Trust is like a mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Anna har hele sit liv følt sig som en outsider. Som om hun ikke hørte til. En dag ændres hendes liv sig markant. Et mystiks væsen angriber hende. Hun bliver nu bragt til Tollow. En skole for overnaturlige væsener. Her møder hun en hel ny verden. En verden hun pludselig føler hun hører til i. Men alligevel er der stadig noget der nager hende. Hvem kan hun stole på, hvad er hun ved at forvandle sig til og hvorfor ser hun hele tiden de mærkelige lysende øjne i hendes drømme?

4Likes
31Kommentarer
539Visninger
AA

15. Så er det afgang

Resten af weekenden bruger jeg på bare at ligge i min seng. Jeg rejser mig kun når det er nødvendigt og spiser næsten ingen ting udover slik. Jeg har efterhånden fået spist en hel plade daim-chokolade, to poser chips, drukket flere liter cola og andet usundt jeg ikke har tal på. Sabrina har været forbi nogle få gange, men ellers har jeg bare ligget og set en masse serier på min computer.

Da jeg vågnede i morges orkede jeg slet ikke at tænke på, at vi skal på hyttetur i dag. Hele årgangen inklusiv Mike og Christoffer skal af sted. Jeg skal heldigvis ikke bo i hytte med nogen af dem, men derimod 2 drenge der ikke går i min klasse og en pige, som jeg har set nogle gange men aldrig snakket med. Hun ser flink ud, så det skal nok blive godt. Så kan det da være jeg lære nogle andre at kende. Sabrina skal vidst bo med en af hendes andre veninder og ligesom mig to drenge. Hun har ikke snakket om andet, end at hun er spændt på hvem det er. Hun har ikke set dem endnu, så hun har ingen anelse om hvem det er. Det er så det eneste hun pt har på hjernen er, om de er pæne og en mulighed for hende. Hun har dog forsikret mig om, at der ikke skal ske noget, for hun har jo Louis, men jeg husker tydeligt, da hun hentydede til at to på en gang bare var et ekstra plus.

Min røde kuffert er endelig pakket færdig. Vi skal kun være væk i 3 dage, men alligevel er der meget der skal med. Vejret kan lige pludselig blive ændret, så regnen styrter ned hele turen, men det kan også være der er chance for solskin. Vi har fået fortalt, at der ligger en nærliggende sø, så hvis vejret er til det, så kan vi få mulighed for at bade i den, selvom vandet sikkert er iskoldt. Derfor er jeg nødt til at have både regntæt tøj og bikini og andre ting med.

 

”Hey hvad så. Har du fået liggesår eller går du bare sådan for sjov?” Sabrina er som sædvanlig i godt humør og har altid en spydig kommentar at fyre af. Jeg undlader at svare og sætter mig hen til hende. Busserne vil ankomme om lidt. Vi er ret mange der skal af sted, så skolen har været nødt til at leje flere busser. Vi skal tidligt af sted, da det tager ret lang tid i bus vidst. Jeg mener Sabrina sagde hun havde hørt det ville tage omkring 3 timer.

Da busserne ankommer får vi aflæsset vores bagage og fundet en ledig plads nede bagerst i bussen. Glade ansigtet og hviskende elever ses over alt. Alle udover mig glæder sig åbenbart til hytteturen. Jeg sidder spændt og kigger hvem der kommer ind i bussen, men da buschaufføren træder ind og sætter bussen i gang er jeg utrolig lettet. Hverken Christoffer eller Mike er med denne bus.

 

”Okay, nu skal I høre.” Sabrina kigger rundt på mig og 3 andre piger. ”Vi laver sandhed eller konsekvens i min hytte i morgen aften. Inviter gerne nogle fyre, det gør det bare endnu sjovere. Jeg skal nok sørge for snacks, hvis I sørger for alkoholen. Jeg har hørt der ligger en kiosk tæt ved lejren, så der kan i skaffe det. Der vil komme modbydelige sandheder frem og grænseoverskridende konsekvenser på bordet. Hvis I ikke vil være med til det, er det selvfølgelig okay, men når man er gået med til gamet er der ingen vej ud. Er I friske?” De 3 piger nikker ivrigt og jeg nikker automatisk okay. Det kan der vel ikke ske noget ved. Det er jo ikke ligefrem fordi at drikke lidt, er så stor en overtrædelse af reglerne, at vi bliver sendt hjem og hvis vi gør, så er det vel egentlig også bare rart. Jeg ligefrem faktisk håber, at vi bliver opdaget. Jeg lukker øjnene og skruer op for musikken. Selvfølgelig bliver der spillet en kærlighedssang og kunne den være mere ironisk.

 

Every rose has it´s thorn

Just like every night has it´s dawn.

Just like every cowboy sings his sad, sad song.

Every rose has it´s thorn.

 

“Okay. Hør godt efter alle sammen. I skal kontakte jeres vejleder og der får i så informationer om, hvor i skal bo.” Den voksne i bussen er i gang med at organiserer alle eleverne, så det ikke ender i et uoverskueligt kaos. Jeg følger Sabrina og de andre piger ud af bussen. Vi venter på vores bagage og ender som nogen af de sidste til at få kufferterne, da vores kufferter blev lagt ind først og dermed komme ud sidst.

”Vi skal herover. Vores vejleder står lige derovre.” Sabrina vinker og går sammen med de andre væk, så jeg står helt alene tilbage. Hjemme på opslagstavlen har der stået, hvilke vejleder der var blevet tildelt hvilke elever og jeg mener min vejleder hedder Mads.

”Ømm undskyld, kan du sige mig, hvor Mads er henne?” Jeg spørger en voksen der tilfældigvis kommer forbi og hun peger hen mod en middelaldrene mand, der står lidt længere fremme.

”Er du Mads?” Spørger jeg da jeg når hen til ham. Han nikker og spørger om mit navn. ”Du skal være i hytte nummer 37. Du skal bare følge stien her ligeud og dreje henne ved den store bygning, du kan se derhenne.” Han peger hen mod en stor rød bygning, som nok indeholder læreværelser, køkken og andre ting.

”Hov det havde jeg nær glemt. Jeg vil bare lige oplyse dig om, at hende du skulle have delt værelse med er blevet meldt syg, så i stedet er der en anden, som du skal bo på værelse med. Jeg håber det er okay. Før var der nemlig 5, som skulle deles om en hytte til kun 4, så vi tænkte det ikke ville være noget problem, at vi flytte en over til jeres hytte, nu da der var plads.” Jeg er sådan set ret ligeglad om det er den ene eller den anden jeg skal bo på værelse med. Jeg kender jo alligevel ikke hende den anden, så det gør jo ingen forskel om det er hende eller en anden jeg ikke kender. Jeg nikker bare og forsikre Mads om, at det er okay og begiver mig derefter i den anviste retning.

 

Nummer 37, det må være her. Jeg åbner hyttens dør og træder ind i hyttens stue eller fællesrum, som det nok snare er. Der sidder de to drenge, der skal bo her, allerede henne i sofaen og kigger smilende hen imod mig, da jeg tager min jakke og sko af. ”Hej jeg hedder Anne.” Smiler jeg og kigger spørgende på dem. ”Jeg er Oliver og det her er Frederik.” Siger og smiler en lyshåret dreng med grå øjne tilbage til mig. ”Hyggeligt at møde jer. Ved i hvor mit værelse er?” Spørger jeg og træder nærmere med min kuffert. ”Ja, det er derovre.” Den anden dreng, som hedder Frederik, peger mod en dør. Jeg mumler tak og går hen og skubber døren op. Min værelseskammerat er ikke kommet endnu, så jeg stiller mine ting ved siden af et højt skab. På værelset er der en køjeseng med to køjer, en stol og højskabet. Væggene er malet hvide, men ser ud til at trænge til en spand maling. Skabet er beskidt indvendig og på stolens ene ærmelæn er der noget klister, som ser ud til at have siddet der længe. Ikke ligefrem luksus, men jeg overlever nok tre dage.

Jeg beslutter mig for, at jeg nok hellere må få pakket mine toiletsager ud med det samme, mens der er masser af plads i skabet ude på toilettet. Der er heldigvis et separat badeværelse både med toilet og bad til værelset. Det vil have været træls at skulle være fire til at dele om et badeværelse. Heldigvis er jeg positiv overrasket, da jeg ser badet. Det ser slet ikke beskidt ud, som værelset, men tværtimod ret ny renoveret ud og som om det ikke er anden få timer siden det er blevet gjort rent.

En lyd inden fra værelset får mig til at stoppe op, men så kommer jeg i tanke om, at det nok bare er min roomie der er kommet. Jeg stiller min hårshampoo og balsam ind i badet og stiller mit krus med min tandbørste ved siden af vasken. Skabet over håndvasken er også helt rent, så der stiller jeg min toilettaske med mine øvrige remedier ind. Nå, det var vidst det hele. Jeg må nok hellere gå ud og hilse på min værelseskammerat.

Da jeg vender tilbage til værelset kan jeg se en skikkelse stå bøjet over en taske. Det er ikke en pige, som jeg forventer, men en dreng. ”Hej jeg hedder…..” Personen vener ansigtet om mod mig, da jeg åbner min mund og jeg går pludselig i stå og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg føler en pludselig vrede komme frem i mig. Hvorfor lige ham af alle fra hele årgangen? Jeg er sur på ham over, at jeg aldrig fik lov til at forklare mig selv, selvom jeg måske ikke vidste hvad jeg skulle have sagt. Han himler med øjnene, men åbner så sin mund og siger ligeså frustreret som jeg selv. ”Tro mig, jeg er mindst ligeså utilfreds med det som dig, men lad os nu bare få det bedst mulige ud af det.” Han overrasker mig meget ved at ligefrem at tilbyde, at lægge det skete på hylden for de 3 dage, vi er tvunget til at dele værelse. Jeg nikker og sætter mig ned på sengen i underkøjen. Jeg har aldrig brudt mig om, at ligge i den øverste køje, så jeg må bare være hurtigt og slå til, mens den nederste stadig er ledig. Han virker ikke til at være synderlig interesseret i, om han skal sove øverst eller nederst, så jeg begynder at rede den nederste seng, som nu er min, så den er klar til når jeg skal i seng i aften. Derefter går jeg, uden at veksle flere ord med Christoffer, ud og begynder at lede efter hytte nummer 21; Sabrinas hytte.

 

_________________________________________________________________________

 

Hej alle sammen:)

Jeg håber I synes kapitlet er godt:) Jeg har beslutte mig, nu da jeg er begyndt at skrive længere kapitler, at der vil komme et ca. hver anden dag, da jeg så har ordentlig tid til at få det skrevet og læst igennem. Jeg håber virkelig det er okay:)

Knus<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...