Trust is like a mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Anna har hele sit liv følt sig som en outsider. Som om hun ikke hørte til. En dag ændres hendes liv sig markant. Et mystiks væsen angriber hende. Hun bliver nu bragt til Tollow. En skole for overnaturlige væsener. Her møder hun en hel ny verden. En verden hun pludselig føler hun hører til i. Men alligevel er der stadig noget der nager hende. Hvem kan hun stole på, hvad er hun ved at forvandle sig til og hvorfor ser hun hele tiden de mærkelige lysende øjne i hendes drømme?

4Likes
31Kommentarer
581Visninger
AA

3. Et nyt hjem

Jeg vågner op med et sæt og ser mig forskrækket rundt. Rummet er helt mørkt og virker fremmed. Jeg har en smertende hovedpine og det tager mig et stykke tid før jeg kan danne mig nok overblik over rummet, til at tænde natlampen på bordet ved siden af sengen. Jeg ser mig rundt og får mig et chok, da vinduerne har tremmer på og døren intet håndtag. Hvad er der sket og hvor er jeg henne? Det sidste jeg husker er at Chili begynder at gø og at vi løber fra et eller andet, men hvad?

Jeg ligger i noget tid og bryder min hjerne med forskellige senarier, men min hukommelse synes ikke at vende tilbage. En rumsteren ude på den anden side af døren, får mig til at stivne. Det høres en kliken og døren til rummet bliver langsomt åbnet. En ældre kvinder kommer gående ind med en bunke tøj.

”Hej. Jeg hedder Mary. Jeg er rektor på stedet her.”

Rektor på stedet? Hvilket sted? Hvor er jeg?

”Du må sikkert have mange spørgsmål, men jeg har desværre ikke tid til at besvare dem alle sammen nu. Først må vi have dig vasket og i noget nyt tøj.”

”Hvor er jeg? Hvad laver jeg her? Hvad er der sket? …..”

Alle mulige spørgsmål flyver ud af min mund. Jeg må have nogle svar inden jeg gør noget som helst.

”Du er på Tollow. En skole for overnaturlige væsener. Ja varulve, elver, feer, hekse og andre overnaturlige væsener eksisterer. Hvad der helt præcist er sket, ved jeg ikke, men da jeg fandt dig, var du blevet angrebet af noget overnaturligt. Hvad kan jeg ikke sige, da jeg simpelt hen ikke ved det. Det eneste jeg med sikkerhed ved er, at du vil blive forvandlet indtil noget du måske ikke ønsker at være. Hvad kan jeg heller ikke fortælle dig, før jeg med sikkerhed ved hvad bed dig. Nå men nok om det. Det kan vi altid snakke mere om senere. Se at få vasket dig og kom i noget rent tøj. Jeg henter dig om en time, så du kan blive vist rundt på skolen.” Ligesom hun er kommet, går hun nu igen og låser omhyggeligt døren til værelset. Der sidder jeg som et stor spørgsmålstegn og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. En skole for overnaturlige væsener. Som om jeg ikke har svært nok ved at høre til i ”den normale verden”.

 

*

 

Vandet føltes dejligt opkvikkende, som det snoede sig rundt om min krop. Da jeg står ud af badet, ligger dampen som en tåge på det lille badeværelse. Spejlet ved vasken er helt dugget, men med et hurtigt strøg kan man se noget igen. Jeg betragter de grønne øjne der lyser tilbage til mig, og den blege kulør der på en og samme tid passer til det triste udtryk der viser sig som en underklang til de ellers strålende øjne. Med håret væk fra ansigtet kan man rigtig se sårene i panden. Jeg betragter med hovedet på skrå, den pige der står rettet mod mig. Hvad er der sket med hende? Hvorfor er hun endt her? Mange spørgsmål skal til at vælte frem igen, men hun tvinger sig selv til at lukke af. Hvis smilet ellers bare vil bryde frem, så skulle alt nok gå. Nogen gange kan jeg ikke helt forstå det faktisk er mig selv jeg snakker om. Jeg snakker om mig selv, som om jeg er en anden. Det er min måde at støde det der er svært at håndterer fra mig. Alt er meget nemmere, når man udgiver sig for at være en anden. Man kan være lige den man har lyst til og man behøver ikke tænke på de dårlige minder. Men som alle der har prøvet at gøre det ved, så ender det altid med at man bliver sig selv igen. Før eller siden vender man tilbage til hvad man flygtede fra.

 

Som aftalt kommer Mary tilbage efter en time. For første gang bliver jeg lukket ud af det fængselslignende værelse. Vi går ned af en gang med store vinduer der afslører gården, hvor en masse unge mennesker og et par enkelte voksne befinder sig. De ser hel normale ud, men alligevel lægger jeg mærke til et par tryllestave der diskret finder vejen frem fra jakken. Vi går videre og hun viser mig de forskellige lokaler. Alt er så stort og det er slet ikke til at finde rundt i de forskellige fløje. Til sidst kigger jeg bare ned i jorden og følger automatisk efter hende. Pludselig stopper hun op, så jeg nær er væltet ind i hende. Hun er stoppet op foran en dør med nummeret 183 på.

”Så er vi her. Dit værelse, hvor du den næste tid skal bo. Det var meningen du skulle bo sammen med en anden elev, men hun blev accepteret på en anden skole og valgte den i stedet for.”

Mary skubber døren op og stikker en nøgle i hånden på mig.

”Hvis du mangler noget, så kontakt endelig en lærer eller mig.”

Med det sagt vender hun sig om og går ned ad gangen og tilbage hvor vi kom fra. Jeg kigger forsigtigt ind af døren og finder hurtigt kontakten, der med et lyser mit nye hjem op.

___________________________________________________________________________

 

Hvad synes du om dette kapitel??? Smid hellere end gerne en kommentar, da det vil hjælpe mig meget til at forbedre den:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...