igen, hvor hun sikkert skal lave noget mad til imorgen, som friske boller eller croissanter, eller noget mere aftensmad.

"Skal jeg ikke tage den?" spørger Nathan, og hentyder til kassen.

"Jo, det må du egentlig godt" siger du og giver ham kassen.

"Hvor skal vi hen?" spørger Nathan, da i bare har gået lidt ned af en sti, du ved det egentlig ikke selv, du går bare, og tænker.

"Ved det ikke, men lad os se hvor stien fører hen" siger du med smil. 

Da i har gået i pænt lang tid, kommer i endelig til et nogenlunde sted, først fulgte i stien, som egentlig bare var fortovet. Til i ser en lille sti, som du bare følte for at følge, som i så gør, som fører inde gennem en skov.

"Det her er perfekt" siger du glad, da i kommer til en stor åbning, hvor der er en lille sø midt inde i skoven, en lille hytte der ser forladt men hyggelig ud, også det gemt væk, så i kan være i fred. De pinke piger ville i hvertfald aldrig finde det, for de ville aldrig nogensinde bevæge sig ind i en skov frivilligt. I sætter jer ned ved søen, hvor du tager et tæppe ud af din taske, breder det ud på græsset så i kan sætte jer.

"Er du sulten?" spørger Nathan der lige har sat sig hos dig, du ryster let på hovedet, for du egentlig ikke så sulten, du tænker mere på det der skete idag.

Du lægger dig ned, og kigger op på himlen, som faktisk er virkelig smuk, mellem alle trækronerne, hvor himlen skyfri. Du har endelig fred til at kunne og tænke på dagen, og alle de forfærdelige ting pigerne har gjort..

 

" ... Dig og Nathan havde lige sat jer nede foran, og sad og kiggede på delfiner. Det mega hyggeligt, for de svømmede bare rundt om båden, og lavede alle mulige seje ting i vandet, som du heldigvis fik filmet, så du altid har et minde om det. Da i endelig ankom på den lille ø, Mr. Williams havde fortalt om, var det virkelig hyggeligt. Dig og Nathan gik bare rundt om næsten hele øen, fandt alle mulige seje ting, som glimtene sten, som lignede diamanter. Som du forstillede var ægte diamanter, som du god ved ikke er, men de var flotte alligevel. I gik så ned mod vandet for at samle flere sten, for du samlede altid med sten med din lillebror. I satte jer altid i sandet sammen, hvor du løftede ham ned mod vandet eller hvor stenene nu var, og så sad i bare i flere timer nogen gange og samlede sten, som var virkelig hyggeligt, derfor ville du også gøre det med Nathan.

I går lidt og finder en masse sten, som i putter ned i en pose i fik af Mr. Williams. Du skal på et tidspunkt ud i vandet, så du giver Nathan din iPhone, så den ikke bliver våd, og går så ud og skyller alle dine sten, for sand. I går lidt videre, hvor i bare går rundt på hele øen, og prøver at havde det så sjovt som mulig, før i skal tilbage. I kommer til en mærkelig afsat, hvor der okay langt ned til vandet, men hvis man nu hoppede ville der helt sikkert ikke ske en noget. Dig og Nathan sætter jer på kanten med benene hængende udover kanten, i sidder bare, nyder vejret og snakker. 

Til du pludselig bliver skubbet udover kanten, og skriger alt hvad du kan, fordi du får så kæmpe et chok, men også at du falder så langt ned. Da du rammer vandet, er du totalt i panik, så du plasker bare rundt og opdager slet ikke, hvor tæt du er på klippen bag dig, du svømmer op til overfladen og får endelig noget luft, som du nærmest hiver efter, for at få vejret. Da du endelig får vejret, kommer der en kæmpe bølge ind mod dig, du skriger igen, og prøver at svømme væk, men det for sent, bølgen rammer dig og skubber dig lige ind i klippen så alt bliver sort ..."

 

Du sætter dig hurtigt op, mens dit hjerte banker vildt hurtigt, din vejrtrækning er hurtig og tung og dine øjne flakker rundt, til de lander på Nathan, der sidder med sin iPhone. Men i ikke udenfor mere, i sidder inde i et hus. Hov vent, er vi inde i det lille forladte hus, du kigger rundt, for studerer huset lidt. Du sidder på en bænk lavet af træ, ligesom Mason overfor hinanden, med et bord i mellem jer, der er intet andet end en lille loftlampe som lyser svagt, og den mad i havde med som står på bordet.

"Hvad laver vi herinde?" spørger du efter din vejrtrækning og hjerteslag er nogenlunde normalt.

"Det begyndte at regne, så tænkte det var bedre hvis vi var herinde" svarer han, og lægger sin mobil væk.

"Har dit hovede det bedre efter tidligere idag?" spørger han og kigger bekymret på dig.

"Det lidt ømt her og her" siger du og peger på dit bag hovede og foran.

"Havde du ikke kun ondt bagved?" spørger han mens han kommer han og sidder ved siden af dig

."Jo, men jeg fik jo døren i hovedet tidligere" griner du.

"Ha, når ja, undskyld igen" siger Nathan flovt.

"Det gør ikke noget, men tænker stadig, over dagen .." siger du og kommer til at tænke på den igen, for det med klippen var slet ikke det eneste..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...