A life of an angel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2013
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Igang
Hvad er en engel helt præcist? Følger de dig til himlens dør? og er de virkelig så gode som alle forstiller sig?

En kort historie om en robot, bedre kendt som en engel, for smag for menneskelivet.

5Likes
6Kommentarer
435Visninger
AA

4. Kvinden

Jeg ved det er længe siden sidst døren blev åbnet, da den går op. Støv har samlet sig i mit falske hår og edderkoppespind går fra min højre arm til robot ved siden af mig. Ledninger der går til min nakke, bliver trukket ud og for første gang i lang tid bliver jeg bedt om at rejse mig op. Min krop er rusten og et tyndt lag hud skræller af min kind. Langsomt kommer jeg op og stå, og min venstre skulder giver efter. Der lyder elektriske kliklyde og jeg ser på min skulder. Løfter den anden hånd og prøver at sætte den på plads, men et stød fare igennem resten af min metal krop. "Lad vær med at røre det!" Skælder manden mig ud, og jeg lader vær. En kvinde jeg ej så komme ind, afbryder ham. "Tænk at de lader sådan en smuk robot rådne op" Hun piller et langt lag hud af min tinding og klitrene metal viser sig. Jeg siger ikke noget, men stirre bare frem for mig som en statue. "Hvad er dit navn?" Spørg kvinden mig, og jeg svare uden tøven "0071" Min stemme er rusten, og skifter fra en lys kvinde stemme og til en dybrumlen. Kvinden ryster på hovedet, hendes korte brune hår hopper om hendes skuldre. Hendes øjne er brune og varme og hun må være i 20'erne. Vi er lige høje. Jeg syntes hverken hun er smuk eller grim. For jeg syntes aldrig noget. 

Kvinden griner svagt af mig, "Nej" Siger hun, "Hvad er dit navn?" Jeg åbner munden og gentager "0071, Miss" Kvinden afbryder mig, "Hvis du nu helt selv kunne vælge, hvad vil du så hedde?" Spørg hun. Jeg drejer hovedet, og fokusere på hende. Hvis jeg kunne se overrasket ud ville jeg nok det, men jeg kan intet føle. "S.." Siger jeg, og kvinden nikker "Zero zero seven one?" Siger jeg blot og ser frem igen. Hun ser skuffet ud og beder mig om at sætte mig ned. Det gør jeg, og da lyset endnu engang bliver slukket og døren lukket, føler jeg mig ikke ensom. For jeg kan intet føle, om min hud så falder af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...