Trust is like a mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Anna har hele sit liv følt sig som en outsider. Som om hun ikke hørte til. En dag ændres hendes liv sig markant. Et mystiks væsen angriber hende. Hun bliver nu bragt til Tollow. En skole for overnaturlige væsener. Her møder hun en hel ny verden. En verden hun pludselig føler hun hører til i. Men alligevel er der stadig noget der nager hende. Hvem kan hun stole på, hvad er hun ved at forvandle sig til og hvorfor ser hun hele tiden de mærkelige lysende øjne i hendes drømme?

4Likes
31Kommentarer
539Visninger
AA

18. Midt om natten

”Hvorfor skulle du lave et stort nummer ud af det? Hun er ikke det værd!” Jeg undlader at svare. Jeg orker ikke at diskuterer det med ham. Det er min beslutning hvad jeg siger, og han brude da kunne forstå hvorfor. Den måde hun ser ned på mig på og generelt ikke er særlig sød overfor mig. Jeg forstår virkelig ikke hvad jeg har gjort forkert. Jeg ved godt selv, det måske ikke var fair gjort af mig at sige sådan noget til hende, men hun pissede mig bare sådan af. Den måde hendes smil var. Lumsk og helt sikkert ikke med noget godt i sinde. Når jeg nu tænker over det, så virker hun måske også som en snop. Den måde hun svinger ekstra meget med hofterne og lader sit lange hår falde ned af hendes ryg, og den modering hun havde på i går. Det undlod ikke meget til fantasien; en mavetop og et par leggings og så hendes nok 15 cm hæle.

”Kan vi ikke bare glemme det og snakke om noget andet?” Han nikker og vi fortsætter i stilhed; en lidt akavet stilhed. Jeg bryder den dog, da jeg får en idé. ”Skal vi ikke se om vi kan finde den der sø. Jeg har hørt at den skulle være helt vild pæn om natten.” Uden at høre hans svare, trækker jeg ham med dybere ind i skoven og væk fra stien. Vi snubler af sted over grene og sten der ligger gemt under nedfaldne blade. Efterårsvejret er de sidste par dage tiltaget helt vildt. Vinden er kold og blæser flere blade ned over os, som vi bevæger os i retning af søen, tror vi i hvert fald vi gør. Heldigvis fare Christoffer og jeg ikke vild som Sabrina og jeg gjorde sidst jeg var ude i skoven. Vi ankommer til udkanten af en lysning, hvor en stor og vandstille sø er placeret i midten. En masse træer står rundt om søen og skaber skygger i den. Man ville ikke som ved andre søer, kunne se om der er andre. Der er masser af muligheder for at gemme sig væk et sted. Jeg går hen mod vandkanten og vil se om man kan se bunden, men mørket gør det svært. Månen, som i nat lyser kraftigt selvom den kun er halv, lyser søen en smule op, men ikke nok til at man kan se hvad der befinder sig under overfladen. Alligevel læner jeg mig længere forover for at se om det virkelig ikke kan lade sig gøre.

 

Christoffers P.O.V

”Plask!!!” Lyder det bag mig. Anne stod lige før lænet ud over søen for at se et eller andet og nu ligger hun og spræller med armene nede i vandet. ”Jeg kan ikke svømme.” Gisper hun og er lige ved at få hovedet under vandet. Jeg hopper i med det samme og svømmer hen til hende. Jeg skal til at tage fat rundt om hende, for at hjælpe hende op af vandet, da hun med sine hænder skubber mit hoved ned under vandet. Da jeg kommer op til overfladen igen griner hun; hun kan sagtens svømme. Jeg sender en stråle af vand over mod hende med min hånd og hun gør det samme. ”Hvem kommer først ud til øen?” Siger hun så og begynder at svømme alt hvad hun kan hen mod en lille ø eller det er vidst så meget af sagt, men et lille stykke jord der skyder op længere ud i søen. Jeg sætter efter med det samme, men når ikke at indhente hende inden hun trækker sig op at stå på stykket og tager begge hænder i vejret, som for at vise sin sejr. Jeg kommer lidt efter, godt forpustet, og trækker mig også op.

”Jeg troede du sagde din kondi var lig med 0?” Hun trækker på skuldrende og sender mig et forfjamsket grin. ”Jeg har bare altid været god til sport i vand, mærkelig nok.” Jeg sender hende et stor smil og skal lige til at komme med en fræk bemærkning, da hun begynder at rode lidt ved en træspir som er ved at blive til et træ. Hun virker nervøs hvilket får mig til at føle mig en smule utilpas. Hvad er det hun er så nervøs over? Hun plejer ikke ligefrem at opfører sig sådan. Hun var i hvert fald ikke nervøs tidligere i dag, da…. i ved nok hvad. Hvorfor så være det nu?

Jeg trækker hende ind til mig og giver hende et ordentlig klem. ”Hvad er det du tænker sådan over?” Hun trækker sig en smule væk og ser mig dybt i øjnene. ”Det er bare fordi…..” Hun stopper midt i sætningen og jeg fortsætter bare med at kigge hende i øjnene, men hun slår blikket ned og kigger i stedet på sine sko. Med to fingre under hendes hage, får jeg hende til at møde mine øjne igen. ”Du ved du kan fortælle mig det ikke?” Forsikre jeg hende og hun nikker, alligevel er der noget der nager hende. ”Det er bare fordi…. Altså det hele er så nyt for mig. Det med at have venner man kan regne med. Det med at have sådanne følelser. Jeg har aldrig haft det på denne her måde før; jeg føler mig usikker. Usikker på om det er ægte det vi har. Bange for det skal blive som Sabrina og Louis, hvor den ene er sammen med andre…..” Jeg tysser på hende og får hende til at stoppe. Jeg er en smule overrasket over det hun fortæller. Jeg var godt klar over hun ikke havde for mange venner fra hvad hun kom fra, men det at hun var bange for jeg ikke ville hende ligeså meget, det gjorde mig næsten ked af det. Jeg er ikke altid den bedste til at vise mine følelser og jeg forstår også godt hvorfor hun lige pludselig kom i tvivl. Hvordan jeg fra det ene øjeblik til det andet gik fra at være sur på hende over kysset med Mike til at vi næsten havde sex. Jeg er en idiot. Jeg tænkte kun på mig selv og hvor meget jeg ville mærke hende i mine arme, jeg tænkte slet ikke over hvordan hun følte omkring det. Hun står og kigger på mig med tåre i øjnene. Jeg har ikke svaret hende, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal sige. Jeg kunne sagtens sige at det aldrig ville blive som Sabrina og Louis, men ingen kan forudsige fremtiden og slet ikke med min fortid. En fortid, hvor jeg var sammen med alt for mange, hvor jeg ikke tænkte over hvad det egentlig indebar at man følelser. Jeg gik fra at være sammen med den ene til at et par timer efter at ligge i en andens seng. Jeg skiftede piger som nogle piger skifter tøj. Derfor vil jeg slet ikke kunne få mig selv til at sværge på det, ikke når jeg kan være uforudsigelig. Jeg håber hun ikke misforstår jeg ikke svare, for jeg vil hende mere end noget andet, så i stedet for at slynge nogle ord ud jeg måske ikke kan holde, trækker jeg hende tættere ind til mig og presser mine læber mod hendes. Jeg må leve i nuet og forsøge at glemme min fortid. Det er den eneste måde jeg kan overbevise mig selv om at jeg har forandret mig.

 

Annes P.O.V.

Efter vi igen er kommet tilbage på land, har vi lagt os på græsset under et træ, så vores tøj kan tørre inden vi går tilbage til lejren. Vi snakker om alt og intet. Ingen af os har sagt et ord om samtalen ude på øen og for at være helt ærlig, så håber jeg lidt den blive liggende. Det var rart at komme ud med det hele. Godt nok svarede han aldrig på det jeg fortalte, men hans kys fortalte mere end ord, hvad han mente. Jeg har fået en dejlig behagelig ro over mig. Det er ligesom der var noget der satte en stopper for at vi kunne nyde hinanden fuldt ud.

”Hvad ønsker du?” Et lys lyser himlen op, men forsvinder næsten med det samme igen. Et stjerneskud. ”Hvis jeg fortalte det, så ville det jo ikke gå i opfyldelse.” Jeg skubber lidt til ham og griner, men tænker så over hans spørgsmål. Hvad ønsker jeg egentlig? At finde frem til sandheden om hvem der bed mig, så jeg kan finde ud af hvad jeg bliver eller det at passe ind og blive ved med at have en dejlig dreng som Christoffer ved min side? Jeg kan ikke vælge, men når man ser et stjerneskud skal man jo ønske ikke? Måske jeg bare skulle ønske noget der dækker bredt, såsom måske lykke

”Ser man det? Der er I, vil I øjeblikkelig følge med!” En vred stemme ødelægger den gode stemning. Mads, min og åbenbart også Christoffers vejleder, kommer til syne et par meter væk. Vi rejser os øjeblikkelig og ser skræmt på ham. Han står afventende og vender sig først rundt, da vi er nået helt hen til ham. Han går hen mod en sti som føre ind i skoven og væk fra søen. Christoffer tager min hånd og ved lige så godt som mig, at vi er i store problemer.

 

”Og hvordan har I så lige tænkt jer at forklare hvorfor I befandt jer ude i skoven alene midt om natten?” Vi er blevet ført ind på et kontor i hovedbygningen, hvor Mads nu sidder og udspørger os om og om igen.

”Vi for som sagt vild.” Vi prøver for alt i verden at lyve det bedste vi kan, for hvis de finder ud af, hvorfor vi egentlig var der og hvad vi før havde lavet, så var ikke kun vi, men alle der havde været med til festen i Sabrinas hytte på røven.

”For vild, ja det ville jeg også have sagt, hvis jeg havde lavet noget ikke burde. Men fortæl mig lige, hvorfor gik i overhovedet ud i skoven og hvordan det kan være jeres tøj er hel vådt?”

”Jeg var frustreret over alt det nye, jeg har stadig ikke vænnet mig til det endnu og Christoffer fulgte efter mig. Vi endte ved søen og jeg snublede og faldt i.” Jeg håber han hopper på den, for der har ikke været meget tid til at finde på en god undskyldning. Jeg har ikke en gang fået snakket med Christoffer om, hvad vi skal sige vi lavede, så jeg håber han kan improviserer og hoppe med på vognen.

”Men, hvordan kan det så være Christoffer også er våd, hvis det kun var dig der faldt i? Er I sikker på I ikke har lavet andet? I har tilfældigvis ikke deltaget i festen ovre i din ellers så gode venindes hytte?” Han kigger ud over sin brillekant og kigger mig skærmende meget i øjnene. Jeg synker en klump og ryster på hovedet. Så har de altså fundet ud af det. Gad vide, hvad det får af konsekvenser for de andre. ”Din taske er eller blevet funder derovre med en flaske vodka i. Er det noget du kender til?” Han bliver ved med at kigge og jeg føler mig virkelig utilpas.

”Jeg har ikke været til nogen fest og jeg har ikke drukket, hvis det er det du hentyder til. Der var en eller anden der vidst lånte min taske tidligere i dag. Jeg spurgte ikke ligefrem hvad den skulle bruges til.” Han skriver lidt ned på en blok papir og rejser sig så op.

”I må gerne gå nu. Sørg for ikke at vandre rundt i skoven fremover og husk nu vi nok skal finde ud af, hvis I laver eller har lavet noget I ikke må.” Han åbner døren og går sin vej. Jeg puster lettet ud, som hvis det hele er ovre, men det har jeg på fornemmelsen at det langt fra er. Han kunne tydeligvis se at vi løj er jeg sikker på, men han har ingen reelle beviser, så for nu, kan vi da slappe af.

 

”Hvad mon der er sket med Sabrina og de andre?” Tænker jeg højt. Christoffer trækker på skuldrene og åbner døren til vores hytte. Der er helt mørkt og der er ingen at se i fællesrummet. Det er også ret sent om natten, så de andre er nok allerede gået i seng og sover. Mit hoved dunker en smule efter alkoholen og det hele, så jeg går ud på badeværelset og hælder vand op i mit tandkrus. Man skal altid huske at få rigelig med vand efter man har drukket. Jeg kigger mig selv i spejlet og ligner jeg ved ikke hvad. Mine mascara er løbet efter svømmeturen og mit hår er helt uglet, men det må jeg tage mig af i morgen, for lige nu er jeg helt kvæstet. Jeg smider min jakke og mit andet tøj på gulvet. Det er helt vådt og jeg orker ikke at samle det op og hænge det til tørre.

Inde ved skabet får jeg fundet et par trusser og min nattrøje frem. Jeg kan mærke nogle øjne ovre fra sengen af, men som sagt er jeg helt vild træt og har ikke lige lyst til det helt store nu. Jeg trækker det hurtigt på og vil bare gerne ligge under dynen nu. Christoffer ser overhovedet ikke ud til at være træt og ligger og fylder hele sengen med den ene arm bag nakken.

”Kan du ikke give lidt plads eller er det meningen du gerne vil mases?” Han smiler forførende. ”Jeg har da ikke noget imod, hvis du ligger ovenpå mig.” Jeg ruller med øjnene. Han virker godt nok liderlig, som om han virkelig er trængende.

”Flyt dig nu bare. Eller vil du gerne ligge på gulvet.” Siger jeg en smule irriteret og heldigvis forstår han hvad jeg siger og flytter sig, så jeg kan få mig presset ned ved siden af ham. Da jeg er ved at kravle over ham, tager han fat om mine hofter og får mig vendt om, så han ligger over mig. ”Christoffer ik nu, jeg er træt.” Han lytter ikke efter og begynder bare at kysse mig grådigt på halsen. Jeg griner og prøver at skubbe ham en smule væk, men han er stærkere og presser os bare endnu tættere sammen. Han sniger sin ene hånd op under min bluse og lader hans fingre cirkulere rundt om min navle mens hans læber bevæger sig længere og længere op til de rammer mine. En rysten farer gennem min krop og jeg kysser ham ligeså grådigt tilbage. Da jeg sagde jeg var for træt og ikke havde lyst, var det nok mere for at overbevise mig selv om det, for jeg har virkelig lyst. Blodet pumper hurtigt rundt i mine åre og med mine hænder, tager jeg fat om hans baller og forsøger at presse hans underliv endnu mere mod mit. Hans hånd går på udflugt hen over min mave og lukker sig så blidt om mit bryst. Mine læber skiller sig ad og jeg lader min tunge strejfe hans tænder et øjeblik inden han åbner munden og lader sin tunge møde min. De leger med hinanden og gør nydelsen af Christoffers hud mod min endnu større. Jeg kan mærke noget hårdt presse sig frem og derefter tilbage mod mit underliv. Jeg tager hårdt fat i hans hår og stønner da han igen bevæger sig frem.

”Christoffer stop…..” Jeg får fremstammet det, selv om min krop bare vil fortsætte. Vi er allerede i store nok problemer og hvis vi bliver opdaget i det her, så vil de helt sikkert ikke tro på hvad vi fortalte. Det er forbudt at drikke, ryge og have sex på denne hyttetur samt på skolen. Vi bliver nødt til at tænke os om. Det eneste tidspunkt det er tilladt at drikke er til fuldmånefesten, da mange har nerver over ceremonien og dermed kan alkoholen hjælpe dem, men ellers så er det strengt forbudt. Rygning og sex er overhovedet ikke tilladt på nogle tidspunkter, selvom de fleste i smug deler en smøg eller får listet sig ind på andres værelser om dagen eller natten. Men Mads´s ord runger i mit hoved. "Husk nu vi nok skal finde ud af, hvis I laver eller har lavet noget I ikke må."

Christoffer trækker sig ikke væk og forsøger at få min opmærksomhed væk fra mine tanker ved at kysse mig på halsen lige under mit øre og blive ved med at bevæge hans underliv frem og tilbage mod mit hurtigere og hurtigere.

”Christoffer vi kan ikke…. hvis vi bliver opdaget…..” En klagende stønnen forlader mine læber og jeg ligger hovedet bagover og lukker øjnene. Han gør det svært for mig at blive ved med at modstå, men jeg må være stærk og blive ved med at tænke på konsekvenserne.

Jeg skubber hårdt til ham og denne gang lykkes det mig at få ham nok væk fra mig. Jeg rejser mig en anelse op op mine albuer og kigger ham dybt ind i øjnene. Han ser en smule såret ud over min afvisningen, men det er det bedste og jeg kan se han godt forstår, men alligevel er han skuffet. Han rejser sig fra sengen og går hen mod badeværelset. Jeg lægger mit hoved tilbage og puster ud. Det var lige ved at gå galt. Tænkt, hvad konsekvenserne kunne have været. At han eller jeg ikke måtte ses eller det værre at han eller jeg var blevet forflyttet til en anden skole. Vi må være forsigtige indtil der er kommet en dæmper over det med festen og vores uheldige besøg i skoven.

___________________________________________________________________________

 

Hej skønne læsere?

Hvad tror I der videre sker? Hvordan er det hændt med Sabrina og de andre og hvad med Mads? Bliver han ved med at tro på Anne og Christoffers historie???

 

Jeg håber i alle har haft en god weekend:)

Knus og kram<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...