The Chosen Descendant [][] Harry Potter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 11 aug. 2014
  • Status: Igang
Mr. Harry Potter er uddannet auror og tidligere elev på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandskab.
Harry får af Professor McGonagall tilbudt et job som lærer på Hogwarts i faget Forsvar mod Mørkets Kræfter, som han takker ja til. Han ved ikke, at McGonagall har valgt ham til jobbet, fordi hun har en vigtig opgave til ham. Harry skal nemlig på jagt efter Albus Dumbledores sidste levende slægtning, som ifølge profetien skal være den kommende Herre af troldmandsverdenen.
Men får Harry fat i den rigtige? Og har han nogen anelse om, at en ny Mørkets Herre er ved at udvikle sig på skolen?

38Likes
34Kommentarer
1888Visninger
AA

2. 1. A strange conversation

 

Harry så sig omkring på den menneskefyldte perron. Den var travl. Hundredevis af mugglere hastede af sted med avisen under armen og morgenkaffen i hånden. De var blot på vej til endnu en lang arbejdsdag, og de havde ingen anelse om, hvad der foregik små fem meter fra dem. Harry stod, helt ubemærket, lænet op ad murstensmuren mellem perron 9 og 10. Han stod med foldede arme og betragtede de stressede mennesker, som ikke engang kiggede i hans retning. Harry pressede sit øre mod muren. En svag lyd af larm og latter kunne høres et sted derindefra. Harry kiggede rundt en sidste gang, og da han var sikker på, at ingen lagde mærke til ham, lod han sig dumpe gennem muren.  
Ingen opdagede at manden, som havde stået lige dér, pludselig var forsvundet.
Den lille rejse gennem muren varede kun et par sekunder. Den travle perron med karrieremennesker i jakkesæt blev erstattet af noget meget mere interessant; en hemmelig perron, Perron 9 3/4 , som var fyldt med en masse glade børn og voksne, som alle slæbte på store, tunge kufferter og besynderlige dyr i bur, som ugler eller tudser.
Harry betragtede de mange mennesker på perronen, som alle syntes at være i strålende humør, og det var der heller ikke noget at sige til; det var første september, og alle eleverne skulle tilbage til Hogwarts. Magiskolen, som alle betegnede som deres ”hjem.” Efter en lang, og måske lidt kedelig sommerferie, skulle de endelig tilbage til skolen. Den første september var for mange, den bedste dag på året – måske lige bortset fra juleaften.
Harry tænkte tilbage på sin tid på Hogwarts. Han huskede tydeligt, hvordan dagene hos familien Dursley føltes som måneder, og hvordan han bare glædede sig til at komme tilbage til slottet, ligge i den store, bløde himmelseng, og til at se alle kammeraterne igen efter en lang og uudholdelig ferie…
En hylende lyd fik Harry til at vågne af sine tanker, dreje hovedet og kigge mod det, som alle var på vej over mod; et pragtfuldt rødt lokomotiv, hvis horn tudede og skorsten dampede. Hogwartsekspressen.
Harry trak på smilebåndet, uden at han selv lagde mærke til det. Det var helt specielt at stå her igen. Ikke fordi det var lang tid siden, men fordi det var første gang i mange år, hvor han selv skulle med toget. De sidste femten år, havde Harry stået på perronen og vinket farvel til sine tre børn, som var på vej tilbage til skolen, for at fuldføre deres grunduddannelse.
Et puf i ryggen fik Harry ud af sin drømmende tilstand. Han vendte sig om, og dér stod Neville Longbottom. Neville var en af Harrys gamle kollegiekammerater, og nu underviste han i botanik på Hogwarts – det eneste fag, som Harry mindedes at kunne huske, Neville var god til.
”Hej Harry!”
Nevilles ansigt var ét stort smil
”Hej Neville. Hvordan går det?”
”Fremragende!” sagde Neville og slog ud med armene. ”Alt går fantastisk. Jeg har kone, børn og job. Hvad med dig, Harry?”
Harry kunne ikke lade være med at le ad Nevilles glade plapren.
”Jeg har det skam fint. Ét barn tilbage på Hogwarts. De to andre er færdige. Nu tager jeg lige et års tids pause fra aurorjobbet og ser mine læreregenskaber lidt an.”
”Men…” begyndte Neville. ”Hvor er hun… øh. Din datter…”
”… Lily Luna.”
”Nå ja. Skal hun ikke også med toget?”
”Hun havde en uheldig episode med sin brors tricktryllestav i går. Ginny kommer med hende om et par dage, når hun har fået bugt med knurhårene.”
Neville brød ud i latter. Harry kunne heller ikke lade være med at le.
”Er hun kommet noget til?” sagde Neville og tilføjede med et smil: ”noget alvorligt, altså.”
”Nej, hun har det helt fint. Jeg kunne bare ikke få hende med mig i dag. Hun nægtede at gå nogen steder med en rottes udseende.”
”Det er da forståeligt”, svarede Neville og lo. ”Hvor gammel er hun ved at være?”
”Hun skal til at starte på sit sjette år”, sagde Harry. ”Hun er lige fyldt seksten.”
Endnu et hyl fra Hogwartsekspressen fortalte dem, at det snart var tid til at stige om bord.
Harry vendte sig mod Neville.
”Har du lyst til at finde en kupé i toget?” sagde han.
Nevilles ansigt lyste op.
”Ja, gerne!”
Harry og Neville hankede op i deres kufferter og fulgte strømmen hen mod toget. De fandt en kupé bagerst i toget, hvor der kun sad to personer i forvejen.
Den ene var en lille, spinkel dreng, som tydeligvis var førsteårselev. Den anden var en mand, som Harry vurderede til at være midt i 20’erne. Han havde lyst, blond hår og lyseblå øjne. Han præsenterede sig som Ethan, og det viste sig, at han var bror til Scorpius Malfoy og søn af Draco Malfoy.
Draco havde været Harrys værste fjende gennem hele hans skolegang. De havde afskyet hinanden fra dag et, men sluttede fred på deres syvende skoleår under Kampen på Hogwarts.
I modsætning til Draco og Scorpius, hvis hår var vandkæmmet og øjne skarpe, havde Ethan et blidt look med pjusket hår og store, venlige øjne.
Harry og Neville satte sig over for Ethan og den spinkle dreng.
Harry lukkede øjnene og lænede sig tilbage i det bløde sæde. Hvor var det herligt at sidde i toget igen!
Harry og Neville faldt hurtigt i snak med Ethan, som var lærer i Astronomi på Hogwarts. Han lyttede interesseret, da Harry fortalte om sin nye lærerstilling i Forsvar mod Mørkets Kræfter, og da han fortalte, at han havde arbejdet som auror i tyve år.
”Han er meget erfaren!” kom det fra Neville, som altid havde beundret Harry og hans heltemodige gerninger fra sin tid på Hogwarts.  
Harry smilede forlegent. Han var uhyre beskeden og ikke særlig god til at tage imod komplimenter.
Timerne fløj af sted, og efter at have købt det meste fra den lille slikvogn og spist sig mæt i lakridstryllestave og chokoladefrøer, gik Harry ud af kupéen for at trække lidt frisk luft.
Han fandt det besynderligt, at Ethan insisterede på at gå med ham.
De gik ud på mellemgangen, og Ethan lukkede døren til kupéen efter dem.
Han satte sit hoved tæt hen mod Harrys og hviskede:
”Du, Harry… Jeg tænkte på, om du har gjort dig nogen tanker om, hvem du tror, det kunne være?”
Harry, som havde absolut ingen anelse om, hvad Ethan mente, kiggede sig omkring og undrede sig over, hvorfor han hviskede.
”Hvad mener du?” var det eneste, Harry kunne finde på at sige.
Ethan kiggede sig over skulderen.
”Jeg mener…” han tog en dyb indånding. ”Tror du, du kan finde ham?”
Harry var stadig helt blank.
”Jeg tror ikke helt, jeg forstår…”
”Jamen Harry, du er jo blevet valgt til at… du skal jo finde…”
Ethan tav.
Harry kiggede rundt i toget. Han og Ethan var begyndt at vække en smule opmærksomhed hos de elever, som passerede dem på gangen.
”Har du ikke snakket med Professor McGonagall endnu?” spurgte Ethan forbavset.  
Harry rystede på hovedet.
”Jamen, du godeste, Harry! Så er det da derfor, du ikke aner, hvad jeg snakker om.”
Han så helt pinlig berørt ud.
”Hvad er det, jeg skal finde?” sagde Harry.
”Det er nok bedst, hvis du lige snakker med McGonagall først”, sagde Ethan, og så forlod han Harry og gik ind i kupéen igen.
Harry stod tilbage, helt uvidende om, hvad Ethan havde forsøgt at få svar på.

Hvem det kunne være? Udvalgt til hvad? Finde hvad?
Harry tænkte længe over det. Han tænkte over det, da han igen sad i kupéen sammen med Neville og kørte chokoladefrøer, og han tænkte over det, da toget langt om længe trillede ind på Hogsmeade Stationen.

 

__________________________________________________________

Så fik jeg endelig publiceret første kapitel! 

Jeg håber virkelig, I synes om det.

Der vil nok gå lidt tid, før næste kapitel kommer, da jeg bruger lang tid på at gøre det perfekt ;-)

//JulieHaüser

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...