Trust is like a mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Igang
Anna har hele sit liv følt sig som en outsider. Som om hun ikke hørte til. En dag ændres hendes liv sig markant. Et mystiks væsen angriber hende. Hun bliver nu bragt til Tollow. En skole for overnaturlige væsener. Her møder hun en hel ny verden. En verden hun pludselig føler hun hører til i. Men alligevel er der stadig noget der nager hende. Hvem kan hun stole på, hvad er hun ved at forvandle sig til og hvorfor ser hun hele tiden de mærkelige lysende øjne i hendes drømme?

4Likes
31Kommentarer
539Visninger
AA

12. Drømmene vender tilbage

Jeg vågner op på mit eget værelse. Jeg tager mig til hovedet og ser mig rundt. Mary sidder og ser bekymret på mig. Jeg retter mig op og skal til at åbne min mund, da hun lægger en hånd over den.

”Læg dig ned igen. Du trænger til hvile. Jeg skal nok være her når du vågner igen. Så kan vi snakke om det hele, ik?” Jeg nikker og ligger mig trygt ned igen og lukker mine øjne.

 

Der er helt stille. For stille. Ingen lyde. Ingen bevægelser. Fuglenes kvidren fra før er forsvundet. Skoven er hel mørk. Jeg prøver at finde en vej ud. Det er noget i gære. ”Kraaaaaa.” En krage skriger højt og jeg kigger rundt får at se, hvor lyden kommer fra. Jeg fornemmer et eller andet længere inde i skoven bag nogle buske og bevæger mig derhen. Noget lyser. ”Kooom nææærmere!” Siger en stemme. ”Jeeg gør diig ikke nooget.” Stemmen virker bekendt, så jeg gør som jeg bliver bedt om. ”Du tilhører mig nuuuuu.” Jeg stopper op. Tilhører mig? Med et opdager jeg, hvad der er ved at ske. Jeg er ved at gå i en fælde. Jeg løber alt hvad jeg kan i den anden retning. Undviger træer og buske der synes at komme ud af ingenting. Jeg løber og løber og løber….

”Vågn op Anne.” En stemme i mit indre trækker mig længere og længere væk fra skovens mørke.

 

Forpustet sætter jeg mig op. Mary sidder med sine hænder på mine skuldre. Hun klare op, da hun ser jeg er ved bevidsthed.

”Vi må hellere se at få snakket om det hele.” Jeg nikker og læner mig tilbage igen.

 

”Du siger altså at du på en måde deltog i to ceremonier? Det kan ikke passe. Aldrig har nogen deltaget i mere end en. Hvordan kan det være muligt?” Jeg har fortalt det hele til Mary. Både det med ceremonierne og det om drømmene. Hun ved naturligvis, hvad der sker til de forskellige ceremonier, da hun jo er leder. Hun prøver at finde et logisk svar, så hun kan få mig til at slappe af, men ikke engang hun kan forklare det skete. Hun ender med at indrømme hun ikke ved, hvad det betyder, men fortæller mig så en god nyhed.

”Jeg har taget kontakt til dine forældre, så de ved, at du har det godt. De vil gerne have dig hjem i næste weekend. Din mor sagde hun havde noget vigtigt at snakke med dig om.” Jeg bliver straks i bedre humør. Så kunne jeg også finde ud af, om Chilli var kommet hjem i sikkerhed.

”Men hvad skal jeg sige til dem? Jeg kan jo ikke fortælle jeg er overnaturlig kan jeg?” Mary fortæller at det er ordnet. Hun har fortalt min mor det som det er, at jeg kom hertil efter en ulykke og at jeg hører til her.

”Din mor virkede som om hun forstod, hvad jeg mente, så du har ikke noget at være bekymret om.” Smiler Mary og klemmer mit ene ben, hvorefter hun rejser sig og går.

Jeg begynder langsomt at få slæbt mig op af sengen og træder hen til vinduet og kigger ud. Solen skinner og varmer den ellers kolde jord. De sidste par dage har temperaturen været lavere end den plejer og bladene er begyndt at falde af træerne. Det er lørdag i dag og jeg skal bare slappe af eller nej det skal jeg jo ikke. Jeg har nær glemt det fra i går. Jeg havde vundet over Christoffer og i dag kan jeg tvinge ham til at gøre alt hvad jeg synes han skal gøre. Hmm det er nu en rar tanke, men hvad mon jeg skal starte med at sætte ham til. Morgenmad på sengen lyder da ret godt. Gør det ikke?

 

Jeg skrev en sms til Christoffer om, at jeg forventede morgenmad på sengen om et kvarter og et kvarter efter er han kommet med en stor bakke med alle mulige lækre ting på.

”Hvordan går det?” Han klemmer mit lår og hælder te op i mit krus. Jeg trækker på skuldrene og følger hans bevægelser med øjnene.

”Jeg er total forvirret. Jeg ved stadig ikke hvordan jeg skal reagerer på oplevelserne fra i går.” Jeg havde tidligere skrevet med ham og forklaret at jeg også havde ”været med” til vampyrens ceremoni, men selvfølgelig måtte jeg ikke fortælle hvad der var foregået.

”Tiden må vise, hvor du hører hjemme. Ingen kan finde svaret end dig selv. Du skal bare vide, at uanset hvad, så vil jeg holde ligeså meget af dig.” Jeg smiler og tager en slurk af teen. Det er skovbær te, min yndlingssmag. Den gør bare et eller andet for smagsløgene.

”Jeg er ked af jeg bare sådan løb min vej. Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle takle det. Hvad var det egentlig i sagde? Den der remse af en art, hvad betød den og hvad var det for en ceremoni?” Han smiler lettet over at vi ikke skal sidde og filosofere om hvad det hele betyder længere.

”Ja det er en slags remse, men mere ligesom en bøn. Vi beder månen om at give os kraft, eller magi vil du nok se det som. Derefter gav månen os den kraft vi bad om, og alle dem som så drak af kruset ville få helbredelse, lykke og kærlighed. Sådan foregår de fleste ceremonier. Den første gang er altid rædselsfuld. Man ved ikke hvad der foregår og hvad der skal ske,” han kigger over på mig, da han siger rædselsfuld, for det havde det helt sikkert været. ”men spis nu, vi har meget vi skal nå i dag.” Jeg tager en bid af rundstykket og læner mig tilfreds tilbage. Der står afslapning på hele dagens program kan jeg godt fortælle.

 

”Ikke mere. Jeg kan ikke klare flere.” Jeg har sat Christoffer til at sorterer mine strømper, så de passer i par. Det har jeg længe gerne ville have ordnet, for jeg bruger altid flere minutter på at finde to der er ens. Jeg har virkelig mange par sokker og i forskellige farver, så det er ikke sådan man bare kan tage to styks og så er begge sorte og passer sammen. Nej, der er nok mindst fyrre forskellige farver og mønstre der bare skal passe sammen. Eller måske er det en overdrivelse, men der er i hvert fald mange. Christoffer har efterhånden fået sorteret omkring 2/3 og er nu gået helt død. Han sidder der foran skuffen og læner sit hoved mod overfladen. Han ser ret træt ud, men der er ikke anden gået 1 time siden vi spiste morgenmad og i mellemtiden har han både ryddet morgenmaden op og støvsuget mit værelse. Han kan bare vente sig. Han vil ikke vide, hvad der ligger forud.

”Kom nu bare i gang. Du skal jo ikke bruge hele dagen på at sorterer strømper. Jeg har en masse andet der skal ordnes.” Han sukker højlydt, men jeg tager bare mine høretelefoner i ørerne, lukker øjnene og skuer op for musikken. Da jeg øjeblikke efter åbner øjnene, kan jeg se Christoffer sidder og kigger på noget han ikke lige skal rode i.

”Hold fingrene væk fra den skuffe. Det var mine strømper du skulle sorterer.” Han griner ret højlydt og holder en g-streng frem, som han svinger rundt om hans pegefinger. Jeg griber ud efter den, men han trækker den tilbage, så jeg må strække mig yderligere. Der står jeg så klodsmajor og griber lige netop fat i den, da jeg mister balancen og lander ind over Christoffer.

”Det er Sabrinas okay….” Han griner endnu mere og løfter mig op, så jeg ligger i hans arme. ”Sæt mig ne… neeeed.” Skriger jeg, da han svinger mig fra side til side. ”Ikke din hva?? Det tror jeg ikke på, så havde du ikke været så ivrig efter at få den gemt væk. Hvordan mon den vil se ud på??” Jeg prøver at lyde fornærmet og slår ham i brystet, men et grin afsløre mig. Det gør bare han morer sig langt mere end før, men han lægger mig da ned på sengen til sidst. Som jeg ligger der har jeg ingen chance for at komme væk fra ham; han har låst mig fast til stedet. Han læner sig længere ned mod mig, men jeg vender kinden til, da hans læber er få millimeter fra mine. Han skal ikke tro han har mig, hvor han vil have mig. I mit øre hvisker han stille.

”Hvis det er sådan vi leger.” Han tager fat i min kæbe, og vender mit ansigt rundt mod hans. ”Hvad vil du gøre nu, hvor dit træk ikke gav pote? Har du andet i ærmet du vil afprøve inden jeg siger skakmat?” Jeg smiler lumsk, men han opfanger mit smil som overgivelse. ”Skatmat.” Siger han og smiler nu på en sindssyg forførende måde. Det er lige før jeg giver efter, men jeg stopper mig selv, da han ikke skal regne med at spillet er slut endnu. Han nærmer sig igen og er så optaget af at have vundet, at jeg uden modstand skubber ham væk og er i en hurtig bevægelse den der nu ligger hen over ham. ”Skatmat selv.” Griner jeg og prikker ham på næsen inden jeg rejser mig op fra sengen og får gemt tingen, der startede det hele, af vejen.

___________________________________________________________________________

 

Hej alle sammen:)

Her er kapitlet så:) Jeg beklager meget at jeg ikke fik uploadet et nyt kapitel i går, men jeg var sent hjemme og havde mange lektier og et par afleveringer som krævede min fulde opmærksomhed. Jeg håber det er okay:) Som i går, så er det ikke sikkert at jeg fremover kan nå at skrive og uploade nye kapitler hver dag. Jeg håber det er okay:)

 

Hvem tror i det er der forstyrrer Annes drømme? Og hvordan kommer resten af lørdagen i Christoffers selskab til at forløbe? Skriv dit bud som en kommentar eller kom med andre bemærkninger om movellaen. Konstruktiv kritik er altid velkommen:)

 

Husk at like eller tilføj movellaen til din farvoritliste:) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...