En dag i mit liv

Dette bliver en Oneshot hvor vi følger EXO Luhan i gennem en dag. Vi starter med en simpel morgen rutine men der er også de sindsyge Saesang fans, hans forhold til de andre medlemmer og hans bekymringer.

Denne her fanfiction høre under K-pop.

0Likes
0Kommentarer
304Visninger

1. En dag mit liv

Alarmen lyder, klokken er fire om morgen og jeg kommer hurtigt ud af sengen og ud på badeværelset, der er fuld med andre medlemmer. Da jeg træder der ud grynter de alle sammen den samme uforståelige bunke ord, som jeg mumlende svare på. Jeg skynder mig over til håndvasken med et lille håndklæde og min tandbørste, før jeg børster tænder og hurtigt vasker ansigt, før jeg igen stormer ud. Inde på værelset skifter jeg hurtigt tøj og pakker en lille taske med de mest nødvendige ting før jeg fortsætter ud i køkkenet.  En flaske vand og lidt ris bliver det til før jeg, sammen med de 11 andre medlemmer bliver omringet af vores sikkerhedsvagter og bliver ført ud til bilen der venter uden for. Uden for er der Saesang fans der ligger og sover, men en del er oppe og jeg prøver at beskytte min bedste ven Sehun og vores mest skrøbelige medlem DO fra de mange kameraer og mobiler der er rettet mod os.  Great... Og så lige fra morgen af.  Ude i bilen falder DO heldigvis i søvn op af Kais skulder og Suho giver Kai et af de mange tæpper der ligger i bilen, før Kai pakker DO ind. Vi er fremme ved vores frisør efter et kvarter, og alle hopper ud, før vi skynder os ind. Vinduerne er blevet mørklagt, så fans ikke kan tage billeder, og der er vagter ved døren, men det er ikke altid nok.  Vi er en del der falder i søvn mens vi bliver klippet og farvet, men vores manager har forbarmet sig i dag og har hentet riglige mængder af kaffe og lidt mad så vi kan vågne lidt op. Jeg tjekker internettet og falder hurtigt over et par beskeder, skrevet af Saesang fans til mig.    Luhan oppa, hvis du ikke lader vær med at beskytte Sehun, som vi ved du har noget kørende med, og DO, så kan det være at den næste vi skader er dig, arraso?   Luhan oppa skal ikke være maskulin, han er mere pige end mand og sådan skal du blive ved med at være.    Lulu oppa, vi andvarede dig, nu bliver det værst for...   Længere når jeg ikke at læse, før Sehun river min mobil ud af mine hænder, og finder en af de fansider han ofte læser, efter han har lukket den ned, jeg var inde på. Suho sender vores Maknee et stort smil og jeg tjekker hvad der står på bloggen Sehun har fundet til mig:    EXO Oppas, husk at der er 1000 søde fans for hver Saesang.    Jeg begynder langsomt at smile mens jeg ser alle de beskeder vores fans har skrevet og falder over en submit knap. I en fraktion af et sekund overvejer jeg om jeg skal skrive lidt og dele direkte med vores fans, men før jeg ved af det er jeg i gang med at skrive et indlæg. Jeg skriver om hvor glade vi er for vores fans og hvor meget vi glæder os til at se dem. Efter det skriver jeg en bøn til vores Saesang fans om de ikke godt vil lade os være. Sehun kommer over og ser mig over skulderen, så jeg tager hurtigt et billede som jeg lægger ind i slutningen af mit indlæg, før jeg trykker send og det ryger op i toppen af liste over nyheder. Vi skynder os nu ud i bilen igen og da jeg tjekker hjemmesiden igen, efter bare fem minutter er der en lang række kommentar.  En lille del beskylder mig for ikke at være mig selv, hvilket er forståeligt men så kommer der en kommentar der ændre det hele.    Jeg har lige tjekket de billeder de skide saesangs har lagt op for et par timer siden og de har det samme tøj på som i morges, så det må være den rigtige Luhan shi, og ikke bare en roleplayer eller ekstrem fan. Mange tak for dit indlæg Luhan shi, vi ses til jeres pre recording til Mnet. Hilsen skaberen af denne fandom hjemmeside.    Jeg viser beskeden til Sehun, der sidder og halv sover, med en flaske vand i hånden og da han har læst det nikker han, mere frisk.    Vi ankommer nu backstage ved Mnet, men kan næsten ikke komme ind på grund af Saesangs. Saesangs har omringet vores bil så vi ikke kan komme ud. En anden bølge af fans ankommer, men i stedet for at mase sig ind forrest begynder de ny ankommende at trække de andre fans væk og skændes med dem. De nye lister sig så ind blandt de andre og på en eller anden måde får de skabt en sti gennem de andre fans med hjælp fra vores sikkerheds folk, så vi alle kan komme ud af bilen. En af de sidste fans i den blandede række af fans og sikkerheds folk smiler til mig da jeg kommer forbi.  "Jeg håber vi har bevist at der er gode fans her i dag Luhan shi," siger hun højt da jeg går forbi og jeg nikker, før jeg er inde.  Da vi kommer ind vil de andre medlemmer gerne vide hvem det var og vores sikkerhedsfolk bringer dem heldigvis alle sammen ind som tak for deres hårde arbejde. Flere har fået små skrammer og kras sår, men der er også en del der har bide mærker, blå øjne og mere alvorlige skader.  Hende der snakkede til mig render rundt mellem dem alle og får styr på hvor mange der er kommet noget til, da jeg går over til hende.    "Er du ikke hende med fan siden?" spørger jeg hende om og hun nikker alvorligt, mens mens hun ser kort på mig.  "Jeg tænke nok at du vil forstå den besked jeg sagde. Er nogle af medlemmerne kommet noget til?" hun ser bekymret op på mig og jeg ryster på hovedet.  "Mange tak for hjælpen, som tak vil vi gerne give alle en autograf og billede. Vores manager er lige ved at finde noget is og nogle førstehjælps kasser, så alle kan få forbundet deres sår. Men igen mange tak, hvis i ikke var kommet tror jeg stadig vi havde været i vores bil," kommer Suho over og siger. Vores lille gruppe fans smiler, men ikke alle smil er uden smerte.    Jeg hiver min mobil frem og tager et billede med hende der har sin egen fan siden, før jeg igen skriver en besked på hendes side. Denne her gang takker jeg de fans der lige har hjulpet os og forklare hvad jeg så da det skete. Jeg fanger et kort glimt af pigen med siden, lige efter efter jeg har lagt det op. Hun smiler til mig, før hun render rundt med et kamera og tager billeder af skaderne, før hun kommer over til os.    "I skulle vel ikke have en computer jeg lige kan låne i et par minutter? Jeg vil meget gerne dele de billeder jeg har taget med de andre fans, så de kan se hvad Saesangs har gjort mod os og hvad de potentielt kan gøre mod jer..." hun ser spørgende på mig og Kris nikker, mens han finder sin computer frem fra sin taske. Han åbner den og vinker hende over til sig, før hun logger ind på sin side og sætter billederne sammen med tekst. Hun ser sig omkring og ser så undersøgende på det indlæg hun har lavet.  "Vil det være for meget at spørge om et billede sammen med jer, til at afslutte indlæget," hun ser undersøgende på os og vi stiller os alle om bag hende og ser på indlæget mens vores Manager tager billedet, som hun placere nederst på indlæget.  Hun vender sig hurtigt om og ser på os alle sammen igen.  "Vil i gerne skrive nogle personlige beskeder til jeres fans? Luhan shi har allerede skrevet på min blog to gange i dag," pigen ser på os, og en del af de andre nikker og skiftes til at skrive.    Jeg ser igen over på de sårede fans, før jeg tager en af de små første hjælps kasser som vores manager lige har hentet, og går over til den nærmeste fan. Jeg får først selskab af Suho, Lay og Sehun, og resten kommer da de er færdig med at skrive på bloggen. Pigen lægger det op, før hun igen tager billeder, sammen med vores manager, af os der hjælper vores fans. Når de alle sammen er blevet forbundet går vi om backstage og kommer i tøjet. Makeuppen og håret bliver klaret hurtigt mens vi snakker lidt sammen om det der lige er sket.    Da vi kommer ud på scenen til vores prøve sidder vores forslåede fans allerede på deres pladser, sammen med nogle af de andre optrædende gruppers fans. Vi køre vores sang igennem to gange, før vi igen går om til vores vente rum.    Jeg sidder igen fanget i mine egne tanker, da Sehun kommer over og klapper mig på min skulder, selvom jeg er ret sikker på at han vil havde rodet i mit hår, hvis ikke vores stylist havde været der.  "Er du okay?" spørger han da han sætter sig ved siden af mig og jeg ser bare på ham. Han nikker over mod Kris og Xiumin der begge kommer over.  "Luhan, hvad er der galt?" spørger Xiumin og ser lidt bekymret på mig og jeg ryster let på hovedet som svar.  "Det er bare det at se vores fans komme til skade, fordi de prøver at beskytte os... Hele det her Saesang problem er ved at drive mig til vandhvid! Uanset hvor vi er og hvad vi gør følger de efter os, overvåger os, skubber til os, bryder ind hos os... Men det værste er at de ikke stopper når vi beder om fred. DO er ved at køre psykisk ned, Baekhyun's storebror fik ødelagt sit bryllup og det er alt sammen vores skyld... Fordi det er vores fans, vores sindsyge stalker Saesang fans. Jeg ved ikke hvor meget længere jeg bare kan se passivt til mens mine venner og min familie lider," ordene jeg har holdt inde, gemt og undertrygt, siden vores debut, bobler op til overfladen og jeg ser fustrerret på min bedste ven og de to ældste medlemmer.  Alle tre ser overrasket på mig og Sehun klapper mig på ryggen.  "Jeg troede ikke du havde det i dig hyung," siger Sehun og smiler til mig, mens jeg igen ryster på hovedet.  "Det er sindsygt, men vi vidste jo at det kunne ske, det er jo sådan det er at være et Idol," siger Xiumin og Kris nikker trist.    I samme øjeblik bliver vi kaldt ud på scenen og lige efter vores optræden tager vi billeder med vores modige fans samt skriver autografer til dem alle. Vi får skiftet tøj i en fart før vi kommer ud i vores bil og videre til danse træning. Igen er der sort af Saesangs når vi skal prøve at komme ud af bilen og denne her gang har vi ikke vores fans. Mens vi desperat prøver at komme ind, kan jeg høre Baekhyun råbe på Chanyeol, der hurtigt bevæger sig mod lyden. Chanyeol får fat på Baekhyun mens vi andre kommer ind.  Chanyeol kommer ind lige efter mig med en meget skræmt Baekhyun. Hans tøj sidder i uorden og jeg kan se at nogen har prøvet at trække hans bukser ned fordi de sidder sært og lavere end de plejer. Alle ser bekymret på han og Kris tager hans anden arm, før vi skynder os længere ind i bygningen, for at komme væk fra glas ruderne.    Da vi ankommer i vores trænings lokale er vores danse lære der allerede, men han smutter hurtigt da han ser hvad der er sket. De yngre medlemmer henter vand og Baekhyuns trænings tøj, mens Suho, DO, Chanyeol og Kris alle sætter sig ned sammen med Baekhyun. Vi andre holder afstand, for ikke at overvælde ham og jeg leder desperat i min taske til jeg kan fornemme det hårde lædder.    Min dagbog eller retter sagt min begivenheds bog, det sted alle de bedste og værste oplevelser bliver skrevet ind i. Nu kommer den frem og mens Baekhyun begynder at få det bedre får jeg skrevet alt min vrede og frustration ned og ud. Sehun kommer over og ser bare på mig, ude at gøre andet. Intet under at han er min bedste ven, han ved hvornår ord hjælper og hvornår de såre. Da jeg pakker min dagbog ned rejser Sehun sig og giver mig et hurtigt knus.    "Du er ikke alene hyung, det håber jeg du ved. Som vi siger hver dag er vi EXO, vi er en, så du skal bare sige til hvis der er noget," siger vores voksne Maknee før han roder mig i håret og render over for at irretere Kai, som står sammen med Lay og Tao.    Jeg går over og ser på Baekhyun der smiler svagt, før han rejser sig og får skiftet tøj, så vi kan begynde med at træne.  Vi genopfrisker Mama og History, før vi tager vores nyeste sange igennem et par gange, både de koreanske og kinesiske udgaver og for de to første er der også de blandede udgaver, ligesom der for de to nyeste er en med EXO K og en med EXO M. Efter flere timers danse træning, smutter vi over i sang lokalerne. Her spiller Chanyeol guitar mens Lay tager klaveret og resten synger med vores sang lære, der retter på vokalerne. Vi tager vores fælles sange først, før vi tager nogle enkelte gamle hits.    Klokken er nu ved at være 10:30 og vi har endeligt fået fri, så nu skal vi bare ud i bilen og hjem og sove.  Vi kommer hjem uden at blive overfaldet mere af fans og da vi er kommet hjem sætter vi os alle sammen i stuen, for at snakke om dagen der er gået.    Da vi har diskuteret hele Baekhyun sagen og det at vores fans beskyttede os, går vi alle sammen i seng. Klokken er over midnat.    Og det er en almindelig dag i mit liv... 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...