The Chosen Descendant [][] Harry Potter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 11 aug. 2014
  • Status: Igang
Mr. Harry Potter er uddannet auror og tidligere elev på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandskab.
Harry får af Professor McGonagall tilbudt et job som lærer på Hogwarts i faget Forsvar mod Mørkets Kræfter, som han takker ja til. Han ved ikke, at McGonagall har valgt ham til jobbet, fordi hun har en vigtig opgave til ham. Harry skal nemlig på jagt efter Albus Dumbledores sidste levende slægtning, som ifølge profetien skal være den kommende Herre af troldmandsverdenen.
Men får Harry fat i den rigtige? Og har han nogen anelse om, at en ny Mørkets Herre er ved at udvikle sig på skolen?

38Likes
34Kommentarer
1925Visninger
AA

3. 2. Awkward attention

 

Det var mørkt nu. Bælgragende mørkt. Man kunne så småt begynde at ane de små gule stjerner, der tittede frem én efter én på den kulsorte himmel. Det støvregnede let, og vinden var da heller ikke helt lun mere.
Da Hogwartsekspressens mange døre omsider svang til side, væltede det ud med lærere og elever, som ikke kunne komme ud og trække frisk luft hurtigt nok.
Harry tænkte, at han heller ikke ville have været i stand til at sidde i det tog ret meget længere. Luften var en anelse tyk derinde, og det var en lettelse at komme ud på perronen.
Det var let at skelne de nye førsteårselever fra resten af mængden. De krøb sammen i midten af flokken med elever, med skræmte udtryk plantet i ansigterne. De lignede nogen, der forventede, at et monster ville komme og tage dem.
En velkendt stemme fik pludselig Harry til at dreje hovedet så hurtigt, at hans nakke gav et lille knæk. Stemmen var høj og brummende, og den tilhørte ingen anden end Hogwarts’ nøglebærer og lærer i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, Rubeus Hagrid.
Et stort smil bredte sig på Harrys læber, uden at han selv gjorde noget. Glæden boblede op inde i Harry, og før han vidste af det, var hans fødder sat i løb og var på vej over mod den troldelignende halvkæmpe, som stod og kaldte alle førsteårseleverne til sig.
Harry zigzaggede mellem menneskerne og måtte flere gange undskylde, for at have trådt en over tæerne. Han stoppede op foran Hagrid og stod bare der, smilende, som en lille dreng, der fik overrakt sin julegave.
Der gik nogle sekunder, før Hagrid indså, at det var Harry, som stod dér foran ham. Han klappede begejstret i sine enorme hænder.
”Jam’n, er det da ik’ Harry?”
Hagrid smilede fornøjet og gav Harry så stort et bjørnekram, at al luften blev trykket ud af hans lunger.
”Godt at se dig igen, Hagrid! Hvordan går det?” sagde Harry og masserede sine ribben.
”Glimrende, glimrende”, svarede Hagrid, imens han bøjede sig ned for at samle en tudse op fra jorden, hvorefter han holdt den op i luften, mens han spurgte, hvem den tilhørte.
”Og hva’ med dig, Harry? Du skal til at undervise nu?”
”Tja, det skal i hvert fald komme an på en prøve”, svarede Harry.
Hagrid dirigerede de små førsteårselever hen mod udgangen til perronen og bad dem om at vente på ham der. Han vendte sig mod Harry.
”Og hva’ så med Professor McGonagall?” sagde han, lidt lavere end før. ”Har du snakket med hende?”
Harry fik en underlig fornemmelse i maven. Han havde ikke lige forventet, at det skulle komme fra Hagrid. Hvad vidste Hagrid, som Harry ikke vidste? Var det, det samme som Ethan vidste? Og hvorfor havde Harry ikke fået noget af vide?
”Nej, det har jeg ikke”, sagde Harry. ”Er der noget, jeg burde vide?”
Han prøvede at få det til at lyse så tilfældigt som muligt.
Hagrid sikrede sig, at ingen lyttede med.
”Det er nok ikke så godt, hvis jeg fortæller dig det, når du ikke har snakket med McGonagall”, sagde Hagrid.
Han sendte Harry et undskyldende smil og vendte sig om for at indhente førsteårseleverne.
Harry begyndte at føle sig en smule dum. Hvad i alverden foregik der? Han kiggede efter Hagrid, sukkede og hankede op i sin kuffert, hvorefter han fulgte med strømmen hen mod de hesteløse kareter.

Harry fik et sug i maven, da spirerne på det enorme slot tårnede sig op over kareten, hvori han sad. Hvor var det herligt at se det igen! De mange tårne med de hundredevis af oplyste vinduer. Han nød synet, som han sad der i mørket sammen med en tre-fire andre lærere, han ikke kendte.
Harry lukkede øjnene og fyldte sine lunger med den friske, kølige natteluft. Han forestillede sig, at han var elleve år igen, og at alle de mange eventyrer med Ron og Hermione først skulle til at begynde.

Harry så sig omkring i den velkendte sal. Storsalen. Hvor havde han dog savnet den! Harry lagde nakken tilbage. Han kiggede op i det fortryllede loft, som altid tog form efter vejret udenfor. I aften var den skyfri, så man kunne se de millioner af stjerner, der glitrede så smukt. Månen var stor og fuld, og det var den, sammen med de fakler, som hang langs væggene, som lyste salen op. Alt lignede sig selv. Den eneste ændring fra sidste gang Harry sad her, var at han ikke sad ved Gryffindor-bordet, som han plejede, men ved det store lærerbord i den ene ende af salen. Ved hans højre side sad Ethan, og på venstre side sad en kvinde, som Harry aldrig havde set før.
De enorme døre for enden af salen gik op, og ind kom Professor McGonagall med en lang række nervøse førsteårselever bag sig. Harry lukkede øjnene og tænkte tilbage på den dag, hvor det var ham, der gik dér efter McGonagall og skulle have af vide, hvilket kollegium han hørte til. Det var virkelig en helt speciel dag for Harry, og han savnede det af og til. Det var et øjeblik, der aldrig kom igen. Et puf i siden vækkede Harry af sine tanker. Han kiggede forskrækket op og opdagede, at alle i salen kiggede på ham; alle eleverne, lærerne ved hans sider og McGonagall, som stod ude midt på gulvet.
”Rejs dig nu op!”
Harry kiggede til højre for sig og forstod, at det var Ethan, der havde puffet til ham. Harry kiggede tilbage på McGonagall.
”Kommer du herop, Potter?” Hun så meget utålmodig ud. Harry nikkede bare, rejste sig fra stolen og bevægede sig hen mod hende. Han undgik at kigge hende i øjnene, da han stillede sig ved siden af hende.
”Som jeg var ved at sige…” sagde McGonagall og rømmede sig. ”Jobbet som lærer i Forsvar mod Mørkets Kræfter overtages i år af Harry Potter, som har taget et års pause fra Aurorstudierne. Byd ham hjerteligt velkommen.”

Harry stod i massemængden af lærere og elever i Indgangshallen. Han dirigerede forskellige fortabte elever i den rigtige retning mod deres kollegiums opholdsstuer. Han kunne igen mærke sin popularitet, ligesom han kunne, da han selv gik på Hogwarts; hver en elev, der passerede ham, stirrede på ham med store, beundrende øjne. Bedst som Harry stod der i mylderet, blev han igen prikket på skulderen – denne gang af Professor McGonagall.
”Potter, jeg vil gerne lige snakke med dig under fire øjne på mit kontor i morgen aften ved ottetiden.” Hun sendte Harry et fast blik og drejede så om på hælen og gik over mod marmortrappen.  
Harry var klar over, at det nok var på grund af hans uopmærksomme opførsel i Storsalen, men så kom han i tanker om episoderne med Ethan og Hagrid.  

 

___________________________________

Det var så andet kapitel!

Jeg ved godt, det har taget lang tid. RIGTIG lang tid...

Men jeg håber, I kan lide det!

//JulieHaüser

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...