Trust is like a mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Anna har hele sit liv følt sig som en outsider. Som om hun ikke hørte til. En dag ændres hendes liv sig markant. Et mystiks væsen angriber hende. Hun bliver nu bragt til Tollow. En skole for overnaturlige væsener. Her møder hun en hel ny verden. En verden hun pludselig føler hun hører til i. Men alligevel er der stadig noget der nager hende. Hvem kan hun stole på, hvad er hun ved at forvandle sig til og hvorfor ser hun hele tiden de mærkelige lysende øjne i hendes drømme?

4Likes
31Kommentarer
548Visninger
AA

16. Ender det mon i romance?

Jeg finder hurtig frem til hendes hytte og vader ind uden at banke på eller noget. Jeg ved hun er derinde og hun kan umuligt være gang med noget vigtigt.

”Lad dog være. Du kan sku da ikke bare tage både den bedste seng og samtidigt fylde over halvdelen af skabet.” En råben høres inde fra et af værelserne. Jeg går langsomt derhen og vil helst ikke afbryde eller blande mig ind i noget, så jeg kigger forsigtigt ind. Sabrina står og skælder en fremmed dreng ud, tydeligvis fordi han vil bestemme hvordan det skal være, og det er Sabrina ikke så god til at håndterer. Hun vil helst bestemme.

”Sig til ham, at det ikke kan være rigtigt, at han skal fylde det meste af skabet plus have den bedste seng.” Sabrina er allerede ovre mig, inden jeg næsten er trådt ind. Jeg hæver bare hænder og melder pas. Jeg skal ikke nyde noget af at deltage, når Sabrina er i det humør. ”Du har jo taget skabet på badeværelset.” Siger drengen ligeså vredt tilbage til hende. Der er tydeligvis krise, så jeg beslutter mig for at sætte mig ud i fællesrummet og vente på at det forhåbentlig er blevet løst og Sabrina er faldet ned.

Lidt efter kommer drengen ud og ryster opgivende på hovedet. Han sætter kurs mod døren og er ude af hytten før jeg kan nå at tælle til 5. Han smækker døren efter sig og Sabrina kommer gående ud fra værelset. ”Åhhh, hvor jeg hader drenge nogle gange.” Hun smider sig i sofaen og tænder fjernsynet. ”Er du så tilfreds med hende der, du skulle bo sammen med?” Spørger Sabrina uinteresseret. ”Hun blev pludselig syg, så jeg fik en ny værelseskammerat og du kan næsten selv regne ud hvem det er.” Sabrina kigger nysgerrigt over på mig, men fanger så hvad jeg mener og kan næsten ikke holde et grin tilbage. ”Hvis det er hvem jeg tænker det er, så har jeg slet ikke ondt af dig. Jeg har mindst ligeså stort et problem med ham Edward du så før. Han kan bare ikke forstå han ikke skal bestemme det hele. Det er skide irriterende. Og udover det, så bor Mike også i denne hytte. Jeg tror ikke du har det ligeså slemt som mig. Kunne du lige have set, at jeg skulle have delt værelse med Mike? Det vil have været det helt store mareridt. Det vil slet ikke have kunnet fungere.” Jeg må indrømme jeg har ondt af hende og hun har ret det er noget værre end at dele værelse med Christoffer. Han siger nok i det mindste ikke så meget, som ham Edward kommer til. Jeg tror de får rigtig svært ved at enes og godt det ikke er mig. Jeg har rigelig med problemer der skal løses i forvejen, så der er ingen grund til at der bliver skabt flere, af en negativ og irriterende roomie.

"Skal vi ikke se en film. Jeg er helt træt efter busturen og den omgang med ham Edward før. skal vi ikke se en romantisk film? Hvad med The notebook, det er en klassiker man kan se om og om igen?" Jeg nikker og få øjeblikke efter begynder filmen.

 

”Vi mødes bare i morgen ik?” Jeg nikker og tager afsked med Sabrina. Vi har lige fået serveret den bedste aftensmad. Pandekager med fyld. Jeg elsker bare tortillachips og tacosause, mmm mums. Jeg har slet ikke været i min egen hytte hele dagen, da Sabrina fik mig lokket med ud og gå efter vi havde set filmen. Hun snakkede om hun gerne ville se den sø, der skulle ligge i nærheden og man kan vidst godt sige vi for total vild. Det endte med at vi vandrende rundt i over en time og da vi kom tilbage var det allerede aftensmadstid.

”Hvem kunne I godt?” Jeg kan høre nogle drenge stemmer indefra min hytte, da jeg træder op af trappen. De snakker tydeligvis om noget privat og jeg bliver med det samme nysgerrig. ”Hende der, hvad var det hun hed, Anne var det vidst ikke? Hende ku jeg sku godt tænke mig et stykke med.” What, mener han det seriøst. Det var da ikke fordi de var grimme, de to drenge, men de er slet ikke noget for mig. Den eneste der er noget for mig er Christoffer og han ser ikke sådan på mig pga. det lorte kys med Mike. ”Jeg er da sikker på hun ikke har noget i mod det.” Stemmen får mig til at stivne. Ham ligefrem opfordrer Fredrik eller hvad ham drengen der snakkede før hed, til at "Go for it". Jeg kan ikke tro, at han virkelig er kommet så meget videre på de få dage. Jeg får ikke en chance til, han har besluttet sig. Tanken gør mig hel ked af det, så jeg kan mærke mine øjne begynder at blive våde. Jeg bider mig hårdt i læben. Nej, han skal ikke have tilfredsstillelsen af at se mig græde. Hvis han virkelig mener det er forbi, så skal jeg da vise ham, hvad han er gået glip af. Jeg må lægge an på Frederik eller i hvert fald få det til at se ud som om jeg er sammen med ham, så Christoffer indser det kan gjorde var dumt.

”Hey boys.” Jeg sætter min facade op og sætter mig bevidst ned ved siden af Fredrik. ”Sker der noget spændende i aften?” Christoffer rykker uroligt på sig. Han er ikke hel tryg ved situationen og regnede nok ikke med, at jeg ville gå med til at lægge det på hylden. Jeg smiler for mig selv og tænker han bare skulle vide. Den hylde kan han godt glemme alt om. ”Næ ikke rigtig. Der er nogle der har lavet noget bålværk, men pga regnen er der næsten ingen.” Siger Oliver og sukker. Han keder sig gevaldigt kan man da høre. ”Så må vi jo lave vores egen sjov.” Griner jeg og tager en popcorn fra skålen på bordet og sender den lige over i hovedet på ham. Han tager en håndfuld og skyder dem hen mod mig, men jeg undviger og får kun et par enkelte i håret. Nu deltager Frederik også og sammen går de to drenge hen mod mig med hver af deres hænder fulde med popcorn. ”Nej, lad vær.” Skriger jeg med et rigtig pigeskrig, men de griner bare og fortsætter hen mod mig. Jeg går længere og længere bagud men til sidst rammer min ryg væggen. ”Neeeej.” Griner jeg og tager mine hænder beskyttende op, men de fortsætter deres gang uændret og stopper først, da de er helt henne ved mig, så tæt på at jeg kan mærke deres ånde imod mig. ”Du er selv udenom det, det var dig der startede.” Med det sagt trækker Oliver ud i min bluse og hælder begge håndfulde popcorn ned over mig, så jeg det kilder på min mave. Frederik hælder hans ene håndfuld ned i mit hår og tager sin nu frie hånd om mod min røv. Da han trækker bukserne ud for at hælde popcornene ned, sniger han sin hånd ned og klemmer om min ene balle et stykke tid, inden han lader popcornene falde ned. Jeg spjætter underligt både fordi jeg ikke kan begribe, at han gjorde det han gjorde, men også for at få popcornene på mit hoved væk. Jeg trækker ud i min bluse og lader Olivers popcorn forsvinder ned på gulvet. Jeg er næsten popcorn fri og mangler kun dem i bukserne, men hvordan skal jeg få dem op uden at tage buskerne af eller stå og pille mig selv i røven foran drengene. De ligger vidst mærke til mit problem og flækker begge sammen af grin. ”Skal du have en hånd med dem der?” Spørger Frederik mens han læner sig hen mod mig, så hans mund er ud fra mit øre, da han siger det næste. "Vi kunne forsvinde ind på mit værelse og så kunne jeg hjælpe dig med at få de der bukser af!"  Han stryger sin hånd på min ryg mens han smiler. Jeg kan mærke hvordan hans ånde på min kind giver mig kuldegysninger. Jeg skubber mig væk fra ham, ryster på hovedet og marcherer ind på mit værelse. Jeg kan vidst ikke gennemføre det. Jeg kan ikke være sammen med en anden, for at gøre Christoffer jaloux. Ingen anden skal røre min krop end ham. Bare tanken om Frederiks hænder over mig.

Jeg knapper irriteret bukserne op og trækker dem af, så de rasterne popcorn ender på gulvtæppet. Det hele gik fra at være sjovt, til at jeg synes de gik over grænsen. Ingen skal tage sådan på mig på den måde uden jeg giver dem lov og derefter tro.... Hvem tror han lige han er? Jeg overdriver nok. Det er jo ikke fordi han ligefrem kyssede mig eller tvang mig til noget, men det er pointen i måden han gjorde og sagde det på.

”Er du okay?” En velkendt stemme høres bag mig og jeg fare sammen. Jeg får nemt et chok og havde ikke lige regnet med, at han ville komme ind nu. Jeg regnede med at han ville sidde ude i sofaen og grine af mig sammen med de andre. Jeg må ikke lade ham se, at jeg er svag, så jeg kører facaden op og vender mig rundt og smiler. ”Ja, jeg skulle bare lige have fjernet popcornene.” siger jeg og kommer i tanke om, at jeg står uden bukser på. ”Så var det din.” Siger han som sætningen var den mest naturlige. Jeg kigger spørgende på ham. Hvad mener han med det? Han peger mod mine røv og jeg forstår hvad han hentyder til nu. ”Ja og hvad så hvis det er. Så fik du jo set, hvordan den ser ud på. Var der mere du ville eller kan jeg få lov til at gøre, hvad jeg kom herind for.” Jeg siger det en anelse hårdt og fortryder mit ordvalg. ”Drop den attitude. Jeg så tydeligt, hvordan du reagerede, da Frederik tog på dig og hviskede dig i øret. Jeg er ikke blind, men fint, hvis det er sådan du vil have det, så skal jeg nok gå.” Han vender sig surt om og smækker døren hårdt efter sig. Han bekymrede sig om mig. Hvordan kunne det være, når han før havde siddet og sagt til drengene at de bare skulle tage mig, hvis de havde lyst? Jeg forstår virkelig ikke, hvad der kører rundt oppe i hans hoved.

 

Senere, da jeg har lagt mig til at sove, kan jeg høre Christoffer kommer tilbage. Jeg ligger med fronten mod væggen og lader som om jeg sover. Jeg kan høre han skifter tøj og derefter går ud på badeværelset for at gøre sig klar til at sove. Han kommer lidt tid efter ud og jeg lader som om jeg vender mig i søvne. Der er helt mørkt, men dog er der en lygte udenfor der lyser ind ad vinduet. Jeg kan se hans ansigt er lagt i rolige folder igen og at han kun står i boxershorts nu. Hans mave er nu engang noget der er værd at se på. Selvom om han påstår han ikke træner, tror jeg ikke helt på det. Jeg kan tydeligt se hvordan hans muskler bevæger sig i takt med ham. Han må lave et eller andet for, at den kan se sådan ud. Han begynder at kravle op ad stigen og jeg kan se da han lægger sig i sengen over mig. Den knirker lidt og gør så noget virkelig ubehagelig. Et af brædderne knækker en smule og jeg får noget træsmuld ned i mit hoved. Jeg farer ud og tænker kun på, at den lige om lidt braser sammen. Faciliteterne er virkelig ikke hvad jeg troede de ville være. Værelset er overhovedet ikke acceptabelt. Nu er der også noget galt med sengen!

Christoffer kravler forsigtigt ned og kigger undskyldende på mig. ”Vækkede jeg dig?” Jeg ryster på hovedet og trækker armene rundt om min krop. Jeg har kun g-streng og en lidt for stor t-shirt på. Det virker bare forkert ikke at gøre noget for at skjule min krop. ”Det ser ud til, at jeg skal sove på gulvet.” Gulvet, hvorfor sover han ikke bare i sofaen ude i fællesrummet. ”Hvorfor tager du ikke sofaen?” ”Frederik og Oliver inviterede nogle over og de er gået kolde ude på sofaen, så jeg må bare nøjes med gulvet.” Jeg får det dårligt over, at jeg skal ligge i sengen og lade ham ligge på gulvet. Jeg kunne selvfølgelig ikke have vidst, at den øverste seng ikke er stabil, men jeg tog jo bare den nederste sengen uden at spørge ham. ”Altså, hvis det er, så tror jeg da godt vi kan være to i min seng.” Han kigger skeptisk på mig, men da han ser der ikke er nogen skjulte intentioner men at jeg bare gerne vil være venlig, så vil han hellere det end at ligge på gulvet. Jeg ligger mig ned og vender mig ligesom før ind mod væggen og kan sekunder efter mærke han lægger sig ved siden af og vender fronten ligesom mig den modsatte vej. ”Godnat.” Siger han. ”Godnat.” Mumler jeg og lader trætheden tage over.

 

Jeg åbner langsomt mine øjne og ser mig rundt. Jeg ligger stadig ind mod væggen, men hvad er det? To fremmede hænder ligger på min mave. Jeg ved allerede der, at det er Christoffers. Følelsen er dejlig. Jeg nænner ikke at flytte mig, for så ved jeg han flytter sine hænder. Alligevel strækker jeg mig en smule og i mit ene øre hører jeg en hæs stemme sige: ”Har du sovet godt?” Stemmen kan kun tilhøre drengen ved siden af mig og jeg vender mig om, så jeg nu har fronten mod ham. ”Jeg troede ikke du bekymrede dig om mig længere. Især ikke efter hvordan jeg reagerede i går.” Han sukker og ser ud til ikke orker at høre om det. ”Jeg fik aldrig lov til at forklare mig, så det gør jeg nu, om du vil det eller ej.” Før han skal til at sige noget, tager jeg min ene hånd over hans mund. ”Jeg var fortvivlet og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg tog din vodka flaske og drak til jeg ikke kunne høre mine egne tanker længere. Det eneste jeg ellers husker er at Mike finder mig og hjælper mig ind på hans værelse. Jeg manglede trygheden. At alt nok skulle gå og jeg følte mig tryg, da han holdt mig ind til sig. Derefter kom jeg til at kysse ham. Jeg ved ikke hvad der gik igennem mit hoved og jeg ville aldrig have gjort det, hvis jeg vidste hvad det kom til at betyde, men det øjeblik havde jeg brug for at mærke en holde om mig. Det er okay, hvis du ikke kan tilgive mig. Jeg ved jeg gjorde noget utilgiveligt, men jeg kan ikke gøre det om nu.” Jeg lukker øjnene og venter kun på at han fortæller mig at han aldrig vil kunne se mig som andet end en ven nu, men han siger intet. Tavsheden er faktisk også rarere end at høre ham sige ordene. Jeg vender mit ansigt væk og forsøger at holde tårerne tilbage, men en tåre slipper ud og bevæger sig ned af min kind. Jeg hader at græde over for andre. Jeg kravler over ham og går hulkende ud på badeværelset og håber han er væk, når jeg kommer tilbage. Jeg sætter mig ned ad væggen og trækker mine ben op, så jeg kan skjule mit ansigt på mine knæ.

”Anne…..” Christoffer sætter sig på hug foran mig. ”Du må ikke græde.” Han tager mit hår væk fra mit ansigt og kigger mig i øjnene. Jeg kan ikke stoppe min hulken og tårerne bliver ved med at løbe ned af mine kinder. Han hjælper mig op at stå og lægger sine arme omkring mig. Varmen skyder igennem min krop. Han tysser på mig og stryger mig over håret. ”Du må love mig aldrig at gøre sådan noget igen, okay?” Jeg nikker og min hulken forsvinder lidt. Jeg trykker ham endnu hårdere mod mig. ”Kys mig.” Jeg har brug for at vide, om jeg stadig har en chance med ham. Om han stadig føler det samme. Han trækker sig lidt væk og kigger ind i mine forgrædte øjne, men læner sig så frem. Jeg lukker øjnene og han kysser mig let i panden. Det var dette eneste jeg bedte om, hans accept af at jeg fortrød og den fik jeg.

 

”Er alt klar til i aften?” Sabrina glæder sig tydeligvis helt vildt til i aften. Hvad mon hun har i ærmet. ”Ja, Sofie ville vidst skaffe alkoholen.” De sidder og diskuterer hvordan vi skal få det hele arrangeret, så lærerne ikke finder ud af noget. Jeg stikker lidt til min mad og føler ikke rigtig for at spise. Mine tanker kredser stadig omkring Christoffer. Hvordan jeg vågnede op med hans arm omkring mig. Hans gyldenbrune arm, som varmer som den skønneste sol. Hvordan hans bløde læber forsigtigt ramte min pande og hvordan han rent faktisk slog en streg over det med Mike. Jeg smiler for mig selv af tanken. Han har givet mig en chance mere. Måske ikke sådan officielt, men intet i hele verden skal ødelægge det for mig. Jeg har ikke set Mike siden den dag vi begge blev enige om at vi kun skal være venner. Sabrina bor vidst i hytte med ham, men jeg har ikke set ham når jeg har været der. Ikke at det gør noget, hvis jeg havde, men det var alligevel rart.

Jeg rejser mig og siger ses til de andre, for derefter at gå mod min hytte. Alle er til fællesspisning nu, så jeg har hele hytten for mig selv. Tror jeg i hvert fald.

Da jeg kommer ind på mit værelse ligger Christoffer i min seng, som vi jo deler, og sover. Mærkeligt tidspunkt at sove på, men det gør han åbenbart. Jeg trænger til at få klaret min hjerne og vælger derfor at et bad nok vil kunne gøre det. Vandet løber ned over min nøgne krop og føles dejlig beroligende. Jeg slukker for vandet og tager shampoo´en op og hælder en klat ned i min håndflade. Jeg skrubber det godt ind i mit hår og da jeg skal til at tænde bruseren igen, kan jeg høre fodtrin på vej hen mod døren. Døren knirker lidt da den bliver åbnet og jeg kan høre ens åndedrag. Det kan kun være Christoffers. Jeg stivner og ved ikke om jeg skal bevæge mig, så jeg viser jeg er her, men jeg vælger at lade som om jeg ikke er bag bruseforhænget og håber døren lukker sig igen om lidt og at han forsvinder. Jeg kan høre noget der rammer gulvet, noget er lyder som et par bukser og en bluse. Det går op for mig, hvad der skal til at ske. Han skal ligesom mig til at tage et bad. Jeg skal lige til at sige noget, da forhænget bliver trukket fra henne i den anden ende og en skikkelse, en nøgen skikkelse, kommer til syne. Jeg vender hurtig min krop den anden vej og rømmer mig. Han spjætter og fare lidt sammen.

”Wow. Jeg vidste altså ikke du var i bad også.” Han kigger op og ned af mig. Gnasker hver detalje af min krop. Da hans blik lander i mine øjne og ser at jeg kigger på ham, rødmer han og ved ikke hvad han skal gør af sig selv. Uden at tænke over det går jeg hen i mod ham og trykker heftigt mine læber mod hans. Jeg kan mærke hans krop reagerer kraftigt på min berøring, hvilket gør han tager hårdt fat om mig. Han skubber mig fremad og presser mig op mod væggen. Jeg kan mærke han er tændt dernede og det samme er jeg. Jeg lader min hånd glide ned og en stønnen undslipper hans læber, da min hånd finder målet. Jeg lader min hånd kører frem og tilbage, hvilket får ham til at stønne endnu højere. Godt vi har hytten for os selv, da man let vil kunne høre det ude i fællesrummet. Jeg trækker min hånd væk, hoppr op og slår mine ben rundt om hans mave. Han kysser mig op og ned af halsen og stønner stadig. ”Anne…..” Han fremstammer mit navn mellem nogle støn. Han træder ud af badet og går med mig på sin mave ind mod køjesengen. Han smider mig ned og lægger sig ovenpå, men hviler sine albuer på puden, så jeg ikke får hele hans vægt ned over mig. ”Chris…… toffer.” Jeg skal til at sige hans navn, da jeg mærker to fingre oppe i mig. Jeg når lige at udtale Chris inden jeg får lidt at et chok og stønner resten af hans navn. Han begynder at køre hans fingre ind og ud og sætter farten op, så jeg lukker øjnene og læner hovedet tilbage. Mit hjerte hamre hårdt i mit bryst og min kropstemperatur stiger hurtig. Da han trækker fingrende ud skubber jeg ham rundt, så jeg ligger øverst. Da jeg kan mærke han skal til at trænge op i mig, kysser jeg ham på næsen og trækker mig væk. Jeg går ud under bruseren igen og tænder for den. Jeg har stadig shampoo i håret eller rester af shampoo, der mangler at blive skyllet ud. Mit hjerte banker og jeg er stadig virkelig tændt af det, men må også lige tænke over at vi for et par dage siden slet ikke snakkede sammen. Han gjorde mig virkelig ked af det, så han skal ikke have fornøjelsen af at tro han kan få mig med det samme han tilgiver mig. Han skal også pines lidt. Bare en smule. Han kommer ind i badet og går hen mod mig. Han lægger armene rundt om mig bagfra, så hans hænder lægger på min mave. Jeg læner mig tilbage og vi står sådan længe indtil vi kan høre hyttens fordør blive åbnet. Vores kroppe er helt rynkede af vandet, så der er også på tide at stige ud, selvom det var dejligt så længe de varede.

 

__________________________________________________________________________

 

Hej skønne læsere:)

Nå hvad synes I så? Er det godt Anne og Christoffer er "fundet sammen" igen eller hvad tænker I? Er der noget positivt/ negativt ved kapitlet?

Jeg håber i synes det er et godt kapitel ellers så skriv hvad i synes jeg kan gøre anderledes:)

Knus og kram<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...