Trust is like a mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Anna har hele sit liv følt sig som en outsider. Som om hun ikke hørte til. En dag ændres hendes liv sig markant. Et mystiks væsen angriber hende. Hun bliver nu bragt til Tollow. En skole for overnaturlige væsener. Her møder hun en hel ny verden. En verden hun pludselig føler hun hører til i. Men alligevel er der stadig noget der nager hende. Hvem kan hun stole på, hvad er hun ved at forvandle sig til og hvorfor ser hun hele tiden de mærkelige lysende øjne i hendes drømme?

4Likes
31Kommentarer
538Visninger
AA

14. Hvad har jeg gjort!

Christoffers P.O.V

Jeg lukker døren bag mig og aner ikke hvor jeg skal kigge efter hende henne. Hun er ikke hos Sabrina og her på hendes værelse er hun heller ikke. Hun har heller ikke besvaret min sms. Det føltes forkert, som om der er noget der er galt. Jeg spankulerer rundt på skolen, men ser mig ikke for, da jeg rammer ind i en dreng der kommer gående forbi. ”Pas dog på!” Siger han vredt og går videre. Som i et tilfælde er jeg stoppet op uden for Mikes dør. Er det virkelig et tilfælde eller havde jeg på fornemmelsen han kunne have noget med hendes forsvinden at gøre. Det er kun en måde at finde ud af det på. Jeg trykker håndtaget ned og som frygtet ser jeg Anne sammen med Mike ligge på sengen. Anne ligger hen over Mike, faktisk ikke bare ligger hen over, men ligger trykket imod Mike, som hvis de går i et.

”Hvad fanden!” Siger mine læber. Anne river sig lidt væk og kigger over mod mig. Vreden pumper rundt i min krop og jeg folder hårdt mine hænder til knytnæver. Jeg kigger koldt over på hende og lægger på ingen måde skjul på min vrede. Jeg har lyst til at slå på et eller andet.

Jeg skubber Anne væk, da hun går over mod mig og fortsætter mod mit mål; Mike. Jeg hiver ham op og skubber ham ned på gulvet. ”Tror du, at du bare kan rende og kysse med alle du har lyst til.” Han ser skræmt ud, men mander sig så op og rejser sig. ”Hvis de selv lægger op til det, så ja!” Siger han lige så frækt tilbage. Jeg kan ikke klare det mere og skubber til hans brystkasse. Han vakler lidt, men får så balancen igen og ser nu ligeså rasende ud, som jeg må gøre. Han slår ud efter mig, men jeg undviger og kaster mig mod ham. Da jeg ramler ind i ham, siger en stemme. ”Nej, hold nu op. Du må ikke slå ham Mike. Christoffer vær nu sød. Stop det!” Anne råber mig højt ind i hovedet, men jeg ignorerer hende. Hun er selv uden om det. Det er hendes skyld det hele. Hvorfor kyssede hun med ham, når hun havde forsikret mig om, at hun ikke kunne lide ham, men mig? Jeg stolede på hende, og så var det her takken.

En fremmed arm trækker mig væk fra Mike, mens en anden gør det samme ved Mike. Jeg skuler vredt over mod ham, og løsriver mig fra grebet og går min vej. Lige nu, har jeg bare brug for at køle ned og undgå både Mike og især Anne.

 

Annes P.O.V.

Christoffer står henne ved døren og ser godt og grundig rasende ud. Han knytter sine hænder, som hvis han har brugt for at slå på noget. Hvad er det dog jeg har gjort? Hvorfor ligger jeg også her med Mike? Jeg rejser mig og går over mod Christoffer. Jeg vil bare glemme det hele og lade som det aldrig skete. Da jeg er tæt på Christoffer skubber han hårdt til mig, så han har frit udsyn til Mike der ligger på sengen endnu. Han hiver ham op fra sengen og skubber også til ham, men så hårdt at han lander på gulvet. ”Tror du bare du kan rende og kysse med alle du har lyst til?” Råber Christoffer vredt til ham og truende, men Mike synes ikke til at være bange for Christoffer. Han derimod bliver hejret op til at rejse sig og ligeså flabet svare igen. ”Hvis de selv lægger op til det, så ja!” Hvad. Jeg havde sku da ikke lagt op til noget. Jeg havde gået rundt på gangene efter jeg havde hentet flasken på Christoffers værelse, og han havde taget mig under armen og ført mig ind på hans værelse. Hvad der derefter skete kan jeg ikke rigtig huske. Det første jeg husker efter er at noget vibrerede i min lomme.

De skubber igen til hinanden og ramler sammen. Der bliver jeg for alvor bange for at der kan ske noget alvorlig med dem. ”Nej, hold nu op. Du må ikke slå ham Mike. Christoffer vær nu sød. Stop det!” Råber jeg ind i hovedet på dem, men de lytter ikke. Nogle andre elever kommer ind på værelset ude fra gangen og de træder med det samme til og trækker Christoffer og Mike fra hinanden. Der står de og skuler ondt ad hinanden, men til sidst rykker Christoffer sig fri og går ud af døren uden at værdige mig et blik. Jeg følger trop og vil hive fat i ham, men han er allerede langt væk og jeg beslutter mig for, at jeg seriøst har brug for hjælp. Jeg har godt og grundig jokket i spinaten som man siger.

 

”Hey Anne. Går det godt?” Jeg møder Louis der er på vej ud fra Sabrinas værelse. Hans hår ser ret rodet ud, hvilket undre mig. Hans hår plejer altid at sidde så perfekt synes jeg. Jeg trækker på skuldrene. ”Jeg ved ikke om man kan klassificerer det at have kysset med en anden, hvor man er blevet total meget bustet i det, som at det går godt.” Siger jeg. Lige glad med at jeg virker tvær i det, men jeg orker ikke at spille flinke-åge over for alle i dag. ”Der er vidst brug for noget pigesnak kan jeg godt hører. Hun er derinde, hvis det er.” Han smiler opmuntrende og jeg nikker inden jeg går hen mod døren. Sabrina er ikke på værelset, men jeg kan høre vandet løber ude på badeværelset. Hun er forhåbentlig færdig om lidt. Jeg smider mig på sengen og kigger op i loftet.

”Hvad så skat, skal vi tage en omgang til?” Jeg kan høre Sabrinas forførende stemme ovre fra døren. Jeg kan ikke lade være med, at blive lidt flov. ”Det er altså mig.” Får jeg fremstammet og Sabrina rømmer sig. ”Jeg troede det var en anden. Hvad laver du her?” Ja, det gjorde du helt sikkert. ”Jeg har nok gjort det mest dumme man nogensinde kan gøre. Jeg kyssede med Mike og Christoffer kom brassende ind, mens vi lå midt i det på hans seng.” Jeg skynder mig at sige det. Jeg ved hun skal til at belære mig om, at det var dumt og at jeg slet ikke fortjener Christoffer, når jeg tydeligvis ikke værdsætter ham nok og sådan. Det vil være en typisk Sabrina kommentar, men nej, derimod er hun hel stille. Sidder bare med håndklædet viklet om sin spinkle krop og ser eftertænksom ud. ”For lige at slå det helt fast. Du lå altså og hyggede med Mike. Hvordan fanden kunne du lige pludselig være på hans værelse, når du lå i sofaen med Christoffer og så den der udsendelse?” Stadig ingen kommentar om, hvor stor en idiot jeg er. ”Altså Christoffer faldt i søvn og jeg trængte til at få mine tanker lidt væk, så jeg tog den flaske vodka Christoffer havde på hans værelse og drak pænt meget. For meget tydeligvis. Jeg kan ikke rigtig huske så meget andet end at Mike fandt mig ude på gangen og tog mig med ind på hans værelse. Det eneste jeg ellers husker er at Christoffer kommer brasende ind, mens vi ligger og kysser.” Hun ser stadig eftertænksom ud. ”Godt gået.” Siger hun så og rejser sig på. ”To på en gang og det var næsten ved at lykkedes. Ærgerligt at det altid, uanset hvad man gør, bliver opdaget til sidst.Tror mig jeg ved hvad jeg snakker om, men det er sjovt så længe det varer ik!” What. Mener hun det seriøst, at hun ligefrem synes hvad jeg gjorde var i orden. ”Hvad er der med dig i dag? Er det Louis der gør dig hel skør. Hørte du ikke hvad jeg lige sagde?” Jeg kommer vidst ikke nærmere hvad jeg skal gøre ved sagen, så jeg kan ligeså godt få stillet min nysgerrighed. Hun smiler og går hen mod sit skab, for at tage noget tøj på.

 

”I hvad?” Mine øjenbryn ryger i vejret. ”Du hørte godt hvad jeg sagde. Du havde nok også selv regnet det ud.” Jeg må give hende ret, det havde jeg, men at høre hende sige, at de havde ”været sammen” var alligevel lidt af et chok for mig. Jeg havde ikke troet at Louis rent faktisk ville være noget for Sabrina når alt kom til alt, men jeg tog vel fejl. ”Hvad med dig og Mike? Gjorde i det eller nåede i det ikke?” Hun blinker med det ene øje og jeg ved hun laver sjov, men alligevel tager jeg det ret nært. Tænkt hvis Christoffer ikke havde brast ind ad døren netop der. Havde vi så gjort det? Jeg kan næsten ikke holde tanken uden. Mike og jeg, sammen! Jeg har det slet ikke sådan med Mike, som jeg har det med Christoffer, men hvorfor havde jeg så lagt op til mere? Mere end det gode venskab vi havde, hvor vi kunne sidde og spise frokost sammen og grine sammen, som venner gør. Havde jeg ikke engang selv været klar over, at jeg hele tiden havde lagt op til noget mere eller hvad? Dansen, som Christoffer sagde ikke var uskyldig, var det bare noget jeg havde bildt mig selv ind, at der ikke var noget mellem os?

”Hey, hører du hvad jeg siger?” Sabrina får mig væk fra min ulidelige monolog. Jeg kigger forvirret hen på hende. ”Hvis du gentager, vil det helt klart være en fordel.” Griner jeg og prøver at få mig selv i bedre humør, men mit grin bliver kun til et falsk et. ”Jeg sagde, at jeg bliver nødt til at gå nu. Jeg har lovet at komme og hjælpe med at rydde op fra i går.” Hun rejser sig og går hen mod døren. ”Kommer du eller hvad?”

 

Kedsomheden kommer allerede, da vi lige er begyndt med at rydde op. Jeg lægger ikke rigtig mærke til, hvad jeg foretager mig, men bliver ved med at tænke over hvad jeg har gjort. Jeg er så fordybet i mine tanker, at jeg slet ikke registrerer at jeg går ind i en. En jeg for alt i verden skal undgå, hvis jeg overhovedet skal have en chance for at vinde Christoffer tilbage. Lige nu er der bare ingen udvej. Han er ligesom Sabrina her, fordi han er som hende en ulv og derfor var en del af ceremonien i går. Jeg bliver nødt til at sige noget, da jeg nu ikke bare kan lade som om jeg ikke har set ham.

"Hey. Hvordan går det?" Jeg tager det ganske roligt. Hvis nu, jeg lader som om det slet ikke er sket, så kan det være, det går i opfyldelse. Vi er jo venner og det er vel okay at være høflig og bekymret over for en ven.

Han trækker på skuldrene. "Hvad med dig? Er du okay? Han har ikke rørt dig vel?" Jeg ryster på hovedet. Det kan godt være Christoffer var og helt sikkert er sur, men han vil aldrig slå mig. "Det går som det nu kan. Hvorfor skete det?" Jeg kunne slå min mund ihjel lige nu. Hvorfor skulle jeg spørge om sådan noget. "Det ved jeg ikke, måske fordi det var det rigtige i det øjeblik." Det rigtige. Hvordan kan det nogensinde være det rigtige at være sin kæreste, flirt, fyr eller hvad man kalder hvad Christoffer er for mig, utro. Sabrina havde også virket så afslappet omkring det. Hvad er der galt med folk. På nogle mærkelige områder er Sabrina og Mike altså fuldstændig ens. Skræmmende at tænke på, når hun ikke kan fordrage ham.

"Hvorfor lod du det ske?" Min mund fortsætter som om min hjerne ikke har noget at skulle have sagt. "Fordi min viljestyrke ikke var stor nok. Prøv selv at forstille, at en mega lækker dreng som du måske havde noget for, kom hen til dit værelse og begyndte at lægge an på dig og mere. Hvad ville du gøre. Når jeg siger, det VAR det rigtige, så mener jeg det ikke mere. Det var en fejl, det ved jeg og jeg ved også, du ikke ser mig som anden end en ven og episoden fik mig til at indse, at jeg har det på samme måde. Jeg vil bare gerne glemme det og starte forfra." Han ser oprigtig ud, som om han mener det fra hjertet. Jeg tror ham, selvom jeg stadig ikke stoler helt på ham. Jeg glemmer stadig ikke da han løg over for mig, men jeg accepterer hans undskyldning eller hvad det nu er og trækker ham ind til mig i et VENSKABELIGT kram. Det føltes ikke som mere og jeg er utrolig glad for at vi begge har det på samme måde. At vi begge fortryder. Alligevel forstår jeg så ikke helt, hvorfor han provokerede Christoffer på den måde tidligere, men lige nu vil jeg bare glemme og som han selv siger slå en streg over det og starte forfra.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...