Dæmon eller Engel?

Maya Mayfield flytter ind hos sin onkel og tante, der bor i Mystic Falls. Her møder hun Elena Gilbert, Stefan Salvatore, Damon Salvatore, og mange andre af Mystic Falls beboere.
Dette er Mayas nye liv, kan hun forholde sig til de underlige, skræmmende og til tider farlige situationer i Mystic Falls, eller bukker hun under for byens tiltrækninger?

Jeg glæder mig til at høre hvad i synes om den. :)

10Likes
12Kommentarer
754Visninger
AA

2. Kapitel 2

Maya vågnede brat, da vækkeuret sendte irritabelt høje lyde ud i rummet. Allerede morgen? Maya havde det som om, hun kun havde sovet et par timer, og ikke en helt nat.
Hun stønnede dramatisk og højtlydt, og slæbte sig langsomt ud af sengen. En himmerigs duft, nåede pludselig Mayas værelse. Lækkert! Hendes tante var i gang med at lave pandekager til hende, Mayas yndlings morgenmad. Det fik Maya op, og i tøjet, for hurtigt at løbe ned i køkkenet.
"Godmorgen Maya, jeg tænkte nok at pandekager ville få dig ud af fjerene."
Tantens muntre stemme, smittede af på den søvnige Maya. Morgener var altid svære for Maya og havde altid været det, hun var bestemt ikke et morgenmenneske, hun fungerede absolut bedst om eftermiddagen, og hen under aftenen.
"Her er din madpakke, du må hellere komme afsted, ellers kommer du for sent."
Maya tog madpakken, og løb op efter tasken. Hun børstede hurtigt sine tænder, og sit hår igennem, inden hun igen styrtede ned af trappen. Endnu en skoledag lå foran hende, nye mennesker skulle mødes, og hvis hun var heldig, mødte hun Damon igen.
"Farvel tante, farvel onkel, vi ses efter skole."
Maya tog jakken i hænderne, og gik ud til cyklen.
"Argh, punkteret!"
Så var der ingen anden udvej, end at gå i skole. Måske det var bedst, i tilfælde af, at hun skulle fare vild igen. Så ville det være lidt nemmere at få et lift, end hvis hun skulle have en cykel med.
"Godmorgen Maya, jeg tænkte at vi kunne følges i skole, så du ikke farer vild igen."
Fedt, var det sådan Damon huskede hende? Som pigen der for vild på vej hjem fra skole? Heldige hende.
Hun vendte sig om, ved havelågen stod den mest sexede unge mand, Maya kendte. Damon Salvatore.
"Godmorgen Damon, det var sødt af dig at tænke på mig."
Damon åbnede elegant havelågen for Maya.
"Sådan er jeg, lad mig tage din taske, dine yndige skuldre skulle jo nødigt blive skadede, tasken er jo ret tung."
Maya tog taknemmeligt mod tilbuddet, tasken var faktisk ret tung.
"Du må undskylde min opførsel i går, jeg ved ikke hvad der gik af mig. Jeg har vist læst for mange kærlighedsromaner, og lod mig rive med af situationen, hvilken genre læser du?"
En ung mand der læser om romantik, og så oven i købet Damon, der ellers virkede som den hårde, seje type, det kom meget bag på Maya at han læste om den genre, eller læste i det hele taget.
"Jeg læser også mest kærlighedsromaner, men hvorfor ved jeg egentligt ikke, jeg finder dem nok bare spændene tror jeg."
Damon smilte igen det skæve smil, hans øjne fulgte hvert eneste skridt hun tog, ud af øjenkrogen. Han spurgte en masse ind til hende, for at vinde hendes tillid. Mand for et arbejde, men når tankemanipulationen ikke kunne bruges, takket være hendes halskæde med vervain i, måtte han jo ty til den gamle, men meget langsomme metode. Spild af god tid, han kunne bruge på mange andre mere spændene ting med hende. Hun så ganske godt ud, det måtte han give hende. Elena ville dog stadig altid komme i første række, de andre piger var intet andet end tidsfordriv.
"Har du nogle søskende, eller er du kun dig selv?"
Spurgte han venligt, nærmest sukkersødt, i hvert fald efter hans mening. Men han havde erfaring med, at hvis man talte sukkersødt til en pige, faldt de hurtigere i.
"Der er kun mig."
Maya var en pige af få ord, det havde han fundet ud af, ganske hurtigt. Han vidste ikke, at det var fordi hun var genert i hans selskab, for det gav hun sig ikke ud for at være.
"Så har vi forklaringen."
Maya så undrende på ham, hvilken forklaring, og på hvad?
"På at du er så smuk, du har ikke skulle dele skønheden med nogen, du har fået det hele for dig selv. Så heldig var jeg ikke, jeg skulle dele det med Stefan."
Maya mærkede hvordan rødmen steg hende til hovedet, hun fik ellers aldrig komplimenter, og da slet ikke af fyre som Damon.
"Hey Maya, vent lige."
Hun vendte sig om mod skolens parkeringsplads, hvor hun så Elena kom løbende med Stefan i hælene.
"Hej Maya, kom der er nogen du skal møde."
Elena hev Maya med sig, så hun ikke engang nåede at sige farvel til Damon. Damon skulle til at følge efter pigerne, da Stefan holdt ham tilbage med begge hænder på Damons arme.
"Jeg ved hvad du har i tankerne Damon, lad hende være!"
Damon så påtaget, uforstående på sin bror.
"Jeg ved ikke hvad du taler om lillebror, jeg var bare så venlig at følge hende i skole, så hun ikke for vild som da hun skulle hjem herfra i går. Heldigt for hende, at hun mødte mig. Ellers havde hun nok stadig rendt rundt i byen et eller andet sted.
Stefan fik et bekymret udtryk i øjnene, var Damon blevet inviteret ind hos hende, kunne det havde voldsomme følger for hende.
"Blev du inviteret indenfor?"
Spurgte han strengt, men Damon stod bare med et hånligt udtryk.
"Måske, måske ikke. Tør du vide dig sikker?"
Stefan blev rasende, og skubbede hårdt til Damon der væltede omkuld, men som hurtigt var på benene igen. Han skubbede Stefan og af et nærstående træ, og så på ham med et advarende blik.
"Drop det Stefan, vi ved begge, at jeg er langt stærkere end du! Du har ikke rørt menneskeblod i flere år, så prøv end ikke på noget som helst, forstår du det?!"
Stefan nikkede, han var rasende, men vidste at Damon havde ret, Stefan kunne ikke besejre Damon. Han var dog stadig fast besluttet på, at forhindre Damon i at skade Maya.

"Der er ikke nogen jeg skal møde, vel Elena? Det var bare for at få mig væk fra Damon, ikke sandt?"
Elena nikkede, og hev ivrigt i Mayas arm igen.
"Jo, du skal møde min bedsteveninde, Bonnie."
Maya nikkede, men hun vidste inderst inde godt, at det ikke var hele forklaringen. Men hvorfor ville Elena have May væk fra Damon? Han var da så flink mod hende, han havde jo fulgt hende hjem fra skole dagen før, og fulgt hende i skole her til morgen.
"Hvad har Damon gjort, siden du har så meget imod ham Elena? Det nytter ikke at du benægter det, jeg kan se det på dig, at han har gjort et eller andet, men hvad ved jeg ikke."
Elena sagtnede farten en smule, Maya var ikke ligefrem den hurtigste.
"Det er en lang historie, se, der er Bonnie! Hey Bonnie, der er en du skal hilse på."
På denne måde, slap Elena igen, for at forklare hvad Damon havde gjort. Det måtte være noget slemt, siden hun undgik at svare på det hele tiden.
"Hej, mit navn er Bonnie Bennet, rart at møde dig."
Bonnie rakte sin hånd frem mod Maya, for at hilse ordenligt på hende.
"Hej, jeg hedder Maya Mayfield. Også rart at møde dig, Elena har fortalt mig en masse om dig allerede."
Bonnie smilte, det klædte hendes mørke ansigt. Også Bonnie så ud til at være meget venlig, det hørte åbenbart til folk, der oprindeligt kom fra Mystic Falls.
"Kun godt håber jeg."
Lo Bonnie kærligt. Maya nikkede beroligende, og sagde at Bonnie kunne være ganske rolig, det var udelukkende gode ting hun havde fået at vide om hende.
"Det er jeg glad for at høre, kom, timen begynder snart."
Elena havde hurtigt fundet ud af, at hende selv og Maya havde ens skemaer, undtagen to enkelte timer, der lå om onsdagen, hvor Maya, til Elenas store bekymring, havde biologi med Damon. En detalje Elena bestemt ikke var tryg ved, Damon kunne en masse tricks. Hvis han gik efter nogen, eller noget specielt, fik han det, lige meget hvad det var han ville have.
Hun måtte gøre hvad hun kunne, for at holde Maya på afstand af Damon. Stefan havde sagt, at han ville holde endnu bedre øje med Damon, nu hvor Maya var kommet til byen. Men de begge vidste at det langt fra var nok. Damon var der ingen der kunne stoppe, hvis han ikke ville stoppes, det var yderst sjældent at de havde held til det.
Timen begyndte, men Elena tænkte på hvordan hun kunne forhindre Maya i at være for meget sammen med Damon, det kunne ende med at skade hende i længden. Det måtte for alt i verden ikke ske, for Elena vidste, at Damon udnyttede alle byernes piger, fordi han ikke kunne få pigen han virkelig ville have. Elena.
"Er der noget galt Elena? Du har siddet og spekuleret på noget hele timen, kan jeg hjælpe dig med noget?"
Elena smilte venligt til Maya, selvfølgelig havde hun lagt mærke til Elenas spekulationer. Bonnie så sigende på Elena, hun var næsten sikker på, at det var Damon, Elena havde spekuleret på i timen. Selv Bonnie vidste, at Damon meget sandsynligt var ude på noget med hensyn til Maya. Han så sig altid om efter nye ofre, det vidste både Bonnie, Elena og Stefan desværre alt for godt. Han udnyttede byens piger, fordi Elena havde valgt Stefan, og ikke Damon.
"Nej, der er ikke noget galt, jeg vil bare give dig et godt råd med hensyn til Damon. Pas godt på med ham, hvis han forsøger på noget, må du straks komme til mig eller Stefan, vil du love mig det?"
Maya så undrende på Elena, så på Bonnie. Hvad skulle de kunne gøre, hvis Damon forsøgte på noget?
"Ja, det skal jeg da nok, men hvorfor skulle han finde på at gøre mig noget? Han har været så flink mod mig, både i går og i dag. I går fandt han mig, da jeg var faret vild på vej hjem fra skole, og i morges fulgte han mig til skole, for at forhindre det skete igen. Jeg forstår virkelig ikke, hvad det er du har imod Damon."
"Jeg ved godt at Damon kan være flink, men du finder nok snart selv ud af hvad jeg mener, bare lov mig at du passer godt på."
Maya nikkede, det kunne hun vel godt love, selvom hun ikke kunne se en grund til det.
"Javel, du må jo vide hvad du taler om. Jeg ville bare ønske at du ville fortælle mig hvad det er, der er så slemt ved Damon Salvatore. Det er jo Stefans bror, så helt galt kan det vel ikke være."
Hun smilte opmuntrende til Bonnie og Elena, hvis løftet fik dem til at slappe lidt af, var det vel løftet værd.
"Kom, næste time startet snart. Nu har jeg lovet det, kan i så slappe af igen?"
Elena og Bonnie nikkede og smilte, de ville allerhelst fortælle Maya det hele. Men de vidste at hun med garanti ikke ville tro dem, med mindre hun selv fandt ud af det. Det ville blive en grim sandhed, men hverken Elena eller Bonnie, kunne gøre andet, end at være der for Maya, når hun fandt ud af sandheden, og hjælpe hende så godt de kunne. Det havde ikke været en nem nyhed, hverken for Elena, eller for Bonnie.

Damon havde tilbragt første time med, at tænke over hvilke flirte metoder der ville virke på Maya. Der var nu blevet til en hel lille leg for ham, nu hvor han vidste at både Elena og Stefan holdt øje med ham og Maya. Det blev en hel lille sport for Damon, at nedlægge Maya. Damon brugte ord som bytte og nedlægge om menneskene, fordi han var vampyr, og dermed jægeren. Og eftersom menneskene var vampyrenes bytte, kaldte han dem det. Det lød brutalt, men sådan var Damon. Kold og ligeglad med alt og alle.
"Damon, kommer du ikke forbi i aften?"
Han vendte hurtigt tilbage fra sin egen lille verden, da en af pigerne fra klassen talte til ham. Han vendte langsomt og irriteret blikket mod hende, og smilte det velkendte skæve smil, der som regel væltede pigerne omkuld.
"Hvorfor skulle jeg dog det?"
Spurgte han ligegyldigt. Han var ofte grov mod pigerne, med undtagelse af når han ville have noget fra dem. Det kunne være, når han tørstede efter blod, eller når han var søgte et hurtigt knald.
Han vendte igen blikket mod tavlen, ikke for at lytte til hvad læreren forsøgte at lære sine elever, ham kunne Damon ikke være mere ligeglad med. Men nu var Damons vrede tændt, og han havde nu allermest lyst til at gå op til tavlen, hvor læreren stod, brække hans nakke, og tømme kroppen fuldstændig for blod. Men han sad i en klasse fyldt med elever, de ville kræve for meget arbejde for ham bagefter. Så i stedet rejste han sig fra sin plads, og gik ud for at finde en hjemløs ingen nogensinde ville savne. Han brændte bare liget, så ville ingen finde ud af noget.
Damons vrede var blevet vakt, fordi han blev irriteret over Mayas halskæde, med den fordømte urt vervain i sig. Når Damon var vred, skulle ingen gå i vejen, gjorde de det, kunne de vinke farvel til alt og alle med det samme.
Damon var hård og brutal, men for dem han virkelig elskede eller holdt af, kunne han være både omsorgsfuld og kærlig. Det havde han bevist både for Elena, men også for Stefan, da han havde måttet hjælpe sin bror ud af en dødsens farlig situation. Den bløde Damon var først kommet til syne, da han var kommet tilbage til Mystic Falls, og havde været der nogen tid. Alle der kendte Damon, og hans og Stefans hemmelighed, vidste at det udelukkende var på grund af Elena, at han var blevet menneskelig igen. Ingen turde dog sige det til ham, for dem der kendte ham, kendte ham godt nok til at vide, at han ville modbevise det, ved at myrde en brutalt. Han ville ikke kendes som den menneskelige Damon, for han var vampyr, ikke menneske!

Endnu en time var gået, Maya havde været dybt begravet i den stil de var blevet sat til at skrive. Maya havde altid været meget seriøs når det gjaldt skole, og letierne.
"Jeg har tænkt på at holde et pyjamasparty, hvad siger du til at komme med Maya?"
Spurgte Bonnie pludselig ud af den blå luft, Maya havde aldrig været til pyjamasparty, og havde heller ikke regnet med nogensinde at skulle komme til det. Så hun takkede pænt ja tak.
"Super, jeg skal nok sørge for at vi tre piger får en superhyggelig aften og nat. Hvad siger i til at vi gør det på fredag?"
Maya og Elena nikkede, den dag passede perfekt for Elena, og Maya havde ikke været i byen længe nok, til at have lært så mange at kende endnu, så hun kunne også sagtens.
"Super, så siger vi fredag, og husk nu at det er en drengefri aften!"
Hun kyssede hurtigt de to veninder farvel på kinden, og løb så ned af gangen til sin næste time.
"Nå, hvad synes du så om Bonnie?"
"Hun virker enormt flink, det synes jeg alle her i Mystic Falls gør, men det ligger måske bare til byen. Men for at indrømme en lille ting om mig selv, så har jeg aldrig været til pyjamasparty før."
Sagde hun, og så skamfuld ud, naturligvis et lille skuespil. Elena spillede med på det bedrøvede ansigt, og satte et overdrevent, forbavset ansigt op, bare for morskabens skyld.
"Ej, jamen det går jo virkelig ikke, det må vi have ændret på."
Elena puffede drillende til sin nye veninde, de to skulle nok blive tætte. For inderst inde håbede Elena på, at Damon ville forelske sig rigtigt i Maya, og ikke bare udnytte hende. Damon betød en hel del for Elena, men det var Stefan hendes hjerte bankede for. Hun kunne bare ikke holde tanken ud, om at Damon var ulykkelig på grund af hende. Han skulle være lykkelig, præcist som Elena og Stefan var det.
Men som det så ud nu, ville Damon kun udnytte Maya, og det måtte for alt i verden ikke ske! Maya og Elena skulle mødes med Stefan ved det næste klasseværelse, og hele vejen dertil, snakkede de to piger om Bonnies pyjamasparty.
"Det lyder som om i har meget at tale om, så jeg tror bare jeg går igen."
Han vendte sig om, og skulle til at gå, men Elena var hurtig til at plante et kys på hans læber.
"Du går ingen steder, du skal have timer! Vi er alligevel også færdige med vores tøsesludder, ikke Maya?"
Maya nikkede smilende, jo de var færdige. Timen begyndte også igen, så om de var færdige eller ej, spillede ingen rolle.

 

Skoledagen var nu slut. Elena havde i middagspausen hældt vervain, i Mayas sodavand. De måtte sikre sig, at Damon ikke drak af hendes blod, og den eneste ting der forhindrede Damon i at drikke blod, var hvis det indeholdt vervain. Det kunne ingen vampyr tåle, de blev meget syge af det, til de havde fået frisk blod, der ikke indeholdt vervain.
"Jeg må hellere gå hjem, inden min onkel og tante bliver bekymrede."
Maya sagde farvel til Stefan, Bonnie og Elena, og gik så hjemad, denne gang tog hun den rette sti. Der gik dog ikke lang tid før Damon var ved siden af hende, Maya blev så forskrækket at hun var ved at falde. Heldigvis nåede Damon at gribe hende, med hans forstærkede reaktionsevne.
Han var kommet som ud af den blå luft, hun havde ikke set ham på noget tidspunkt omkring parkeringspladsen, så hvor var han kommet fra?
"Du gjorde mig helt forskrækket Damon, hvor kom du overhovedet fra?"
Igen kom det velkendte skæve smil til syne, Maya blev endnu engang som hypnotiseret. Det var utroligt at noget så uskyldigt som et smil, kunne have sådan en virkning på en.
"Det er vist ved at blive en dårlig vane, det må du undskylde Maya. Men jeg har hele tiden gået bag dig, så du mig ikke?"
Maya rystede på hovedet, det havde hun bestemt ikke. Men nu havde hun jo også gået i sin helt egen lille verden, så måske havde hun bare ikke lige lagt mærke til ham.
"Må jeg følge dig hjem? Jeg føler mig så godt tilpas i dit selskab."
Maya blev helt rød i kinderne igen, sådan havde en ung mand aldrig sagt til hende før.
"Nej, det skader vel ikke at du følger mig hjem, bare du ikke forsøger på noget, som du gjorde i går."
Hun forsøgte at lyde hård, men det gik vist ikke så godt, for hun kunne mærke Damons øjne hvile på sig.
"Jeg skal nok holde mig i skindet i dag, men hvad så hvis du selv får lyst til at kysse mig?"
Hans flirtende stemme, gjorde det vanskeligt for Maya at tænke klart, men hun måtte og skulle holde hovedet koldt, det havde hun jo lovet både Elena og Bonnie.
"Det får jeg heller ikke, for vi er næsten fremme. Tak fordi du fulgte mig hjem igen Damon, det var sødt af dig."
Øv, han havde ikke set, at de allerede var nået så langt. Han havde jo end ikke nået at skrue op for sin velkendte charme, han måtte finde på noget, hurtigt inden hun gik ind.
"Jeg tænkte på at invitere dig hjem til Stefan og mig i morgen, men nu hvor jeg var sådan i går, er jeg nu i tvivl om du tør. Ville du turde det?"
Maya vidste ikke om hun skulle takke ja til tilbuddet, eller om hun burde takke nej. På den anden side, var Stefan jo nok også til stede, han boede der jo trods alt også.
"Det kan jeg da godt, hvis i vil have mig på besøg."
Damon smilte igen det skæve smil.
"Selvfølgelig vil vi det, ellers havde vi jo ikke inviteret dig."
Det var vel rigtigt nok, men nu havde de stået et stykke tid, foran onkelens og tantens hus, så hun måtte hellere gå indenfor, inden de troede noget forkert om hende og Damon.
"Jeg må hellere gå ind, vi ses i morgen Damon."
Hun vendte sig om, og gik op til hoveddøren, hvor hun igen vendte sig for at se Damon en sidste gang, inden hun gik helt ind, men han var allerede væk.
Nå pyt, jeg ser ham jo trods alt igen i morgen. Tænkte hun for sig selv, og gik ind. Indenfor hilste hun på onkelen og tanten, inden hun gik op for at lave lektier.
Hun kunne mærke at lektierne måtte vente lidt, hun havde brug for at komme af med alle dagens gode nyheder, ellers vidste hun, at hun ikke kunne lave lektierne. Så hun satte sig godt til rette i vinduet, og gav sig til at skrive dagens begivenheder ned.

 

Kære dagbog

Sikke en vidunderlig dag! Jeg blev både inviteret hjem til Bonnie på fredag, sammen med Elena, fordi hun vil holde et pyjamasparty med os. Og hjem til Stefan og selvfølgelig Damon i morgen, for det var jo Damon der inviterede mig. Jeg har godt nok lovet Elena og Bonnie at passe på, men Stefan er der jo, så der kan vel ikke ske noget. Det kan jeg nu heller ikke se der skulle gøre, selvom Stefan ikke var der.
Jeg forstår stadig ikke hvad Elena har imod Damon, for hver gang jeg spørger ind til det, undgår hun at svare på det, med enten det ene eller det andet. Hun siger at jeg nok selv skal finde ud af hvad hun mener, men at hun bare vil have jeg passer godt på mig selv, når jeg er i selskab med Damon. Jeg ville dog bare ønske, at hun droppede gætterierne og bare fortalte mig sandheden, det ville gøre det hellere lettere for mig, men også for hende.
Jeg har aldrig nogensinde været til pyjamas party før, så jeg aner ikke hvad der sker, eller hvad for noget tøj man skal have på. Det hedder jo pyjamasparty, så måske man bare skal komme i nattøj? Jeg må nok hellere spørge Elena og Bonnie i morgen. Jeg må nok indrømme, at det kom en del bag på mig, da Bonnie spurgte om jeg ville med til hendes pyjamasparty, for jeg mødte hende jo først i dag. Men hun er Elenas veninde, så det går sikkert fint alt sammen. Jeg har indtrykket af, at Bonnie er ligeså flink og rar, som både Stefan, Elena OG Damon er. Som jeg har sagt og tænkt et par gange i dag, er det måske bare noget der ligger til folk fra Mystic Falls.
Alt er gået perfekt her i Mystic Falls, i hvert fald indtil videre. Men mon ikke det bliver ved med at gøre det? Det tror jeg det gør, men nu må jeg vist hellere smutte, lektierne skulle gerne nås inden aftensmaden.

Hun nåede kun lige akkurat at tage lektierne frem, da hendes tante råbte fra spisestuen.
"Maya, der er mad!"
Var klokken virkelig allerede så mange? Det havde Maya ikke engang lagt mærke til, men hun havde jo også siddet og dagdrømt en del da hun skrev i dagbogen. Mest om Damon, men også om pyjamaspartiet, mand hvor hun dog altså glædede sig til det!
Damon befandt sig i mange unge pigers tanker, men måske Maya alligevel tænkte en smule mere på ham end alle de andre piger gjorde, hun kendte jo heller ikke til hans sande natur, i hvert fald ikke endnu... Det var kun Elena, Bonnie, Jeremy, Caroline og Stefan der kendte til.
"Jeg kommer nok sent hjem i morgen, jeg er nemlig blevet inviteret hjem til Stefan og Damon Salvatore. Og på fredag skal jeg hjem til Bonnie med Elena, hun holder et lille pyjamasparty, og mand hvor jeg glæder mig. Jeg har aldrig været til sådan noget, ved i hvad man tager på? Nej, jeg spørger bare Elena og Bonnie i morgen."
Hun blev så ivrig, at hun næsten helt glemte at spise sin mad.
"Hvor er det dejligt at høre, at du allerede er faldet godt til, og har fået nye venner. Du må endelig huske, at du altid kan invitere dine venner hjem, det ville kun være så hyggeligt."
Maya nikkede, med munden fuld af tantens lækre lasagne. Mayas livret. Da maden var spist, og Maya havde hjulpet sin onkel med opvasken, gik hun igen op for at lave lektier. Det tog hende ikke lang tid, hun skulle kun læse nogle få sider i engelsk, og regne nogle få regnestykker ud. Det var Mayas to yndlingsfag, og dem hun var absolut bedst til. Hun var generelt god i skolen, men lige de to fag var hun bare en tand bedre i.
Da lektierne var lavet, var klokken efterhånden blevet mange, så hun skyndte sig i bad. Og så gjorde hun sig ellers klar til at gå i seng. Endnu en dag i Mystic Falls var gået godt, men næste dag skulle vise sig at blive anderledes, på alle mulige måder.
Hun lagde sig godt til rette under dynen, denne dag faldt hun hurtigt i søvn, igen med Damon i tankerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...