Mørket

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 8 okt. 2013
  • Status: Færdig
Et digt jeg skrev for nogle år siden. Meget mørk og kan være trist

1Likes
1Kommentarer
190Visninger

1. Digt

Jeg går i mørke og skygger

Og der er ingen der lytter

Til det jeg har at sige

Til den svageste pige

 

Vi er alle stærke og svage

Men ved mig er det kun det svage

Som eksistere inde i mit hjerte

Og det er printet med blæk sværte

 

Der er mange der tror

De forstår hvert et ord

Men når først jeg er begyndt at tale

Da vil i alle få en hale.

 

 

Skygger kan være ensomme

Og vi kan alle være glemsomme

Til hvad der gemmer sig i skygger

Hvor det hele ligger og trygger

 

 

Mine vers de kan rime

Men jeg kan ikke får det til at kime

Jeg er helt alene på den mørke vej

I min søgen efter en som dig

 

Jeg er dømt til at vandre alene

Men det er slet ikke som din sene

Den har en masse led og nerver

Mens jeg ikke kan mine verber

 

Folk tror de kan hjælpe

Men de støder kun mod en bjælke

Jeg vandre alene i de mørke gader

Helt alene med mine skader

 

Sindssyg, særling bliver jeg kaldt

Og det er som en masse groft salt

Der bliver hældt i mit åbne sår

Her i dette års kommende vår

 

Mit liv er godt mit liv er skidt

Men det er svært at tage det første skridt

Fra ham og hende jeg har kær

Fra alt det som jeg har nær

 

Min lille ven giver den største trøst

For hun kommer altid først

For hende går det let som en leg

Mens jeg finder resten af min vej

 

Livets linje går både op og ned

Og det gør at man tit bliver ked

Men du skal ikke gi op og stop

For livet kan ikke være et helt flop

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...