A life of an angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Igang
Hvad er en engel helt præcist? Følger de dig til himlens dør? og er de virkelig så gode som alle forstiller sig?

En kort historie om en robot, bedre kendt som en engel, for smag for menneskelivet.

5Likes
6Kommentarer
420Visninger
AA

3. Sandheden

Dine øjne glider i, du er træt og kan ej trække vejret længere. Men det er okay, for du føler ingen smerte og du ved at det er okay at du ligger dig til ro. Du har levet i mange år nu, set dine 4 børn blive voksne, opleve kærligheden og smerten i det at leve. Du vil snart blive genforenet med de kære der allerede har forladt jorden, og falde ind i deres arme. Men lige inden dine øjne glider helt i, høre du et vingeslag og med dine sidste kræfter drejer du hovedet. En ung kvinde med langt flagrende snehvidt hår går mod dig. Hun er smuk og hendes smil er varmt. Du ved hvem hun er. Det er din barndomsveninde, som døde i en trafikulykke. Der gik sjældent en dag uden at du ikke skænkede hende en tanke, og nu er hun her for at tage dig med til himlen. Pigen rækker sin hånd ud mod dig, og siger med en blid stemme "Det er okay, du kan hvile dig nu" Du brummer et lavt ja, du er for svag til at sige andet, så du lukker dine øjne og giver slip. Herefter bliver du omfavnet af et stærkt hvidt lys, men det er okay. For du er i sikkerhed nu - englen skal nok føre dig sikkert til himlen.

Jeg kan se hende igennem den lukkede dør. Hun er gammel, og bogstaverne for mit indre fortæller mig at hun er 97 år, 9 måneder, 3 dage og 14 minutter. Hun har 4 børn, og er blevet velsignet med 2 børnebørn. Hun ved ikke at jeg står og ser på hende igennem væggen. Ingen ved det. Klokken er præcis 04:31:49, og alle sover i huset. Selvom min krop vejer over 100 kg, kan jeg bevæge mig lydløst igennem rummet og kun min krop giver computerlignende lyde fra sig engang i mellem. Jeg blinker en ekstra gang, og ser blot en hvid mur foran mit ansigt. Så åbner jeg døren og går ind, en let brise fra et åbne vindue for mit lange, hvide hår til at flagre let. Kvinden ser på mig med trætte øjne, og hun smiler til mig. Jeg smiler, eller mit program sørger for jeg gør. Jeg ved ej hvad det vil sige at smile. "Det er okay" Siger min nye stemme, "Du kan hvile dig nu" Jeg løfter min hånd, og retter min pegefinger mod hende. Hun ser på min hånd, smiler og brummer noget jeg ikke forstår. Men det er ligemeget. Også lige inden hendes øjne glider i, skræller huden af min pegefinger og en lille bold af lys skydes mod hendes hoved. Også er hun væk. Jeg dræbte hende. Man kan intet se på hendes ydre krop, men den lille bold af lys har ødelagt alle hendes organer og gør det fuldstændigt umuligt for hende at leve videre. Så går jeg igen. Jeg ser ikke tilbage, men går bare ned af vejen ude foran huset. Klokken er præcis 04:35:00, og endnu et menneske har forladt jorden.

Det er mit job. Folk dør ikke mere af blot alderdom eller sygdom. Det skaber problemer, og jorden bliver overbefolket. Jeg sørger for at folk ikke vågner op igen efter de er ved dødens gang. For det skaber kun problemer, hvis et mennesker vågner op igen uden et hjerte der slår.

Og jeg - ja, jeg er en engel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...