Best Surprise Ever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 2 jul. 2014
  • Status: Igang
Dette er 2'eren til Best Night Ever. Louis og Rosalie kom op og skændes, og Rosalie og Lucy rejste hjem. Men hvad nu?

Hvad er der sket med Perrie og Zayns efter deres bryllup? Liam og Sophia? Danielle? Stakkels lille Lucy?Og hvad med Louis og Rosalie? Få svar på det i Best Surprise Ever.

16Likes
31Kommentarer
1004Visninger
AA

7. Can i please steer the pram?

 

"Baby even when we're miles apart

You'll always stay inside my heart"

Little Mix,nothing feels like you

 

Jeg gav et lille skrig fra mig.

" Louis, Åh Gud du forskrækkede mig."

" Nej gjorde jeg? Det vidste jeg slet ikke." Han satte et lille selvsikkert smil op over, at hans lille " jeg prikker Rosalie lige under ribbenene så hun får et chok" plan var lykkedes ham.

" Bare vent til jeg tager hævn" små grinte jeg, og kyssede ham på næsetippen.

" Babe du kan ikke forskrække mig. "

" Vent og se." Med de ord går jeg ud til den ventende barnevogn med den sovende Lucy liggende i. Louis ryster på hovedet og følger efter.

 

" Kom nuuu Rose" tigger Louis for 8 gang.

" Louis du er fuldstændig hyper. Det ville være ekstremt dumt at lade dig køre barnevognen."

" Men..."

" Okay, men du vover bare at vække hende."

"Yes." Han skubber mig væk med et puf med hoften, og overtager barnevognen. Jeg himler med øjnene af ham og beslutter, at det nu må være tid til at give Louis et lille chok.

" Skat jeg vil gerne snakke med dig om noget" siger jeg, og prøver at se helt seriøs ud.

Han sætter farten lidt ned og jeg fortsætter, stadig i et helt seriøst tonefald:" Jeg er gravid igen." Han stopper brat og står bare og ser på mig med åben mund. Efter 5 sekunder kan jeg ikke mere. Jeg bryder sammen af grin. Louis sender mig et meget forvirret blik inden han regner ud at det ikke er rigtigt. Han hiver mig ind til sig og kigger ind i mine øjne.

" Det gør man ikke grin med Rose." Jeg griner bare videre og kort efter slutter han sig til mig og vi går grinende videre ned ad fortovet.

Da vores grin er faldet lidt til ro siger han:" Ej det må du aldrig gøre grin med igen."

" Undskyld" siger jeg og sætter mit mest nuttede ansigtsudtryk op. Louis smiler af mig og giver mig et hurtigt kys på kinden.

" Tror du de har hørt noget?" Jeg skæver over mod det andet fortov hvor et par paparazzier går, og tager billeder af os.

" Måske, hvorfor?" Svarer han og kigger sidelæns på mig.

" Jeg tænker bare på de rygter der så opstår."

Han lægger armene om min talje og hvisker så:" Hvis de starter rygter må vi jo gøre dem sande" i mit øre.

" Vil du da gerne have flere børn?"

" Ja."

"Altså nu? Jeg mener ikke som i her og nu, men i løbet af kort tid?"

" Måske ikke lige nu. Op til den nye tour og sådan ,men senere i livet ja." Jeg nikker og erklærer mig enig. Fem minutter efter når vi til indkøbscenteret. Vi får købt det vi mangler og går hjem igen.

 

 

" Hvornår er de her?" Spørger jeg og ligger armene om Louis talje bagfra. 

" Maks 5 minutter" siger han og kysser mit hoved som nu hviler på hans skulder. Med det ringer det på døren og jeg går, med Lucy på armen, hen for at åbne døren.  Drengene stormer nærmest ind ad døren og en af dem, højst sandsynligt Zayn eller Niall, snupper Lucy i farten. De to piger går lidt mere stilfærdigt og grinende ind ad døren.

" Hej Rose" griner Perrie. Jeg trækker hende ind i et knus og derefter Sophia. Louis kalder og fortæller, at der er mad og hurtigt sidder alle udover mig hved bordet. 

"Skat sæt dig nu ned og slap af." siger Louis. 

" Jeg skal bare lige have fat i en hagesmæk til Lucy." svarer jeg inde fra hendes værelse. 

 

Da vi er færdige med at spise gør Louis og de andre drenge sig klar til at gå i byen. 

 

" Er du sikker på det er okay babe?" spørger Louis for 117 gang.

" Ja skat Perrie og Sophia er her jo og Lucy skal alligevel snart i seng." Han nikker og trækker mig ind i et kram efterfuldt af et langt blidt kys.

" Lov mig at drikke dig stanger stiv." smiler jeg.

" Hvad hvorfor?"

" Fordi vi alle sammen ved, at du ikke rører så meget som en dråbe alkohol, hvis jeg ikke beder dig om det." 

"  Okay." himler han med øjnene og bliver skubbet ud af de andre drenge.

 

" Så er der nogen der vil have te eller kaffe?" spørger jeg de to piger. Jeg har lige puttet Lucy og nu flader vi bare ud i sofaen.

" Te" svarer de i kor og jeg går ud og tænder el kedlen. De kommer begge ud kort efter og sætter sig på køkkenbordet overfor mig. Jeg rækker dem hver et dampende krus te og vi chatter lidt frem og tilbage. 

" Hvor er Lucy blevet stor." siger Perrie.

" Ja, jeg kan stadig huske dengang hvor hun var helt lille og bare lå og var nuttet. Nu kravler hun og kan sige nogle små ord. smiler jeg.

" Hvad med dig Perrie? skal dig og Zayn ikke snart have et barn sammen? I har været gift i over et år nu."

" Faktisk så er jeg gravid." smiler Perrie." Zayn ved det bare ikke endnu."

" Du er hvad?" siger jeg og springer hen og krammer hende.

" Tillykke." siger Sophia og trækker Perrie ind i et knus.

Resten af aftnen går med baby snak indtil pigerne tager hjem. 

 

Jeg kan høre hoveddøren gå op. Jeg tjekker min telefon for at finde ud af hvad klokken er. 03:18 viser uret. Jeg står op og trækker en af Louis t-shirts over hovedet. 

" Hey skat." siger jeg til Louis. Han står med et glas vand i hånden som han sipper let af. 

" Hey babe." 

" Så havde du en god aften." Han nikker men kigger så på mig med store øjne. Han stiller glasset fra sig og spurter ud på toilettet. Jeg løber efter ham og kører en hånd op og ned ad ryggen på ham, mens maden og alt han har drukket finder vej ud af ham. 

" Er du færdig?" Han nikker og jeg lægger en hånd om hans talje og hjælper ham ind i sengen. Efter at have fået det meste af hans tøj af, lægger jeg mig ned ved hans side og hurtigt sover vi begge. 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det her var mest et fyld kapitel. Undskyld for det...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...