Trust is like a mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Anna har hele sit liv følt sig som en outsider. Som om hun ikke hørte til. En dag ændres hendes liv sig markant. Et mystiks væsen angriber hende. Hun bliver nu bragt til Tollow. En skole for overnaturlige væsener. Her møder hun en hel ny verden. En verden hun pludselig føler hun hører til i. Men alligevel er der stadig noget der nager hende. Hvem kan hun stole på, hvad er hun ved at forvandle sig til og hvorfor ser hun hele tiden de mærkelige lysende øjne i hendes drømme?

4Likes
31Kommentarer
539Visninger
AA

8. Hvad sker der fredag?

”Endelig!” Udbryder jeg og lægger den sidste aflevering over i bunken med færdiggjorte lektier. Jeg er færdig og kan nu koncentrerer mig om alt andet. Der er godt nok mange lektier her på Tollow. Det er godt nok noget andet end mit gamle gymnasium, tænker jeg. Lektierne der hober sig op ud af ingenting og skoledage, der er så lang, at man er helt udmattet allerede når halvdelen af dagen er gået. Der er selvfølgelig og meget der skal læres. Alle de basale ting, som man lærer på et almindeligt gymnasium, men også alle de overnaturlige ting, der så skal drages paralleller til. Det er næsten ikke til at holde ud og jeg har ikke engang gået her en uge. Hvordan skal jeg mon klare det? Mon de elever der har gået her siden de var tretten har det lettere, da de vel er vant til det. Anser de det som en rutine? Det gør de nok. Jeg må spørge Sabrina en gang. Gad vide hvad hun egentlig laver. Hun må da også være færdig med lektierne. Mon hun er på hendes værelse?

 

Døren bliver åbnet med det samme som jeg banker på. En smilende og energirig Sabrina åbner hastigt døren. Hun sprudler af energi og hiver mig hurtig med ind. Da jeg er kommet ind og er kommet mig over det chok jeg fik, da jeg blev revet rundt, ser jeg Sabrina flyver rundt. Hendes værelse flyder med tøj og jeg ser kaos alle vegne jeg kigger.

”Hvad laver du? Er du ved at sorterer dit tøj eller synes du bare det ville være rart at der for en gang skyld ikke er noget rod i dit skab, da der slet ikke er noget tøj der?” Spørger jeg grinende og puffer blidt til hendes side med min hofte for at understrege at jeg laver sjov med hende. Jeg rykker en stak tøj væk og frem kommer en stol der ellers var godt gemt før, som jeg kan sætte mig ned på.

”Nej, jeg har krise. Jeg ved ikke hvad jeg skal have på på fredag. Har du fundet noget at have på endnu? Måske jeg kunne låne noget af dig?” Jeg ryster grinende på hovedet over hendes frustration, men fanger en vigtig detalje. ”Hvad sker der på fredag? Hvad er det du har sådan krise over?” Hun stopper pludseligt hendes ellers flyvende jeg og vender sig om og kigger ned store øjne. ”Ved du det ikke? Har ingen fortalt dig det? Hvor skulle du også vide det fra? Det hele giver jo mening nu, hvorfor du ikke er sådan oppe at køre!” Sabrina slår sig selv i panden inden hun fortæller, hvad det hele handler om. ”På fredag er der jo fuldmåne ikke,” hun stopper op og jeg bekræfter at jeg er med så langt, ”og der holdes der efter traditionen her på skolen fuldmånefest. Festen er for alle elever uanset deres overnaturlige jeg. Til festen er det tilladt at drikke alkohol, som det ellers er totalt forbudt på alle andre tidspunkter, men det er også tilladt at vise sit sande jeg fuldt ud. Det vil sige at drikke blod, forvandle sig til en ulv og udøve heksekunster. Alle klæder sig fint på som til en hvilken som helst anden fest og fremgangsmåden er helt den samme indtil kl. tolv.” Hendes toneleje blev lige et par oktaver dybere og jeg ser hendes øjne blive en anelse mørkere. Hun fortsætter langsomt. ”Kl. tolv deler alle sig op. Hekse går med hekse, ulve med ulve og så videre. Derefter vil der blive holdt hemmelige arrangementer for de forskellige grupper af overnaturlige. Som sagt er det et hemmeligt arrangement og ingen har hidtil deltaget eller hørt om et andet end det man selv deltager i og tilhører. Ingen ved hvad der sker, men sidste år døde en pige. Ingen ved hvad der skete og ingen forklaringer blev fortalt. De ældre har naturligvis vidst noget, men ingen har omtalt det siden.” Hun ser fjern og mørk ud i blikket. Jeg kan fornemme hendes ulveskikkelse i hendes øjne, som om den sidder på lur og er klar til kamp, når faren viser sin skikkelse. Med et er hun tilbage igen og kigger på mig med sine normale brune øjne. ”Men hvor skal jeg være efter kl. tolv? Jeg hører jo ikke til hos nogen endnu?” Hun trækker på skuldrende og siger hun ikke aner det, men at Mary må vide det. Det er trods alt hende der er med til at arrangere festen.

 

Efter at Sabrina har fortalt mig om festen, begynder hun igen at lede efter noget tøj. Hun undgår at kigge mig i øjnene. Som om hun frygter at møde dem. Men det varer dog ikke længe før tavsheden bliver for meget for hende og hun begynder at opfører sig normal igen.

”Vi må have fundet en date til dig. Der er sikkert nogle drenge, der heller ikke har fundet nogen at følges med endnu.” Jeg kigger åndssvagt på hende. Ja som om. En date, mig? Nej, det går bare galt. Jeg har hverken noget pænt tøj at tage på eller kender nogen der vil følges med en som mig. Følges man ikke også i par, hvor man begge er samme race eller hvad man nu kalder det?

Sabrina begynder at skubbe mig hen mod døren, men jeg undviger og forsvinder om bag hende. Hun kan tro nej. Hun får mig ikke til det. Aldrig i livet.

”Hvem har egentlig spurgt dig? Spurgte Louis dig virkelig?” Jeg smiler til hende og hun nikker. Jeg skriger og kaster mig mod hende. Vi vælter og lander oveni en enorm tøjbunke. Hun skriger også og vi jubler et stykke tid. ”Ej hvor fedt. Vi må hellere se at få fundet det tøj du skal have på. Dit outfit skal være perfekt. Jeg kan næsten ikke vente til at høre om, hvordan det gik.” Sabrina er lige ved at falde i fælden, for selvfølgelig prøver jeg at aflede opmærksomheden fra mig selv og den date hun synes jeg skal følges med, men den går ikke. Hun hopper ikke på den og hun kigger på mig med et hævet bryn.

”Er der virkelig ikke en, bare en, der har spurgt dig? Det må der da være, men selvfølgelig, så ville du have vidst det med festen så.” Det sidste siger hun mest til sig selv. Der, lige netop i dette øjeblik, går den pinlige sandhed op for mig. Christoffer. Christoffer havde spurgt mig!

 

___________________________________________________________________________

Så kom det afslørende kapitel, hvor vi finder ud af der holdes fuldmånefest om fredagen og Anne fandt ud af, at det var det Christoffer ville spørge hende om! Konfrontationen med Mike passede ikke lige ind i kapitlet, men jeg lover I hører mere om det i næste kapitel:)

 

Like eller smid en kommentar:) Mange tak!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...