Blodets Bånd - I trygge hænder.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 10 okt. 2013
  • Status: Igang
Xenia er en sød og kærlig pige, der tager til Ålborg hvor hun fester med sin veninde.

Da hendes kæreste stopper med hende, bliver hun fortvivlet.

I hendes sorg møder hun en anderledes mand i byen. Han er meget anderledes end andre mennesker hun før har mødt. der er noget helt specielt ved ham, uden at hun dog kan sige helt præcist hvad det er.

Han lider dog af en blod sygdom og har brug for hjælp fra Xenia.

Da hun kommer tilbage til københavn kontakter han hende, så at hun kan give ham blod så han får det bedre.

Xenia mister meget, men får hjælp af sin nye mægtige ven.

2Likes
0Kommentarer
212Visninger
AA

2. Salte tårer på en alt for rød kind

Lige efter at Bettina var gået, ville jeg have en breezer til, så jeg gik i baren. Der var nogle forskellige mennesker der enten sad på stole eller stod og lænede sig op af baren. Da vi kom, var der ikke så mange, men siden da var der kommet mange til, der var faktisk kommet rigtigt mange til uden at jeg havde bemærket det. De fleste var på min alder, men det slog mig at ham jeg stod ved siden af i baren, han havde anderledes tøj på, og selvom at han så ungdommelig ud, så var det bare som om at han ikke hørte til lige her, og så alligevel, han havde fedt tøj på som om at han var en celeberity eller reality stjerne med mode tøj på.

Det tog jeg mig nu ikke meget af, jeg skulle have min Breezer og det skulle være snart.

Lige da jeg havde fået og betalt for min drinks, kom der en flot fyr der ville danse med mig, og det tog jeg imod, han var super nice, og vi dansede i noget tid inden jeg kom tilbage til baren. 

”Satans osse, nogen har taget min drink” sagde jeg højt da jeg kom tilbage, min flaske var væk, der hvor jeg havde efterladt den. 

”Ja jeg tillod mig at stille den her”, var der en der sagde, lige ved siden af mig, ham der sad i baren, som jeg ikke lige kunne blive klog på, måtte helt sikkert være en eller anden søn af en der havde mange penge. Han tog flasken og stillede den foran mig. Der var ikke drukket af den, så det var vist min, jeg tog den grådigt og drak en stor slurk, jeg var mega tørstig efter at have været på danse gulvet.

Først nu fik jeg kikket lidt bedre på ham, han havde et rigtigt flot slankt ansigt, ikke rundt men slankt, skarpe kindben. Dybblå øjne, det var egentlig det man først bemærkede når man kikkede på ham, hans øjne, nysgerrige øjne, venlige øjne synes jeg. Hans jakkesæt var flot, det var helt sikkert noget som var syet til ham, han havde langt hår som var sat sammen ned ad ryggen på ham med nogle spænder,  sort hår, helt kulsort. Han havde en jern ring på hans højre langfinger, den så gammel ud. Det slog mig, at blandt alle de andre her i baren, så var han meget bleg, Ikke sådan sygelig bleg, men bare ikke sådan sol brun, pudsigt, jeg ville da tro at sådan en celeberity som ham, kom meget sydpå.

”Tak skal du have” sagde jeg til ham.

 ”Selv tak, jeg tænkte nok at nogen ville tage den fra dig hvis du efterlod den” svarede han.

”Kommer du her tit?” fortsatte ham.

Han kikkede direkte på mig, så det kunne ikke være andre han snakkede til.

Skulle jeg være ærlig eller bare svare ham en hvid løgn, man ved aldrig om han var sådan en idiot som ville følge efter en, men på den anden side, så havde jeg aldrig set ham før, og han virkede ordentlig.

”Jeg er på besøg hos mine bedsteforældre, jeg er her kun en uges tid, så skal jeg tilbage til København.” svarede jeg.

”Jeg er også selv fra København, jeg er her for at snakke med en, men jeg kan ikke rigtigt finde ham, vi havde aftalt at vi skulle mødes her. ”, han tog sig til hagen og kløede sig, og idet at han gjorde det kunne jeg se at han havde en tat fra håndleddet. Sådan en sort en med snørklede figurere, men jeg kunne ikke se så meget. Han virkede stærk, for når han tog armen op, kunne jeg se at musklerne i overarmen spændtes, så at jakke ærmet blev strakt ud.

”Han kommer nok snart,” fortsatte han, ellers må jeg snakke med ham i morgen.”

Jeg var sådan set ligeglad, jeg kunne mærke at alkoholen var ved at gøre mig fuld, så det var på tide at komme hjem.

”Nå ja,” Sagde jeg, ”måske vi ses en anden dag, jeg skal videre, vi ses.”

  ”ja hej” hørte jeg ham sige som jeg gik mod udgangen.

Det var blevet sent, og jeg gik ned af gaden, jeg var godt nok blevet fuld, det var også hende Bettina som blev ved at hælde på mig tænkte jeg.  

Jeg savnede Peter, det var dumt at han ikke ville se mig mere, jeg måtte kunne snakke med ham, og få ham og få ham til at skifte mening. Jeg tog min iPhone frem og fandt hans nummer, og ringede til ham, men han svarede ikke.

Jeg gik videre hjem, og som jeg gik, savnede jeg ham bare endnu mere. Jeg måtte snakke med ham. Det var lidt svært at gå, mine ben ville ikke altid som jeg ville have dem til. Men jeg kom da lidt videre, lidt ad gangen.

Jeg standsede op, og tænkte på at vi skulle have været til London på shopping tur om 14 dage, måske hvis jeg snakkede med han, at vi kunne komme af sted alligevel og få snakket om det.

Jeg tog telefonen frem igen, og ringede, men han svarede ikke, selv efter at jeg havde ladet den ringe frem til telefon svareren, hvor jeg slukkede for den igen.

Jeg kom omsider hjem til huset igen, og jeg fik listet mig op til værelset, det var lidt svært at låse mig ind, det var som om at nøglen ikke ville ind i nøglehullet, sådan en røv nøgle, tænkte jeg.

Det var meget svært at falde i søvn, jeg havde ondt i øjnene af at græde hele tiden. Det var bare ikke fair, hvorfor slog han op? Jeg kunne ikke rumme det hele og faldt omsider i søvn med våde salte tårer på mine alt for røde kinder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...